Når du får folkepension

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige.

Folkepensionens grundbeløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan altså fx arbejde så meget, du ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. Din ægtefælles/samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb.

Du skal betale skat af din folkepension.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2025)

Dit pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du har andre indkomster 

Hvis du har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Det gælder fx, hvis du har aktieindkomst, kapitalindkomst eller private arbejdsmarkedspensioner. 

Har du arbejdsindkomst – som fx løn – påvirker den hverken dit grundbeløb eller dit pensionstillæg. Du kan altså arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. 

Læs mere i artiklen 'Kan min folkepension blive sat ned?' længere nede på siden.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

• Ældrecheck
• Personligt tillæg
• Læs mere om varmetillæg
• Helbredstillæg
• Boligstøtte

Hvis du er blevet folkepensionist efter 1. februar 1999, er din folkepension bagudbetalt.  

Hvis du blev folkepensionist før 1. februar 1999, er din folkepension forudbetalt.

Folkepensionen bliver i begge tilfælde overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Hvor meget du kan få i folkepension, afhænger af, hvad du og din eventuelle ægtefælle/samlever har af andre indkomster, ud over arbejdsindkomst.

Hvis du får mere eller mindre i folkepension, end du plejer, kan det fx være:

• fordi dine skatteforhold har ændret sig
• hvis din eller din ægtefælle/samlevers indkomst er steget eller faldet
• hvis du er blevet samlevende eller enlig

Du kan også få mindre i pension, hvis du får serviceydelser gennem din kommune. Det kan fx være snerydning og madudbringning.

Du får en besked fra din kommune, hvor du kan se, hvor meget du har betalt kommunen for serviceydelser. Hvis du har spørgsmål omkring dette, skal du kontakte din kommune.

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Din arbejdsindkomst – som fx løn – har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. 

Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. 

Du skal stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark

Selvom arbejdsindkomsten ikke indgår i beregningen af folkepensionen, skal den stadig indgå i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent. Du skal derfor stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark.

Den personlige tillægsprocent bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. 

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. 

Hvis du har andre indkomster ved siden af din folkepension, påvirker det ikke grundbeløbet. Dit pensionstillæg kan dog blive sat ned eller bortfalde.

Grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan altså fx arbejde så meget, du ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Din ægtefælles/samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb.

Grundbeløbet er 7.198 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2025).

Pensionstillæg

Hvis du og din eventuelle ægtefælle/samlever har indkomster ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes, afhænger af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst, samt om din ægtefælle/samlever er pensionist.

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg, kan fx være:

• ATP Livslang Pension
• skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger - fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
• underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
• ægtefælles/samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
• nettokapitalindkomst
• aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste. 

Se indkomstgrænserne for pensionstillægget for 2025:

Pensionstillægget nedsættes med en procentsats af det beløb, den årlige indkomst overstiger indkomstgrænsen med.
Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, så omregnes ovenstående beløb til det antal måneder, du er pensionist i det pågældende år.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist 

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af de indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg.

Eksempel:

Det vil sige, at hvis din ægtefælle/samlever har en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, så ser vi bort fra 54% af indkomsten og medtager det resterende beløb i beregningen af dit pensionstillæg. I dette tilfælde vil din ægtefælles/samlevers indkomst til beregningen være 92.000 kr. (200.000 * 54% = 108.000 kr. / 200.000 - 108.000 = 92.000 kr.).

Du kan også beregne din folkepension her:

• Beregn folkepension

Fra 2025 bliver begrebet ”arbejdsindkomst” (også kaldet "indkomst ved personligt arbejde”) ændret til at omfatte indkomster, som er AM-bidragspligtige, samt DIS-indkomst. 

Ændringen gælder både for folke-, førtids- og seniorpensionister og for en eventuel samlever/ægtefælle, og vil betyde følgende:

Efterløn, fleksydelse, flekslønstilskud og dagpenge: Disse indkomster er ikke AM-bidragspligtige og skal derfor ikke længere ses som arbejdsindkomst. De skal i stedet ses som anden personlig indkomst. Dermed vil fx en samlevers indkomst fra efterløn kunne påvirke opgørelsen af pensionistens pension.

