Når du får folkepension

Din folkepension bliver udbetalt den sidste hverdag i hver måned

Udbetaling og tillæg

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Vær opmærksom på, at du betaler skat af din folkepension.

Hvis du eller din evt. ægtefælle/samlever har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit grundbeløb og pensionstillæg blive sat ned.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2023)

Enlige

Gifte/samlevende

Grundbeløb 6.694  6.694
Pensionstillæg 7.745 3.963
I alt 14.439 10.657

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og pensionstillæg. Begge kan dog blive sat ned eller bortfalde, hvis du har indkomster ved siden af din folkepension. Men der gælder forskellige regler for, hvornår henholdsvis grundbeløb og pensionstillæg bliver sat ned eller bortfalder.  

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 359.200 kr. (2023) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 627.000 (2023).

Vær opmærksom på, at for at du kan få udbetalt folkepension, skal du som minimum være berettiget til at få udbetalt 2.004 kr. (2023) om året i pension, svarende til 167 kr. om måneden. Det betyder, at hvis du fx tjener 620.400 kr. om året, så er du berettiget til at få udbetalt 164 kr. om måneden, og pensionen udbetales derfor ikke.

Personligt arbejde er:

  • lønindkomster
  • fratrædelsesgodtgørelse, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • efterløn, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • indkomster fra egen virksomhed – hvor du er aktiv i driften
  • honorarer
  • arbejdsløshedsdagpenge
  • sygedagpenge
  • mødediæter
  • indkomst ved salg af aktieoptioner.

Din ægtefælles/samlevers indkomst har ikke betydning for dit grundbeløb.

Pensionstillæg

Hvis du og din ægtefælle/samlever har indkomster, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde.

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 122.004 kr. om året. Bundfradraget gælder kun indkomst ved personligt arbejde. Det betyder, at de første 122.004 kr. du tjener om året, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg:

  • indkomst ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister
  • efterløn, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • fratrædelsesgodtgørelse, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner (undtagen aldersopsparing, som ikke påvirker pensionstillægget)
  • underholdsbidrag
  • erstatninger
  • positiv kapitalindkomst
  • aktieudbytte og aktieindkomst
  • anden indkomst ud over folkepensionen, der skal betales skat af
  • indbetaling til pensionsordninger, som ikke er fratrukket løn.

Se indkomstgrænserne for 2023:

Pensionstillægget

bliver sat ned ved indkomst over

bortfalder ved indkomst over 
Enlig 91.300 kr. 392.100 kr. 
Samlevende med pensionist 182.900 kr. 480.100 kr.
Samlevende med ikke-pensionist 182.900 kr. 331.500 kr. 

Er du eller din ægtefælle/samlever selvstændig?

Hvis du er selvstændig, skal du tjekke, om indkomsten fra selvstændig virksomhed er fordelt rigtigt i forhold til, om du eller din evt. ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften, da fordelingen har betydning for beregningen af dit pensionstillæg. 

Du er aktiv i driften, hvis du selv udfører opgaver i virksomheden. Når du tager aktivt del i driften, betragtes indkomsten som arbejdsindkomst. Udfører du derimod ikke opgaver i virksomheden, eller er arbejdsindsatsen meget begrænset, er du passiv i driften. Samme regler er gældende for, hvorvidt din evt. ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften af selvstændig virksomhed. 

I det årlige brev, som du modtager fra Udbetaling Danmark i starten af december, kan du se din pensionsberegning for det kommende år. I brevet kan du også se fordelingen af din og din evt. ægtefælles/samlevers indkomst fra selvstændig virksomhed.

Hvis du er selvstændig og i tvivl om, om indkomst fra din virksomhed hører under ’personligt arbejde’ og dermed påvirker din pension, kan du kontakte Skattestyrelsen og blive vejledt.

Hvis du er blevet folkepensionist efter 1. februar 1999, er din folkepension bagudbetalt.  

Hvis du blev folkepensionist før 1. februar 1999, er din folkepension forudbetalt.

Folkepensionen bliver i begge tilfælde overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Hvis du får mere eller mindre i folkepension, end du plejer, kan det fx være:

  • fordi dine skatteforhold har ændret sig
  • hvis din samlevers indkomst er steget eller faldet
  • hvis du er blevet samlevende eller enlig

Du kan også få mindre i pension, hvis du får serviceydelser gennem din kommune. Det kan fx være snerydning og madudbringning.

Du får en besked fra din kommune, hvor du kan se, hvor meget du har betalt kommunen for serviceydelser. Hvis du har spørgsmål omkring dette, skal du kontakte din kommune.

Folkepension og arbejde

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Men da din pension bl.a. er afhængig af din indkomst, kan den blive sat ned, hvis du har personligt arbejde, dvs. er lønmodtager eller aktiv i driften af egen virksomhed.

Hvis du får tillæg, fx varmetillæg, kan de blive sat ned, hvis du arbejder.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Men det er forskelligt, hvor meget du må have af indkomst ved siden af din folkepension, før grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.

Grundbeløb

Dit grundbeløb bliver sat ned, hvis du tjener over 359.200 kr. (2023) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 627.000 kr.

Vær opmærksom på, at for at du kan få udbetalt folkepension, skal du som minimum være berettiget til at få udbetalt 2.004 kr. (2023) om året i pension, svarende til 167 kr. om måneden. Det betyder, at hvis du fx tjener 620.400 kr. om året, så er du berettiget til at få udbetalt 164 kr. om måneden, og pensionen udbetales derfor ikke.

Pensionstillæg

Hvis du har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Dit pensionstillæg kan også blive sat ned eller bortfalde pga. din ægtefælle/samlevers indkomster.

Indkomster, der påvirker dit pensionstillæg, er fx:

  • ATP Livslang Pension
  • private pensioner
  • arbejdsmarkedspensioner
  • kapitalindkomst
  • indkomster ved personligt arbejde.

Vær opmærksom på, at som folkepensionist har et såkaldt bundfradrag, og derfor gælder der specielle regler, for de indkomster du måtte have ved personligt arbejde. Det kan du læse mere om under skemaet.

Se indkomstgrænserne for 2023:

Pensionstillægget

bliver sat ned ved indkomst over

bortfalder ved indkomst over 

Enlig

91.300 kr.

392.100 kr. 

Samlevende med pensionist

182.900 kr.

480.100 kr. 

Samlevende med ikke-pensionist

182.900 kr.

331.500 kr. 

Bundfradrag og pensionstillæg

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 122.004 kr. om året. Det betyder, at de første 122.004 kr., du tjener om året ved personligt arbejde, ikke påvirker pensionstillægget.  

Skemaet ovenfor tager ikke højde for bundfradraget, da du kun kan gøre brug af bundfradraget ved indkomster fra personligt arbejde, og ikke ved indkomster fra fx private pensioner eller arbejdsmarkedspensioner.

Start Udskyd din folkepension

For at udskyde din folkepension skal du:

  • have ret til folkepension
  • arbejde minimum 750 timer inden for et kalenderår
  • kunne dokumentere dine arbejdstimer. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentationen.

Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver kravet på 750 timer tilpasset perioden, hvor du har udskudt folkepensionen. Hvis du fx udskyder din pension fra 1. juli til 31. december, så skal du minimum arbejde 375 timer.

Hvis det viser sig, at du alligevel ikke når at arbejde 750 timer om året, kan du i stedet få et engangsbeløb.

Du kan udskyde din folkepension i højst ti år. Du kan udskyde i to perioder. Det vil sige, at du har mulighed for at udskyde folkepensionen i en periode for derefter at få udbetalt folkepension. Senere kan du igen udskyde udbetalingen i en ny periode.

Hvornår skal jeg udskyde min folkepension?

Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde. Du kan søge om at udskyde din pension tidligst et halvt år før, du når folkepensionsalderen.

Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt. 

Udbetaling Danmark kan først endeligt beregne din venteprocent, når du starter på folkepension. Læs mere om udskudt pension:

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Det er kun din egen arbejdsindkomst, der kan få betydning for beregningen af dit grundbeløb.  

Hvis du ikke arbejder, vil du evt. kunne få det fulde grundbeløb - såfremt alle betingelser for at få fuldt grundbeløb er opfyldt. 

Pensionstillæg

Din ægtefælles/samlevers indkomst kan have betydning for dit pensionstillæg. Udbetaling Danmark beregner dit pensionstillæg ud fra din og din samlevers samlede indkomst. Der ses bort fra 54 pct. af din ægtefælles indkomst. 

Fra 1. januar 2023 indgår din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ikke, når Udbetaling Danmark beregner din pension. 

Det betyder, at din pension ikke længere vil være afhængig af, hvor meget din ægtefælle/samlever tjener, hvis der er tale om arbejdsindkomst, fx løn, honorarer og indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er aktiv i driften). Hvis du er gift eller har en samlever, vil din pension stadig blive beregnet efter reglerne for 'samlevende/gift' - også efter 1. januar 2023. 
 
Hvis din ægtefælle/samlever modtager en indkomst, der kan sidestilles med en arbejdsindkomst, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller efterløn, så vil den heller ikke længere indgå i beregningen af din pension efter 1. januar 2023. 

Din ægtefælles/samlevers øvrige personlige indkomster, herunder indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er passiv i driften) samt kapitalindkomst og aktieindkomst indgår stadig i beregningen af din pension.  

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Hvis du tager aktivt del i driften i din selvstændige virksomhed, anses din indkomst fra virksomheden som personligt arbejde, og derfor kan indkomsten påvirke, hvor meget du kan få i grundbeløb. 

Din indkomst fra din selvstændige virksomhed, kan også påvirke dit pensionstillæg, hvad enten du er aktiv eller passiv i driften. 

Læs mere eller oplys ændringer:

Fra 1. januar 2023 indgår din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere, når Udbetaling Danmark beregner din pension.

Det betyder, at din pension ikke længere vil være afhængig af, hvor meget din ægtefælle/samlever tjener, hvis der er tale om arbejdsindkomst, fx løn, honorarer og indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er aktiv i driften). Hvis du er er gift eller har en samlever, vil din pension stadig blive beregnet efter reglerne for ’samlevende/gift' – også efter 1. januar 2023. 

Hvis din ægtefælle/samlever modtager en indkomst, der kan sidestilles med en arbejdsindkomst, fx arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge eller efterløn, så vil den heller ikke længere indgå i beregningen af din pension efter 1. januar 2023. 

Ægtefælles/samlevers øvrige personlige indkomster, herunder indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er passiv i driften) samt kapitalindkomst og aktieindkomst, indgår stadig i beregningen af din pension.  

De nye regler omfatter både beregningen af folkepension, førtidspension og seniorpension. 

Hvornår hører jeg noget fra Udbetaling Danmark om min pension for 2023?

I starten af december 2022 modtog du et brev  om beregningen af din pension for 2023.
I brevet kan du se, hvad ændringen betyder for dig, og hvordan Udbetaling Danmark har beregnet din pension efter de nye regler. 

Regeringen forventes inden længe at fremsætte et lovforslag om at ændre i reglerne for, hvordan en folkepensionists egen arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) skal påvirke beregningen af folkepensionen.

Udbetaling Danmark kan ikke sige noget om, hvornår lovforslaget bliver fremsat. Men ifølge lovforslaget lægges der op til, at loven skal have virkning fra den 1. januar 2024 med tilbagevirkende kraft for 2023. Det betyder, at ændringerne bliver regnet med for 2023 i forbindelse med opgørelsen af pension, som sendes ud fra maj måned 2024. 

Lovforslaget lægger op til, at pensionistens egen arbejdsindkomst ikke længere skal indgå i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Arbejdsindkomsten skal dog stadig indgå i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent. Dermed vil pensionistens egen arbejdsindkomst stadig have betydning for udbetalingen af fx ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Ændringen gælder kun for folkepensionister, og altså hverken for førtidspensionister, seniorpensionister eller modtagere af tidlig pension. 

