Hvis du eller din ægtefælle eller samlever har ydet en ekstra indsats i forbindelse med corona-situationen, må det ikke få betydning for din folke-, førtids- eller seniorpension.
Derfor skal du, hvis du er pensionist, og du eller din ægtefælle eller samlever har udført corona-relateret arbejde, oplyse de corona-relaterede indkomster til Udbetaling Danmark, så opgørelsen af din pension bliver beregnet på det korrekte grundlag.
Hvis du er folkepensionist, så har du et bundfradrag på 122.004 kr. om året, før dit pensionstillæg bliver påvirket. Derfor skal du kun oplyse de corona-relaterede indkomster, hvis du samlet set har en arbejdsindkomst, der overstiger 122.004 kr. om året. Læs mere om bundfradrag og pensionstillæg:
Reglerne gælder:
- Pensionister, som får øget indkomst fra corona-relateret mer- og overarbejde, eller indkomst fra et nyt, corona-relateret arbejde.
- Pensionisters ægtefæller og samlevere, som får øget indkomst fra corona-relateret mer- og overarbejde.
Reglerne gælder både offentligt og privatansatte, inklusive deltidsansatte, som har haft øgede indkomster fra corona-relateret mer- og overarbejde eller nyt arbejde i perioden fra marts 2020 og frem til og med december 2022.
Indkomsterne skal være tjent som lønmodtager i en virksomhed i Danmark, EU/EØS, Schweiz eller Storbritannien.
Reglerne gælder ikke:
- Corona-relateret merarbejde opnået ved selvstændig virksomhed.