Selvstændig virksomhed: Al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed (bortset fra biblioteksafgift) vil fra 2025 blive betragtet som arbejdsindkomst. Det betyder, at der ikke længere skelnes mellem aktiv eller passiv drift af virksomheden.

Er biblioteksafgift en del af dit virksomhedsresultat, skal du være opmærksom på, at den skal oplyses som anden personlig indkomst. Biblioteksafgift er nemlig ikke AM-bidragspligtig, og er således ikke arbejdsindkomst, selvom den indgår i et virksomhedsresultat.

Læs mere:

• Fra 2025 skal du ikke længere skelne mellem aktiv/passiv i driften

DIS-indkomst: DIS-indkomst medtages stadig som arbejdsindkomst, selvom der ikke betales AM-bidrag af denne indkomst.

Udenlandske indkomster: Ovenstående gælder også for udenlandske indkomster. Det betyder, at udenlandske indkomster, som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de blev beskattet i Danmark, skal ses som arbejdsindkomst.

AM-bidragspligtige indkomster

Hvilke indkomster, der er AM-bidragspligtige og dermed arbejdsindkomst, kan du læse mere om på skat.dk. 

AM-bidragspligtige indkomster kan fx være:

• A-indkomst (almindelig løn, løntilskud)
• Honorarer
• Feriepenge
• Ferietillæg (som lønmodtagere med ret til løn under ferie får)
• Periodiske udgiftsgodtgørelser (som ikke er skattefri rejse-/befordringsgodtgørelse)
• Fri bil
• Fri kost og logi
• Fri telefon og andre personalegoder
• Gratialer
• Udenlandske indkomster, som fx løn og overskud fra selvstændig virksomhed, når du betaler skat af dem i Danmark

Derudover bliver følgende også betragtet som arbejdsindkomst fra 2025:

• Virksomhedsresultat – både overskud og underskud – fra selvstændig virksomhed (bortset fra biblioteksafgift), hvis indkomsten bliver beskattet som personlig indkomst
• DIS-indkomst (indkomst fra skibsfart)
• Udenlandske indkomster, du ikke betaler skat af i Danmark, men som ville have været AM-bidragspligtige, hvis de var blevet beskattet i Danmark.

Du kan vælge at udskyde din folkepension og fortsætte med at arbejde. 

Eller du kan vælge at fortsætte med at arbejde og få udbetalt din folkepension samtidig. Din arbejdsindkomst – som fx løn – har nemlig ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension.

Hvis du vælger at udskyde din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.

Læs mere om udskudt pension:

• Udskudt pension

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dig økonomisk i forhold til din pension, anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver. Udbetaling Danmark kan vejlede dig om de gældende regler, og hjælpe dig med at beregne, hvad du kan få udbetalt, men du skal selv tage stilling til, hvad der er bedst for dig.

Grundbeløb

Både du og din ægtefælle/samlever kan arbejde så meget, I ønsker, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Pensionstillæg

Hvis din ægtefælle/samlever har andre indkomster, ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg dog blive sat ned eller bortfalde. Det kan fx være kapitalindkomst eller aktieindkomst. 

Hvor meget dit pensionstillæg sættes ned, afhænger af din og din ægtefælles/samlevers samlede indkomster (ud over arbejdsindkomst). 

Derudover har det også betydning, om din ægtefælle/samlever er pensionist. Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af indkomsten.

Læs mere ovenfor i artiklen 'Kan min folkepension blive sat ned?'

Hvis du har en selvstændig virksomhed, henter Udbetaling Danmark automatisk dit virksomhedsresultat ind fra din forskudsopgørelse. 

Du skal derfor kun give besked om ændringer i dit virksomhedsresultat til Udbetaling Danmark, hvis du bliver folkepensionist i løbet af året, eller der sker ændringer i din situation, fx i dit samliv.

Før 2025 skulle du også oplyse, om din indkomst fra selvstændig virksomhed var fra aktiv eller passiv deltagelse i drift af virksomheden.

Det skal du ikke længere, fordi begrebet ”arbejdsindkomst” (også kaldet "indkomst ved personligt arbejde”) fra 2025 er ændret til at omfatte indkomster, som er AM-bidragspligtige, samt DIS-indkomst. Det betyder, at al indkomst og underskud fra selvstændig virksomhed (bortset fra biblioteksafgift) fra 2025 bliver betragtet som arbejdsindkomst. (Læs mere nedenfor, hvis biblioteksafgift indgår i virksomhedsresultatet).

Ændringen gælder både for folke-, førtids- og seniorpensionister og for en eventuel samlever/ægtefælle.

Læs mere om arbejdsindkomst:

• Fra 2025 ændres begrebet arbejdsindkomst for pensionister

Hvis du har biblioteksafgift 

Modtager du biblioteksafgift, skal du være opmærksom, hvis den indgår i dit virksomhedsresultat. Så skal biblioteksafgiften nemlig betragtes som anden personlig indkomst. Det skal den, fordi biblioteksafgift ikke er AM-bidragspligtig, og derfor ikke arbejdsindkomst. 

Er du folkepensionist, og har du eller din ægtefælle eller samlever arbejdet ekstra i forbindelse med corona-situationen, skal du oplyse den corona-relaterede indkomst til Udbetaling Danmark.

• Oplys indkomster fra corona-relateret arbejde

Arbejder du eller din ægtefælle/samlever på en arbejdsplads, som varetager opgaver med personer, der er fordrevet fra Ukraine, skal indkomsten fra dette arbejde ikke indgå i beregningen af din folkepension. Læs mere herunder:

• Din pension, når du har indkomster fra en arbejdsplads, som udfører opgaver i forbindelse med fordrevne fra Ukraine

Hvis du skal på ferie eller være i udlandet i kortere tid, har opholdet ingen betydning for din pension og eventuelle tillæg.

Flytter du derimod din adresse til udlandet, skal Udbetaling Danmark vurdere, om dit ophold i udlandet er midlertidigt eller en flytning.

• Læs mere om folkepension og udlandet her

Det vil ikke påvirke din folkepension, at du rejser til udlandet i et par uger i løbet af året, men hvis Udbetaling Danmark vurderer, at du har 'fast bopæl' i udlandet, fordi du opholder dig i udlandet i længere tid, kan det betyde, at du ikke længere kan få udbetalt din danske pension.

Du kan læse mere om udlandsrejser som pensionist her:

• Pensionister på udlandsrejse

Giv Udbetaling Danmark besked om flytning eller midlertidigt ophold i udlandet:

• Oplys om flytning til udlandet

Læs mere om at tage din pension med til udlandet:

• Hvis du gerne vil have din folke- eller førtidspension med til udlandet

Det har ingen betydning for din folkepension, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til folkepension, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få folkepension, hvis du:

• er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
• forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
• i øvrigt opfylder betingelserne for at få folkepension.

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være samlevende til enlig eller omvendt. 

• Oplys ændringer til dit samliv

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

• Oplys ændringer til dit samliv

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil, og hvis du har praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du bliver betragtet som samlevende, hvis:

• Du bor sammen med din kæreste.
• Du bor sammen med en anden voksen, som du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
• Du bor alene, men har fælles husførelse med en anden voksen, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

• Hvilke regler gælder, når man får folkepension som enlig?

Hvis du eller din samlever flytter på plejehjem bliver I betragtet som enlige, også selvom I stadig er gift. I kan derfor have ret til at få mere i folkepension.

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, hvis du får pension som enlig og evt. varmetillæg, og du har valgt at hjælpe ukrainske flygtninge med husly i en kortere periode. 

Før de får opholdstilladelse eller asyl

Indtil de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl, har det ikke betydning for din pension eller dit varmetillæg, hvis de opholder sig hos dig. Det gælder også, hvis den/de ukrainske flygtninge har søgt, men endnu ikke fået opholdstilladelse. 

Hvis de får opholdstilladelse, mens de opholder sig hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark.

Hvis de får eller har opholdstilladelse

Når den/de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl og får adresse hos dig, skal Udbetaling Danmark vurdere, om det betyder noget for din pension og evt. dit varmetillæg.

Hvis du midlertidigt og kortvarigt giver husly til ukrainske flygtninge for at afhjælpe en akut boligsituation, vil det sandsynligvis ikke påvirke din pension eller dit varmetillæg. Men Udbetaling Danmark skal altid vurdere den enkelte situation. Derfor skal du ringe til Udbetaling Danmark, så de kan vurdere, hvad det betyder i din konkrete situation.

Husk også at give besked, hvis opholdet undervejs ændrer karakter.

Hvis de flytter ind eller lejer et værelse hos dig

Hvis den/de ukrainske flygtninge flytter ind hos dig mere permanent, skal du give besked, så Udbetaling Danmark kan vurdere, om det har betydning for din pension som enlig og evt. varmetillæg. 

Hvis du får varmetillæg

• Dit varmetillæg, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge           

Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud som enlig

• Din boligstøtte, hvis du huser ukrainske flygtninge 
• Dit børnetilskud, hvis du giver husly til ukrainske flygtninge          

Den 1. januar hvert år beregner Udbetaling Danmark din pension ud fra din forskudsopgørelse fra Skattestyrelsen. Det er derfor vigtigt, at din forskudsopgørelse er rigtig. Du kan rette din forskudsopgørelse fra november her:

• Ret din forskudsopgørelse
• Læs mere om, hvordan Udbetaling Danmark bruger din forskudsopgørelse

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, du har givet os. Det kan nemlig have betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du skal fx give os besked, hvis:

• dine indkomster ændrer sig
• du ændrer samlivsstatus
• du flytter adresse i Danmark eller rejser til udlandet
• din eller din ægtefælles/samlevers formue ændrer sig
• der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed

Du kan se alle situationer, hvor du skal give besked om ændringer her:

• Læs mere om, hvornår du skal give besked

Du kan oplyse Udbetaling Danmark om dine ændringer her:

• Oplys ændringer til din folkepension

Der kan ske ændringer i dit liv, som påvirker dine indkomster. Hvis dine indkomster ændrer sig, kan det have betydning for din folkepension. 

Når du skal oplyse ændringer om dine indkomster, skal det enten gøres i din forskudsopgørelse hos Skattestyrelsen eller til Udbetaling Danmark.  

I skemaet nedenfor kan du finde svar på, hvor og hvornår du skal oplyse om ændringer i dine indkomster, så du får udbetalt den folkepension, du har ret til. 

Der er mange forhold at tage stilling til, når man mister ens nærmeste. Der opstår både praktiske og økonomiske spørgsmål - i en periode, der er præget af sorg.

Med guiden 'Når livet slutter' kan du danne dig et overblik over, hvad du skal tage stilling til, hvis du mister en af dine nærmeste.

• Guide: Når livet slutter

Når du bor sammen med din ægtefælle/samlever, der også modtager pension (folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension), får din ægtefælle/samlever udbetalt din folkepension, når du dør. Din ægtefælle/samlever får automatisk udbetalt din folkepension i op til tre måneder efter din død. Det kaldes efterlevelsespension.

Det er en betingelse, at du og din ægtefælle/samlever har fælles bopæl på tidspunktet for dit dødsfald. Hvis du eller din ægtefælle/samlever bor alene, fx på plejehjem, får din ægtefælle/samlever ikke efterlevelsespension.

Automatisk udbetaling

Hvis din ægtefælle/samlever har ret til efterlevelsespension, får vedkommende den automatisk udbetalt til sin NemKonto.

Når de tre måneder er gået, vil din ægtefælle/samlever automatisk få udbetalt pension som enlig.

Oplysning om dødsfald

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet fra Folkeregistret. Dine pårørende skal derfor ikke gøre noget i forhold til at få udbetalt efterlevelsespension, når du dør.

Hvis du bor eller opholder dig i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, skal dine pårørende dog selv kontakte Udbetaling Danmark. Folkeregistret giver nemlig ikke automatisk besked til Udbetaling Danmark om dødsfaldet.

Læs mere

Hvis dine pårørende ikke har ret til efterlevelsespension, kan de søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Du kan læse mere om efterlevelseshjælp her: 

• Efterlevelseshjælp

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Dine pårørende kan have ret til begravelseshjælp, når du dør. Du kan læse mere om begravelseshjælp her: 

• Begravelseshjælp

Hvis du modtager folkepension og bor sammen med din ægtefælle/samlever, der modtager pension (folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension), får du automatisk udbetalt din ægtefælles/samlevers pension i op til tre måneder efter, at din ægtefælle/samlever er gået bort. Det kaldes efterlevelsespension.

Det er en betingelse, at du og din ægtefælle/samlever havde fælles bopæl på tidspunktet for dødsfaldet. Hvis du eller din ægtefælle/samlever boede alene, fx på plejehjem, får du ikke efterlevelsespension. 

Automatisk udbetaling

Hvis du har ret til efterlevelsespension, får du den automatisk udbetalt til din egen NemKonto.

Du skal være opmærksom på, at det ikke er sikkert, at du får nøjagtig det samme beløb udbetalt, som din ægtefælle/samlever fik. Det skyldes, at Udbetaling Danmark bruger dit bikort, når efterlevelsespensionen udbetales.

Når de tre måneder er gået, vil du automatisk få udbetalt folkepension som enlig.

Oplysning om dødsfald

Udbetaling Danmark får automatisk besked om dødsfaldet fra Folkeregistret. Du skal derfor ikke gøre noget i forhold til at få udbetalt efterlevelsespension ved dødsfald.

Hvis din ægtefælle/samlever bor eller opholder sig i udlandet på tidspunktet for dødsfaldet, skal du dog selv kontakte Udbetaling Danmark. Folkeregistret giver nemlig ikke automatisk besked til Udbetaling Danmark om dødsfaldet.

Læs mere

Hvis du ikke har ret til efterlevelsespension, kan du som pårørende søge om efterlevelseshjælp hos Udbetaling Danmark. Du kan læse mere om efterlevelseshjælp her: 

• Efterlevelseshjælp

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Som pårørende kan du have ret til begravelseshjælp, når din ægtefælle/samlever dør. Du kan læse mere om begravelseshjælp her:

• Begravelseshjælp

Når du dør, ophører retten til folkepension dagen efter dødsfaldet.

Folkepension udbetales for en måned ad gangen, og der kan derfor være udbetalt for lidt eller for meget i pension i den måned, hvor dødsfaldet sker.

Er der udbetalt for lidt i folkepension, vil beløbet blive udbetalt til din ægtefælle. Hvis I er samlevende, men ikke er gift, vil beløbet blive udbetalt til boet.

Er der udbetalt for meget i folkepension, vil kravet blive sendt til boet.

En gang om året gør Udbetaling Danmark din pension op for at se, om du har fået den pension, du havde ret til året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering.

Opgørelsen vil enten vise at:

1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.

Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark udsender opgørelsen af pension fra slutningen af maj måned. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomhed, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op fra september.

Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension kan du se, hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. Du kan også se de beregninger, der danner grundlag for opgørelsen. 

Læs mere:

• Hvad betyder det for mig, at min pension bliver gjort op?

Hvis du skal betale pension tilbage, har du mulighed for at betale hele beløbet tilbage eller oprette en afdragsordning:

• Betal pension tilbage

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

• Giv eller send fuldmagt med MitID
• Fuldmagtsblanket til Pension - uden MitID
• Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

Kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du har spørgsmål om folkepension, ældrecheck eller varmetillæg, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Det kan fx være spørgsmål om at søge eller udskyde folkepension, om du har ret til ældrecheck eller om, hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post. 

• Send Digital Post til 'Pension'

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål om personligt tillæg eller helbredstillæg, skal du kontakte din kommune. 

Du kan finde din kommunes telefonnummer på kommunens hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

• Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

• Anmeld mistanke om snyd

Lovgivning

Her kan du læse om lovgivning på pensionsområdet:

• Pensionsloven
• Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
• Bekendtgørelse om opsat pension