Hvornår hører jeg noget fra Udbetaling Danmark?

I årsbrevet, som Udbetaling Danmark sender ud sidst på året, vil det fremgå, hvad pensionister kan forvente at få udbetalt i 2024, når egen arbejdsindkomst ikke længere skal indgå i beregningen af folkepension.

Da der kun er tale om et lovforslag, som er på vej, kan Udbetaling Danmark på nuværende tidspunkt ikke udtale sig om mere. Lige så snart, Udbetaling Danmark ved mere, bliver denne side opdateret. 

Bør jeg gå på udskudt pension?

Skal du beslutte dig for, om du vil udskyde eller ansøge om folkepensionen, kan du i Udbetaling Danmarks beregnere få hjælp til at finde ud af, hvad det vil betyde for dig. Her kan du få en vejledende beregning af, hvad du kan forvente at få i folkepension, eller hvad du kan forvente at få i folkepension og ventetillæg, hvis du vælger at udskyde folkepensionen og få den udbetalt senere.

OBS: Når du beregner din folkepension, skal du svare ’Nej’ på spørgsmålet, om du får udbetalt arbejdsindkomst efter overgangen til folkepension – også selvom du regner med at få arbejdsindkomst udbetalt. Ved at svare ’nej’ på spørgsmålet, medtages arbejdsindkomsten ikke i den vejledende beregning. 

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dig økonomisk i forhold til din pension , anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver. Udbetaling Danmark kan på nuværende tidspunkt kun vejlede dig om de gældende regler.

Ophold i udlandet

Det vil ikke påvirke din folkepension, at du rejser til udlandet i et par uger i løbet af året, men hvis Udbetaling Danmark vurderer, at du har 'fast bopæl' i udlandet, fordi du opholder dig i udlandet i længere tid, kan det betyde, at du ikke længere kan få udbetalt din danske pension.

Du kan læse mere om udlandsrejser som pensionist her:

Giv Udbetaling Danmark besked om flytning eller midlertidigt ophold i udlandet:

Læs mere om at tage din pension med til udlandet:

Det har ingen betydning for din folkepension, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til folkepension, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få folkepension, hvis du:

  • er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
  • forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
  • i øvrigt opfylder betingelserne for at få folkepension.

Enlig, samlevende eller plejehjem

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være samlevende til enlig eller omvendt. 

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Se en kort film, der forklarer, hvad Udbetaling Danmark bl.a. lægger vægt på, når Udbetaling Danmark vurderer, om du er enlig forsørger eller samlevende.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil, og hvis du har praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du bliver betragtet som samlevende, hvis:

  • Du bor sammen med din kæreste.
  • Du bor sammen med en anden voksen, som du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
  • Du bor alene, men har fælles husførelse med en anden voksen, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

Hvis du eller din samlever flytter på plejehjem bliver I betragtet som enlige, også selvom I stadig er gift. I kan derfor have ret til at få mere i folkepension.

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, hvis du får pension som enlig og evt. varmetillæg, og du har valgt at hjælpe ukrainske flygtninge med husly i en kortere periode. 

Før de får opholdstilladelse eller asyl

Indtil de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl, har det ikke betydning for din pension eller dit varmetillæg, hvis de opholder sig hos dig. Det gælder også, hvis den/de ukrainske flygtninge har søgt, men endnu ikke fået opholdstilladelse. 

Hvis de får opholdstilladelse, mens de opholder sig hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark.

Hvis de får eller har opholdstilladelse

Når den/de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl og får adresse hos dig, skal Udbetaling Danmark vurdere, om det betyder noget for din pension og evt. dit varmetillæg.

Hvis du midlertidigt og kortvarigt giver husly til ukrainske flygtninge for at afhjælpe en akut boligsituation, vil det sandsynligvis ikke påvirke din pension eller dit varmetillæg. Men Udbetaling Danmark skal altid vurdere den enkelte situation. Derfor skal du ringe til Udbetaling Danmark, så de kan vurdere, hvad det betyder i din konkrete situation.

Husk også at give besked, hvis opholdet undervejs ændrer karakter.

Hvis de flytter ind eller lejer et værelse hos dig

Hvis den/de ukrainske flygtninge flytter ind hos dig mere permanent, skal du give besked, så Udbetaling Danmark kan vurdere, om det har betydning for din pension som enlig og evt. varmetillæg. 

Hvis du får varmetillæg

Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud som enlig

Husk at oplyse om ændringer

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, du har givet os. Det kan nemlig have betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du skal fx give os besked, hvis:

  • dine indkomster ændrer sig
  • du ændrer samlivsstatus
  • du rejser til udlandet
  • din eller din ægtefælle/samlevers formue ændrer sig
  • der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed.

Du kan se alle situationer, hvor du skal give besked om ændringer her:

De indefrosne feriepenge 2021

Udbetalingen af de indefrosne feriepenge pga. corona-krisen har ingen betydning for, hvor meget du kan få i pension og andre offentlige ydelser. Men i nogle tilfælde skal du selv være med til at sikre, at udbetalingerne ikke får betydning for dig.

Ved dødsfald

Der er mange forhold at tage stilling til, når man mister ens nærmeste. Der opstår både praktiske og økonomiske spørgsmål - i en periode, der er præget af sorg.

Med guiden 'Når livet slutter'' kan du danne dig et overblik over, hvad du skal stilling til, hvis du mister en af dine nærmeste.

Når du dør, får dine pårørende ikke udbetalt din folkepension, medmindre du har en samlever, der også får folkepension.

Hvis din samlever også får folkepension, får han/hun automatisk udbetalt din folkepension i op til tre måneder efter din død. Det kaldes efterlevelsespension. Din samlever får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret

Når de tre måneder er gået, får din samlever udbetalt folkepension som enlig.

Dine pårørende skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når du dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre du bor i udlandet. Hvis du bor i udlandet, skal dine pårørende selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

Dine pårørende kan have ret til begravelseshjælp, når du dør:

Hvis både du og din samlever er folkepensionister, får du automatisk udbetalt din samlevers folkepension i op til tre måneder efter, at han/hun er gået bort. Det kaldes efterlevelsespension. Du får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret.

Når de tre måneder er gået, vil du automatisk få udbetalt folkepension som enlig.

Du skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når din samlever dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre I bor i udlandet. Hvis I bor i udlandet, skal du selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

Som pårørende kan du have ret til efterlevelseshjælp og begravelseshjælp, når din samlever dør:

Der kan være udbetalt for lidt eller for meget i pension, når du dør, fordi folkepension udbetales for en måned af gangen.

Din samlivsstatus har betydning for, om det er din samlever eller boet, der kan få udbetalt pensionen, hvis der er udbetalt for lidt. I nogle tilfælde skal boet betale den del af pensionen tilbage, som er blevet udbetalt for meget, fx hvis du er enlig, når du dør, og har fået forudbetalt din pension.

Opgørelse af pension

En gang om året gør Udbetaling Danmark din pension op for at se, om du har fået den pension, du havde ret til året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering.

Opgørelsen vil enten vise at:

  1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
  2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
  3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.

Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark begynder at udsende opgørelsen af pension i juni måned. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomhed, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op fra september.

Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension kan du se, hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. Du kan også se de beregninger, der danner grundlag for opgørelsen. 

Læs mere:

Andre emner

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

Kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du har spørgsmål om folkepension, ældrecheck eller varmetillæg, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Det kan fx være spørgsmål om at søge eller udskyde folkepension, om du har ret til ældrecheck eller om, hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post. 

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål om personligt tillæg eller helbredstillæg, skal du kontakte din kommune. 

Du kan finde din kommunes telefonnummer på kommunens hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

Lovgivning

Her kan du læse om lovgivning på pensionsområdet: