Om ATP Livslang Pension

Når du bliver folkepensionist, får du automatisk udbetalt din ATP Livslang Pension

Start

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Start Se din pensionsoversigt fra ATP Livslang Pension

Hvor meget du kan få i ATP Livslang Pension afhænger af, hvor meget du har indbetalt i løbet af dit liv. Det har stor betydning for pensionens størrelse, hvornår dine indbetalinger er sket.  Generelt er det sådan, at jo tidligere en indbetaling er sket, jo mere pension får du for den. Det vil sige, at størrelsen på pensionen ikke kun er afhængig af, hvor meget der er indbetalt, men også hvornår der er indbetalt.

På din pensionsoversigt kan du få et overblik over, hvor meget du har indbetalt, og hvor meget du kan forvente at få i pension fra ATP. Uanset hvornår du ser din pensionsoversigt, vil den altid vise de nyeste tal, og det giver dig det mest præcise billede af, hvad du kan forvente at få udbetalt.

Forskel i størrelsen på pensionen

For at få højeste pension (26.600 kr. (2024) for personer, der når folkepensionsalderen som 67-årig), skal du have indbetalt fuldt bidrag, fra du fyldte 18 år, og indtil du når pensionsalderen.  

Der kan være forskellige grunde til, at din pension er mindre end den højeste pension. Det kan fx være, hvis du har været:

  • i lære/elev før september 1977, hvor man ikke betalte ATP-bidrag

  • offentlig ansat i perioder siden 1987, hvor man i nogle overenskomster ikke skulle indbetale det højeste ATP-bidrag

  • selvstændig, da det er frivilligt for selvstændige at betale ATP-bidrag

  • ansat i udlandet, hvor man som hovedregel ikke betaler ATP-bidrag .

Tjek dine indbetalinger

Du kan få rettet eventuelle fejl i dine indbetalinger inden for 3 år. Det er derfor en god idé at tjekke dine personlige oplysninger mindst én gang om året. Hvis du mener, at der er fejl i dine indbetalinger, skal du kontakte ATP. Efter 3 år har ATP ikke mulighed for at rette op på eventuelle fejl i indbetalingerne.

Du får først udbetalt din pension fra ATP, når du når folkepensionsalderen. Det er ikke muligt at få din ATP Livslang Pension udbetalt før folkepensionsalderen. Det gælder også, hvis du fx får tilkendt førtidspension, lider af en livstruende sygdom eller flytter til et andet land end Danmark. Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår du er født.

Ca. 3 måneder før din pensionsalder modtager du et brev fra ATP med oplysninger om, hvornår og hvor meget du får udbetalt. Er du født i december eller januar, vil du modtage brevet ca. 1 måned før din pensionsalder.

Pengene overføres automatisk til din NemKonto. Her kan du se, hvornår du kan få folkepension og ATP Livslang Pension:

Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 - 31. december 1966 68 år

1. januar 1967 eller senere                                                      69 år
________________________________________________________________________________________________
Du kan vælge at udskyde din pension fra ATP. Læs mere om at udskyde her:

Hvis du bor i Danmark, bliver din ATP Livslang Pension automatisk udbetalt til din NemKonto, når du når folkepensionsalderen. ATP Livslang Pension er forudbetalt og bliver udbetalt den sidste bankdag i måneden.

Skat af ATP Livslang Pension
ATP Livslang Pension er en skattepligtig indkomst. ATP Livslang Pension får automatisk oplysning om din trækprocent fra Skattestyrelsen. Der bliver trukket 40 pct. i afgift til staten ved udbetaling af engangsbeløb.

Min ægtefælle eller samlever er død

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live. Ingen kan overtage din pension, men når du dør, kan din ægtefælle have ret til at få et engangsbeløb fra ATP.

Engangsbeløbets størrelse afhænger af, om du startede med at indbetale bidrag til ATP før eller efter 1. januar 2002.

Hvis du har indbetalt til ATP både før og efter 1. januar 2002, udbetaler ATP kun det største beløb til din ægtefælle.

Ved udbetaling af engangsbeløb bliver der trukket 40 pct. af beløbet i afgift til staten.

Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

Hvis du har betalt til ATP før 1. januar 2002, afhænger engangsbeløbets størrelse af, hvor meget du har indbetalt til ATP indtil 1. januar 2002 og også af din alder.

Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

Hvis du kun har betalt til ATP efter 1. januar 2002, så kan din ægtefælle have ret til engangsbeløb på op til 75.000 kr. før afgift til staten. For at din ægtefælle har ret til beløbet på 75.000 kr. skal du have været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år, og betalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension.

Engangsbeløbet falder med 15.000 kr. hvert år, fra året efter afdødes folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter afdødes folkepensionsalder.

Automatisk udbetaling af engangsbeløb
ATP udbetaler automatisk engangsbeløb til din ægtefælle, medmindre du bor i udlandet.

Det sker normalt inden for 3 uger efter dødsfaldet, da ATP får direkte besked fra Folkeregistret.

Din ægtefælle og børn vil også modtage et brev om udbetalingen.

Hvis du bor i udlandet

Hvis du bor i udlandet, får ATP ikke automatisk besked om dødsfald. Dine nærmeste skal derfor kontakte ATP, når du dør. Læs mere om ATP i udlandet herunder. 

Du kan ikke indsætte en begunstiget

Du kan ikke indsætte en begunstiget til at modtage det engangsbeløb, ATP udbetaler ved død. Hvis du er begyndt at modtage ATP Livslang Pension, ophører pensionen, når du dør. De bidrag, som du har indbetalt, bliver heller ikke udbetalt til boet.

Lovgivning

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live. Ingen kan overtage din pension, men når du dør, kan din samlever have ret til at få et engangsbeløb fra ATP.

Hvis du dør inden din folkepensionsalder, kan din samlever få 75.000 kr. før afgift på 40 pct. til Skattestyrelsen.

Hvis du dør efter din folkepensionsalder, vil engangsbeløbet falde med 15.000 kr. hvert år fra året efter din folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter din folkepensionsalder.

I skal registrere jer som samlevende

Hvis I er registreret som samlevende hos ATP før dit dødsfald, bliver engangsbeløbet automatisk udbetalt til din samlever. Det er derfor en god idé, at du og din samlever allerede nu registrerer jer. I kan registrere jer her:

Hvis du er digitalt fritaget og ønsker at registrere en samlever, kan I udfylde og sende nedenstående blanket til ATP:

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse og udfylde dokumentet 'Blanket til at registrere din samlever'. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Hvis I ikke har nået at registrere jer som samlevende hos ATP inden dit dødsfald, har din samlever mulighed for at søge om engangsbeløb, hvis nedenstående betingelser er opfyldt. Senest 5 år efter dødsfaldet skal din samlever have anmodet ATP Livslang Pension om en udbetaling. Herefter er udbetaling forældet.

Betingelser for udbetaling

  • I har kunnet indgå ægteskab de seneste 2 år før dødsfaldet. Det er ikke nok at være separeret, og I må ikke være beslægtede,
  • I har levet i et ægteskabslignende forhold,
  • I har haft fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år forud for dødsfaldet,
  • din samlever har været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og indbetalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension, og
  • dødsfaldet skal ske senest 5 år efter den afdødes folkepensionsalder. Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår man er født.

I tilfælde af at du eller din samlever har haft institutionsophold (fx plejehjem), skal kravet om fælles folkeregisteradresse have været opfyldt de seneste 2 år forud for opholdet.

Søg om engangsbeløb med MitID:

Hvis du ikke kan logge ind med MitID, kan du udfylde nedenstående blanket og sende den til ATP.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse og udfylde nedenstående dokumenter. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Hvis du bor i udlandet

Hvis du bor i udlandet, får ATP ikke automatisk besked om dødsfald. Dine nærmeste skal derfor kontakte ATP, når du dør. Læs mere om ATP i udlandet herunder.

En eller begge forældre er døde

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live. Ingen kan overtage din pension, men når du dør, kan dine biologiske og adopterede børn under 18 eller 21 år have ret til at få et engangsbeløb fra ATP. Sammenbragte børn er ikke omfattet.

Engangsbeløbets størrelse afhænger af, om du har indbetalt bidrag til ATP før og/eller efter 1. januar 2002. Uanset beløbets størrelse bliver der trukket 40 pct. af engangsbeløbet i afgift til staten.

Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP før 1. januar 2002, kan dine børn under 18 år have ret til et engangsbeløb. Engangsbeløbets størrelse svarer til 1 års udbetaling af den ATP Livslang Pension, du har optjent før den 1. januar 2002.

Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP efter 1. januar 2002, kan dine børn under 21 år have ret til et engangsbeløb på 50.000 kr.

Beløbet bliver udbetalt, hvis du før din død har været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og har betalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension efter 1. januar 2002.

Automatisk udbetaling af engangsbeløb

ATP udbetaler automatisk engangsbeløb til dine børn, medmindre du bor i udlandet.

Det sker normalt inden for 3 uger efter dødsfaldet, da ATP får direkte besked fra Folkeregistret.

Dine børn vil også modtage et brev om udbetalingen.

Er dine børn under 18 år på udbetalingstidspunktet, vil engangsbeløbet blive udbetalt til forældremyndighedsindehaveren.

Hvis du bor i udlandet

Hvis du bor i udlandet, får ATP ikke automatisk besked om dødsfald. Dine nærmeste skal derfor kontakte ATP, når du dør. Læs mere om ATP i udlandet herunder. 

Du kan ikke indsætte en begunstiget

Du kan ikke indsætte en begunstiget til at modtage det engangsbeløb, ATP udbetaler ved død. Hvis du er begyndt at modtage ATP Livslang Pension, ophører pensionen, når du dør. De bidrag du har indbetalt, bliver heller ikke udbetalt til boet.

Jeg er flyttet til udlandet

Du kan få udbetalt din pension fra ATP, når du når folkepensionsalderen, uanset hvor du bor. Det kræver, at ATP har din adresse og dine bankoplysninger.

Du kan både få din pension udbetalt til en dansk eller en udenlandsk konto.

ATP kontakter dig ca. 3 måneder, inden du når folkepensionsalderen. Her får du besked om, hvor meget du vil få udbetalt i ATP Livslang Pension. Alt afhængig af beløbets størrelse får du udbetalt pengene hver måned, så længe du lever, eller som et engangsbeløb.

Hvis du er digital og har MitID vil du modtage dine breve som Digital Post. Du kan læse Digital Post fra det offentlige på borger.dk, Digital Post-appen, e-Boks og mit.dk.

Udbetaling til udenlandsk konto

Hvis ATP skal udbetale til en udenlandsk konto, bliver der trukket et gebyr på højst 4,95 kr. pr. udbetaling. ATP opkræver ikke gebyr ved overførsler til en dansk bank. Vær opmærksom på, at din bank i udlandet også kan opkræve et gebyr.

Her kan du rette dine bankoplysninger, hvis du allerede modtager ATP Livslang Pension:

Jeg er fritaget for Digital Post

Hvis du er fritaget for Digital Post kræver det, at ATP har din adresse for at kunne udbetale og sende breve om din pension.

Når du bor i udlandet og modtager ATP Livslang Pension, skal du hvert år bekræfte, at du stadig er i live. Derfor modtager du et brev med en leveattest, som du skal udfylde og sende retur med posten eller besvare digitalt.

Fristen for at sende din leveattest retur var 31. august 2023. Vi forventer at sende leveattester ud igen i slutningen af maj 2024.

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live. Ingen kan overtage din pension, men når du dør, kan din ægtefælle have ret til at få et engangsbeløb fra ATP. 

Hvis du bor i udlandet, får ATP ikke automatisk besked, når du dør. Dine pårørende skal derfor selv kontakte ATP.

Engangsbeløbets størrelse afhænger af, om du startede med at indbetale bidrag til ATP før eller efter 1. januar 2002. 

Hvis du har indbetalt til ATP både før og efter 1. januar 2002, udbetaler ATP kun det største beløb til din ægtefælle.

Uanset beløbets størrelse bliver der trukket 40 pct. af engangsbeløbet i afgift til staten.

Din efterlevende ægtefælle skal have anmodet ATP om en udbetaling senest 5 år efter dødsfaldet. Herefter er retten til engangsbeløbet forældet.

Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP Livslang Pension før 1. januar 2002, afhænger beløbet til din ægtefælle af, hvornår du er født, og hvor stort et beløb du har indbetalt til ATP før 1. januar 2002.

Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP Livslang Pension efter 1. januar 2002, kan din ægtefælle have ret til et engangsbeløb på op til 75.000 kr. For at din ægtefælle kan få udbetalt engangsbeløbet, skal du have været med i ATP i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og indbetalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP.

Engangsbeløbet falder med 15.000 kr. for hvert år efter, du har nået din folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter din folkepensionsalder.

Hvad skal du sende som dokumentation?
Din ægtefælle skal sende følgende dokumentation for at anmode om engangsbeløbet:

  • Kopi af dødsattest (klik på linket herunder)
  • Kopi af vielsesattest
  • Farvekopi af din ægtefælles pas eller anden billedlegitimation
  • Bekræftelse på, at I var gift på dødstidspunktet (blanket herunder)
  • Dine bankoplysninger (blanket herunder)

Læs om kravet til dokumentation for dødsattesten i dit land her:

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse dokumenterne herunder. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Brug nedenstående blanket til at bekræfte, at I var gift på dødstidspunktet:

Brug nedenstående blanket til bankoplysninger: 

Læs her om lovgivningen for udbetaling ved død til ægtefælle:

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live, dvs. ingen kan overtage din pension.

Når du dør, kan din samlever have ret til at få et engangsbeløb fra ATP. Det er vigtigt, at dine pårørende kontakter ATP, da vi ikke automatisk får besked om dødsfald i udlandet.  

Hvis du dør, før du når folkepensionsalderen, kan din efterlevende samlever være berettiget til et engangsbeløb på op til 75.000 kr. Der trækkes 40 pct. i afgift til staten.

Engangsbeløbet falder med 15.000 kr. for hvert år efter, du har nået din folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter din folkepensionsalder.

Din samlever skal have anmodet ATP om en udbetaling senest 5 år efter dødsfaldet. Herefter er retten til engangsbeløbet forældet.

I skal registrere jer som samlevende

I kan registrere jer som samlevende hos ATP før dit dødsfald. I kan registrere jer her:

Hvis I ikke har nået at registrere jer som samlevende hos ATP inden dit dødsfald, har din samlever mulighed for at søge om engangsbeløb ved at udfylde og sende nedenstående blanket for at søge om et engangsbeløb. Senest 5 år efter dødsfaldet skal din samlever have anmodet ATP om en udbetaling. Herefter er udbetaling forældet.
Nedenstående betingelser skal dog være opfyldt for at kunne søge om et engangsbeløb.

Betingelser for udbetaling af engangsbeløb:

  • I skal have kunnet indgå ægteskab de seneste 2 år forud for dødsfaldet,
  • I skal have levet i et ægteskabslignende forhold, og I må ikke have været beslægtet eller separeret,
  • I har haft fælles bopæl de seneste 2 år før dødsfaldet,
  • din afdøde samlever skal have været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år siden 1. januar 2002,
  • din afdøde samlever skal siden 1. januar 2002 have indbetalt, hvad der svarer til 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension, og
  • dødsfaldet skal være sket senest 5 år efter din samlevers danske folkepensionsalder. Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår man er født.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse og udfylde dokumentet herunder. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Hvad skal du sende som dokumentation?

Din samlever skal sende følgende dokumentation for at anmode om engangsbeløbet:

  • Dokumentation for dødsfaldet (klik på linket herunder)
  • Dokumentation der viser, at I har haft fælles bopæl de seneste 2 år forud for dødsfaldet (læs om kravene til dokumentation for fælles bopæl herunder)
  • Farvekopi af dit pas eller anden billedlegitimation
  • Dine bankoplysninger (blanket herunder)
 

Hvad skal jeg som samlever sende som dokumentation for fælles bopæl i udlandet?

Dokumentation for fælles bopæl i Sverige

Du skal bestille et personbevis for dig og afdøde fra Skatteverket.

Dokumentation for fælles bopæl i Norge

Du skal bestille oplysninger om adresse fra Folkeregistreret for dig og afdøde fra Skatteetaten.

Dokumentation for fælles bopæl i Finland

Du skal bestille oplysninger om adresse for dig og afdøde fra den finske myndighed for befolkningsdata. 

Dokumentation for fælles bopæl i Island

Du skal bestille oplysninger om adresse for dig og afdøde fra det islandske folkeregister, Þjóðskrá Íslands.

Dokumentation for fælles bopæl i Tyskland

Du skal bestille oplysninger om adresse for dig og afdøde fra det lokale folkeregisterkontor/borgerservice, Einwohnermeldeämte.

Dokumentation for fælles bopæl i Spanien

Du skal bestille oplysninger om adresse for dig og afdøde fra det lokale folkeregisterkontor.

Dokumentation for fælles bopæl i øvrige lande

Du skal kontakte en myndighed i dit bopælsland, der udsteder bevis på adresse, som fx et centralt eller lokalt folkeregister, for dig og afdøde. Vedlæg navnet og kontaktoplysninger på myndigheden.

Din optjente ATP Livslang Pension udbetales kun til dig så længe, du er i live. Ingen kan overtage din pension, men når du dør, kan dine biologiske og adopterede børn under 18 eller 21 år have ret til at få et engangsbeløb fra ATP. Sammenbragte børn er ikke omfattet.

Engangsbeløbets størrelse afhænger af, om du har indbetalt bidrag til ATP før og/eller efter 1. januar 2002. Uanset beløbets størrelse bliver der trukket 40 pct. af engangsbeløbet i afgift til staten.

Hvis du har indbetalt til ATP både før og efter 1. januar 2002, udbetaler ATP kun det største beløb til dine børn.

Når du bor i udlandet, får ATP ikke automatisk besked, når du dør. Dine børn eller børnenes værge skal derfor selv kontakte ATP.

Senest 5 år efter dødsfaldet skal dine børn eller børnenes værge have anmodet ATP om en udbetaling. Herefter er udbetalingen forældet.

Har du indbetalt til ATP før 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP før 1. januar 2002, kan dine børn under 18 år have ret til et engangsbeløb.

Engangsbeløbets størrelse svarer til 1 års udbetaling af den ATP Livslang Pension, du har optjent før den 1. januar 2002.

Har du indbetalt til ATP efter 1. januar 2002?

Hvis du har indbetalt til ATP efter 1. januar 2002, kan dine børn under 21 år have ret til et engangsbeløb på 50.000 kr.

Beløbet bliver udbetalt, hvis du før din død har været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år efter 1. januar 2002 og har betalt, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension efter 1. januar 2002.

Dine børn skal sende følgende til ATP for at få udbetalt engangsbeløbet:

  • Kopi af dødsattest (klik på linket herunder)
  • Kopi af dåbsattest for børn under 18 eller 21 år
  • Navn på værge for børn under 18 år
  • Farvekopi af dine børns pas eller anden billedlegitimation (gælder kun børn mellem 18 og 21 år)
  • Dine børn eller børnenes værges bankoplysninger (blanket herunder)

Hvis barnet er under 18 år, vil engangsbeløbet blive udbetalt til barnets værge.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse og udfylde dokumentet herunder. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Brug denne blanket til bankoplysninger:

Hvem indbetaler ATP-bidrag til mig?

Næsten alle indbetaler til ATP Livslang Pension, og det er din arbejdsgiver eller staten, der indbetaler for dig. Du betaler også, selvom du ikke arbejder. Du indbetaler til ATP, hvis du:

  • er lønmodtager
  • er fyldt 16 år
  • arbejder i Danmark
  • er udsendt af en dansk arbejdsgiver til kortvarigt arbejde i udlandet
  • arbejder mindst 9 timer om ugen
  • modtager en række sociale ydelser (overførselsindkomst)

Pensionister i arbejde

Du skal betale til ATP, så længe du arbejder, uanset hvor gammel du er. Det betyder, at du og din arbejdsgiver skal betale ATP-bidrag for dig – også selvom du er begyndt at få udbetalt din ATP Livslang Pension. Din ATP Livslang Pension bliver løbende reguleret i takt med, at du og din arbejdsgiver indbetaler. Dvs. at den pension, du får udbetalt, bliver større, hvis du arbejder, efter du er nået pensionsalderen.

Frivillig indbetaling til ATP Livslang Pension

Du kan frivilligt vælge at indbetale til ATP Livslang Pension, hvis du:

  • er selvstændig erhvervsdrivende
  • modtager efterløn
  • modtager overgangsydelse
  • modtager fleksydelse
  • modtager førtidspension (tilkendt før 1. januar 2003)
  • modtager delpension.

Læs mere om ATP Livslang Pension for selvstændige på Virk.dk

Dit ATP-bidrag bliver betalt af din arbejdsgiver, kommune eller a-kasse. Du kan se alle satser og ydelser her:

Du skal også betale ATP-bidrag, hvis du modtager ydelser såsom dagpenge, barselsdagpenge eller kontanthjælp. Du kan få et overblik over de ydelser, du betaler ATP-bidrag af og satserne for ATP-bidrag gennem tiden her:

Hvis du betaler skat, skal du også betale arbejdsmarkedsbidrag. Inden der bliver beregnet pension af dine ATP-indbetalinger, trækker ATP 8 pct. fra som arbejdsmarkedsbidrag til Skattestyrelsen.

Du kan se beregningen på årsopgørelsen i din skattemappe.

Arbejdsmarkedsbidraget betales af bruttoindtægten og skal derfor også trækkes fra den del af indtægten, der går til pension. Dette gælder også, selvom du normalt ikke betaler arbejdsmarkedsbidrag af din bruttoindtægt, fx hvis du får førtidspension eller efterløn.

Du skal ikke betale arbejdsmarkedsbidrag af den pension, du senere vil få udbetalt fra ATP Livslang Pension.

Her kan du læse mere om lovgivningen for arbejdsmarkedsbidrag:

Du får udbetalt ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen og lige så længe, du lever. Du betaler 1/3 af bidraget til ATP, mens din arbejdsgiver betaler 2/3. Du optjener pension for de bidrag, du indbetaler til ATP Livslang Pension. Denne pension kan blive forhøjet, hvis ATP udlodder bonus.

Hvad går ATP-bidraget til?

Der bliver trukket arbejdsmarkedsbidrag, risikobidrag og bonusbidrag fra dine indbetalinger til ATP Livslang Pension. For det resterende bidrag bliver der købt pension på den gældende tarif. Tariffen angiver hvor meget årligt garanteret pension man kan få for 100 kr. 

Risikobidrag

Risikobidraget går til dine risikodækninger, som sikrer din ægtefælle eller samlever og dine børn et engangsbeløb fra ATP, hvis du dør.

Bonusbidrag

ATP kan forhøje medlemmernes ATP Livslang Pension med bonus, når der er økonomisk råderum til det i ATP’s bonuspotentiale.

Bonusbidraget udgør 20 pct. af de indbetalte bidrag. Bonusbidraget går til ATP’s bonuspotentiale. Bonuspotentialet anvendes til at forhøje de garanterede livslange pensioner via bonus og til at dække længere forventet levetid, således at ATP sikrer pensionerne hele livet.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse dokumentet. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Forudsætninger for beregning af din ATP Livslang Pension

Din ATP Livslang Pension bliver beregnet ud fra en række forudsætninger prognoser for din pension. 

Kan jeg udskyde min pension?

Du kan vælge at udskyde udbetalingen af din ATP Livslang Pension til senest 10 år efter din folkepensionsalder. Din pension kan blive forhøjet, hvis du udskyder den. Hvis du vil udskyde din pension, skal du give ATP besked inden den 5. i den måned, du når folkepensionsalderen.

Er du født i 1956 eller senere og endnu ikke har nået din folkepensionsalder, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt at udskyde din pension, hvis du står til at få den udbetalt som et engangsbeløb.

Hvis du udskyder udbetalingen af din månedlige pension, forhøjes den ud fra en pensionssats. Satsen opdateres hvert år ud fra den forventede gennemsnitslevealder og markedsrenten.

I tabellen kan du se, hvor meget vi forventer, at din pension vil forhøjes, hvis du udskyder udbetalingen. Prognosen er ikke en garanti for pensionens størrelse, når du får den udbetalt.

År 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10
Stigning 6% 12% 19% 27% 36% 47% 60% 74% 90% 109%

Eksempel

Er du fx 67 år og har ret til en pension på 18.000 kr. om året, vil du få 1.500 kr. om måneden. Udskyder du din pension, til du fylder 72 år, kan du forvente at få ca. 2.000 kr. om måneden.

Udskyder du din pension, til du fylder 77 år, kan du forvente at få ca. 3.100 kr. om måneden.

Alle beløb er i nutidskroner, dvs. hvad pensionen er værd i dag.

Hvis du får udbetalt din pension som et engangsbeløb

Hvis din pension står til at blive udbetalt som et engangsbeløb, og du udskyder udbetalingen, kan ATP ikke forudsige, om engangsbeløbet falder eller stiger. Det skyldes, at beregningen af engangsbeløbet bl.a. afhænger af markedsrenten.

Hvis du er født i 1956 eller senere og endnu ikke har nået din folkepensionsalder, skal du være opmærksom på, at det ikke er muligt at udskyde din pension, hvis du står til at få den udbetalt som et engangsbeløb.

Størrelsen på din pension før skat afgør, hvordan du får pengene udbetalt:

  • Er din ATP Livslang Pension på mere end 3.300 kr. (2024) om året, vil du få udbetalt din pension månedligt, så længe du lever.
  • Er din ATP Livslang Pension på eller mindre end 3.300 kr. (2024) om året, bliver den udbetalt som et engangsbeløb.

ATP’s bestyrelse kan ændre beløbsgrænsen fremadrettet.

Inden du får din pension udbetalt, får du besked, om, hvorvidt din pension bliver udbetalt som en månedlig udbetaling eller som et engangsbeløb.

Du kan til enhver tid fortryde, at du har udskudt din pension og starte udbetalingen. Udbetaling kan ske med op til 6 måneders tilbagevirkende kraft fra det tidspunkt, hvor du kontakter ATP.

Du kan også vælge at udskyde din pension yderligere. Du kan udskyde udbetalingen af din ATP Livslang Pension til senest 10 år efter din folkepensionsalder. Du kan udskyde din pension her:

Hvis udbetalingen af din pension er begyndt, kan du udskyde den, hvis:

  • du ikke har fået pensionen udbetalt som et engangsbeløb
  • du højst har fået udbetalt 5 måneders pension
  • ATP senest har fået besked i slutningen af den måned, hvor den 5. måneds pension bliver udbetalt
  • du betaler den udbetalte pension tilbage.

Du kan ikke udskyde din pension den 1. i måneden, efter du har fået udbetalt 5 måneders pension.

Du kan udskyde udbetalingen af din ATP Livslang Pension til senest 10 år efter din folkepensionsalder. Du kan udskyde din pension her:

Jeg har fået en samlever

Start Registrer samlever hos ATP Livslang Pension

Du kan slette registreringen af din samlever ved at klikke på 'Start'. I får begge en bekræftelse på, at I ikke længere er registreret i ATP som samlevere.

Hvis du sletter din samlever vil der ikke være nogen udbetaling. Hvis du eller din samlever dør, og I ikke havde fået slettet registreringen, vil der heller ikke være nogen udbetaling, da reglen om fælles folkeregisteradresse i så fald ikke vil være opfyldt.

Når du dør, kan din samlever have ret til at få udbetalt et engangsbeløb fra ATP. ATP udbetaler op til 75.000 kr. til en samlever. Engangsbeløbet falder med 15.000 kr. hvert år, fra året efter afdødes folkepensionsalder. Beløbet bortfalder helt 5 år efter afdødes folkepensionsalder

Du kan få et engangsbeløb efter din samlever, når:

  • I har kunnet indgå ægteskab de seneste 2 år forud for dødsfaldet
  • I har haft fælles folkeregisteradresse de seneste 2 år forud for dødsfaldet
  • afdøde har været med i ATP Livslang Pension i mindst 2 år efter 1. januar 2002
  • afdøde har indbetalt siden den 1. januar 2002, hvad der svarer til mindst 2 års fulde indbetalinger til ATP Livslang Pension.
  • Dødsfaldet er sket senest 5 år efter den afdødes folkepensionsalder. Folkepensionsalderen afhænger af, hvornår man er født.

I tilfælde af, at du eller din samlever har haft institutionsophold (fx plejehjem), skal kravet om fælles folkeregisteradresse have været opfyldt de seneste 2 år forud for opholdet.

Hvis én af jer ikke har et dansk CPR-nr., og I vil registrere jer som samlevende, skal I udfylde nedenstående blanket.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at læse og udfylde dokumentet 'Samleverblanket ved ét CPR-nr. (pdf)'. Du er velkommen til at kontakte ATP Livslang Pension.

Når I har udfyldt blanketten, skal I sende den til ATP Livslang Pension. Du kan sende blanketten som en vedhæftet fil til ATP Livslang Pension med Digital Post. Du kan også sende blanketten med posten til ATP Livslang Pension, Kongens Vænge 8, 3400 Hillerød.

ATP Livslang Pension kan videregive oplysningen om din samlivsregistrering til din kommune, hvis du søger om eller modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Det skyldes, at samlevende har pligt til at forsørge hinanden, hvis den ene eller begge søger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik.

Får jeg Obligatorisk Pension?

Obligatorisk Pension er en pensionsordning for dem, der modtager visse offentlige ydelser, fx førtidspension. Pensionsordningen trådte i kraft den 1. januar 2020.

Hvis du startede med at få indbetalt bidrag til din obligatoriske pensionsordning fra 2020, vil det fremgå af din udbetalingsmeddelelse. Det er staten, der betaler bidragene til din obligatoriske pensionsordning. Du vil derfor ikke få mindre i førtidspension, mens du sparer op.

Din ydelse er stadig den samme. Du vil ikke få mindre udbetalt, selvom du sparer på til din pension. Hver gang du får udbetalt din ydelse, får du et ekstra beløb, som automatisk bliver indbetalt til din pension.

Hvornår får du udbetalt Obligatorisk Pension?

Du får automatisk udbetalt pensionen, når du når folkepensionsalderen - og lige så længe du lever. Du kan ikke få udbetalt pensionen tidligere. 

Fra den 1. januar 2020 startede staten med at indbetale et pensionsbidrag til dig, hvis du modtager en af følgende ydelser:

  • Arbejdsløshedsdagpenge
  • Barselsdagpenge
  • Efterløn
  • Feriedagpenge
  • Fleksløntilskud
  • Fleksydelse
  • Førtidspension
  • Kontanthjælp
  • Ledighedsydelse
  • Ressourceforløbsydelse
  • Revalideringsydelse
  • Seniorpension
  • Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU)
  • Supplement til brøkpension
  • Sygedagpenge
  • Tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende med nedsat arbejdsevne
  • Uddannelseshjælp.

Bidraget indbetales til ATP og bliver en del af din ATP Livslang Pension.

Du får udbetalt pensionen, når du når folkepensionsalderen.

Du skal ikke selv betale til Obligatorisk Pension. Det er staten, der automatisk indbetaler bidragene til din pensionsordning. Du vil derfor ikke opleve, at pensionen bliver trukket fra din ydelse.

Din ydelse er stadig den samme. Du vil ikke få mindre udbetalt, selvom du sparer på til din pension. Hver gang du får udbetalt din ydelse, får du et ekstra beløb, som automatisk bliver indbetalt til din pension.

Start Se din pensionsoversigt fra ATP Livslang Pension

Bidragene afhænger af din ydelse. I 2024 indbetaler staten et bidrag, der svarer til 1,5 pct. af din ydelse. Hvert år vil bidraget stige frem til 2030, hvor staten indbetaler 3,3 pct.

År Procent af ydelse indbetalt som bidrag 
2020 0,3 % 
2021 0,6 %
2022 0,9 %
2023 1,2 %
2024 1,5 %
2025 1,8 %
2026 2,1 %
2027 2,4 %
2028 2,7 %
2029 3,0 %
2030 3,3 %

Senest i 2029 skal Folketinget beslutte, hvordan pensionen fremover skal udvikle sig.

På din pensionsoversigt kan du få et overblik over, hvor meget der er blevet indbetalt, og hvor meget du kan forvente at få udbetalt i pension fra ATP Livslang Pension.

Obligatorisk Pension bliver udbetalt som en del af din ATP Livslang Pension, når du når folkepensionsalderen. Det er ikke muligt at få udbetalt pensionen før folkepensionsalderen. Det gælder også, selvom du fx er førtidspensionist, lider af en livstruende sygdom eller flytter til et andet land end Danmark.

Ca. 3 måneder før din folkepensionsalder modtager du et brev fra ATP med oplysninger om, hvornår og hvor meget du får udbetalt. Er du født i december, vil du modtage brevet ca. en måned før din folkepensionsalder.

Pengene overføres automatisk til din NemKonto. Her kan du se, hvornår du kan få din ATP Livslang Pension:

Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 - 31. december 1966 68 år
1. januar 1967 eller senere 69 år
Start Giv/anmod om fuldmagt i Digital Fuldmagt

Giv fuldmagt digitalt - med MitID

Når du giver digital fuldmagt til en anden, kan personen handle på dine vegne i forhold til ATP Livslang Pension (herunder Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension). 

Den person, der får fuldmagt, kan bl.a.:

  • Se din forventede pension fra ATP Livslang Pension
  • Udskyde din ATP Livslang Pension
  • Registrere din samlever
  • Se udbetaling ved død til evt. ægtefælle/samlever samt til børn under 18/21 år
  • Se dine ind- og udbetalinger
  • Starte din pension, rette din adresse og oplyse kontonummer, hvis du bor i udlandet.

Fuldmagten gælder kun for de selvbetjeningsløsninger, som er tilgængelige på www.borger.dk/atp. Fuldmagten giver adgang til rådgivning og mulighed for at handle på dine vegne via telefon, Digital Post, mail og breve ved henvendelse til ATP Livslang Pension.

Vær opmærksom på, at fuldmagten er tidsbegrænset.

Andet

Start Giv/anmod om fuldmagt i Digital Fuldmagt

Giv fuldmagt digitalt - med MitID

Når du giver digital fuldmagt til en anden, kan personen handle på dine vegne i forhold til ATP Livslang Pension (herunder Obligatorisk Pensionsordning og Supplerende Arbejdsmarkedspension). 

Den person, der får fuldmagt, kan bl.a.:

  • Se din forventede pension fra ATP Livslang Pension
  • Udskyde din ATP Livslang Pension
  • Registrere din samlever
  • Se udbetaling ved død til evt. ægtefælle/samlever samt til børn under 18/21 år
  • Se dine ind- og udbetalinger
  • Starte din pension, rette din adresse og oplyse kontonummer, hvis du bor i udlandet.

Fuldmagten gælder kun for de selvbetjeningsløsninger, som er tilgængelige på www.borger.dk/atp. Fuldmagten giver adgang til rådgivning og mulighed for at handle på dine vegne via telefon, Digital Post, mail og breve ved henvendelse til ATP Livslang Pension.

Vær opmærksom på, at fuldmagten er tidsbegrænset.

Modtager du ATP Livslang Pension, og får du udbetalt en ydelse fra din kommune eller Udbetaling Danmark, skal du være opmærksom på, at din ATP Livslang Pension står korrekt på din forskudsopgørelse. Det skyldes, at din ATP Livslang Pension kan have betydning for udbetalingen af din ydelse fra kommunen og Udbetaling Danmark.

Hvert år i december får du et brev, hvor du kan se din ATP Livslang Pension for det kommende år.

I 2023 var ATP's omkostninger i gennemsnit 387 kr. pr. medlem. Det svarer til 0,30 pct. af ATP's formue. Det er ATP's fælles reserver, der dækker alle omkostninger. Beløbet bliver derfor ikke trukket direkte af dine indbetalinger. De 387 kr. kan opdeles i omkostninger til administration og investering:

  • Administration: 38 kr.
  • Investering: 349 kr.

Hvis du indbetaler til ATP Livslang Pension, betaler du også til forsikring ved død. Hvert år bliver der trukket et beløb fra indbetalingerne for at dække udbetalinger til efterladte. For 2023 er det opgjort, at udgiften pr. betalende medlem til denne forsikring er 71 kr.

Vi har samlet en række informationer nedenfor til dig, som gerne vil læse mere.

ATP’s kundeambassadør

Hvis du har forslag til forbedringer eller er utilfreds, har ATP en kundeambassadør, du kan kontakte. Det kan fx være, hvis du ikke synes, du har fået en god service, eller hvis du synes, der er nogle ting, ATP kan gøre bedre. Læs, hvordan du kontakter kundeambassadøren:

Hvis du vil klage

Hvis du mener, at ATP's afgørelse om medlemskab, udbetaling eller indbetaling er forkert, kan du klage til Ankenævnet for ATP m.m. Du skal sende klagen senest 4 uger efter, at du har modtaget afgørelsen fra ATP.

Ankenævnet for ATP m.m.
Holmens Kanal 20
1060 København K

Lovgivning

Her kan du læse mere om lovgivningen for Arbejdsmarkedets Tillægspension:

Mere information om ATP's andre ydelser: