Hvornår er jeg aktiv/passiv i driften?

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du er aktiv i driften af din virksomhed, hvis du selv udfører opgaver i virksomheden.

Hvis du derimod ikke udfører opgaver i virksomheden, eller din arbejdsindsats er meget begrænset, er du passiv i driften. Du er fx som udgangspunkt passiv i driften, hvis du har en passiv investering i en udlejningsejendom.

Hvis du har én selvstændighed virksomhed, skal hele indkomsten oplyses enten som aktiv eller som passiv deltagelse i driften af virksomheden. Indkomsten skal altså ikke fordeles mellem aktiv eller passiv – heller ikke selvom den både knytter sig til en aktiv og en passiv arbejdsindsats. Her vil det være de samlede indkomster og driftsforhold, der er afgørende for, om indkomsten skal oplyses enten som passiv eller aktiv deltagelse i driften.  

Hvis du er folkepensionist, indgår arbejdsindkomst ikke i beregningen af folkepension

Når du tager aktiv del i driften, anses indkomsten som arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde). Den indgår derfor ikke i beregningen af din folkepension. Du skal dog stadig oplyse indkomsten, da den indgår i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent, som bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. 

Hvis indkomsten derimod stammer fra en virksomhed, hvor du deltager passivt i driften, indgår indkomsten fortsat i beregningen af din folkepension. 

Derudover har det også betydning for beregningen af din eventuelle ægtefælles/samlevers pension, om indkomsten stammer fra en virksomhed, hvor du er aktiv eller passiv i driften. 

Hvis du er i tvivl, om du deltager aktivt eller passivt i driften af din virksomhed, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark.

Du kan se dit virksomhedsresultat på din årsopgørelse

Hvis der er tale om indkomst, som er skattepligtig i Danmark, kan du se den forventede indkomst fra selvstændig virksomhed på din forskudsopgørelse fra Skattestyrelsen. Det endelige resultat kan du se på din årsopgørelse fra Skattestyrelsen.

Det fremgår dog ikke af forskuds- eller årsopgørelsen, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Derfor skal du selv oplyse til Udbetaling Danmark, om du er aktiv eller passiv i driften, da det har betydning for din pensionsberegning.
Du kan oplyse det herunder: