Når du får folkepension

Din folkepension bliver udbetalt den sidste hverdag i hver måned

Udbetaling og tillæg

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige.

Du skal betale skat af din folkepension.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2024)

Enlige

Gifte/samlevende

Grundbeløb 6.928 6.928
Pensionstillæg 8.016 4.102
I alt 14.944 11.030

Dit pensionstillæg kan blive sat ned, hvis du har andre indkomster 

Hvis du har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Det gælder fx, hvis du har aktieindkomst, kapitalindkomst eller private arbejdsmarkedspensioner. 

Har du arbejdsindkomst – som fx løn – påvirker den hverken dit grundbeløb eller dit pensionstillæg. Du kan altså arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. 

Læs mere i artiklen 'Kan min folkepension blive sat ned?' længere nede på siden.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

Hvis du er blevet folkepensionist efter 1. februar 1999, er din folkepension bagudbetalt.  

Hvis du blev folkepensionist før 1. februar 1999, er din folkepension forudbetalt.

Folkepensionen bliver i begge tilfælde overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Hvor meget du kan få i folkepension, afhænger af, hvad du og din eventuelle ægtefælle/samlever har af andre indkomster, ud over arbejdsindkomst.

Hvis du får mere eller mindre i folkepension, end du plejer, kan det fx være:

  • fordi dine skatteforhold har ændret sig
  • hvis din eller din ægtefælle/samlevers indkomst er steget eller faldet
  • hvis du er blevet samlevende eller enlig

Du kan også få mindre i pension, hvis du får serviceydelser gennem din kommune. Det kan fx være snerydning og madudbringning.

Du får en besked fra din kommune, hvor du kan se, hvor meget du har betalt kommunen for serviceydelser. Hvis du har spørgsmål omkring dette, skal du kontakte din kommune.

Folkepension og andre indkomster

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Din arbejdsindkomst – som fx løn – har ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. 

Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension. 

Du skal stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark

Selvom arbejdsindkomsten ikke indgår i beregningen af folkepensionen, skal den stadig indgå i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent. Du skal derfor stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark.

Den personlige tillægsprocent bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. 

Hvis du har haft arbejdsindkomst i 2023, vil du få en eventuel merudbetaling af folkepensionen for 2023 i forbindelse med opgørelsen af pension for 2023. Udbetaling Danmark gør pensionen for 2023 op fra maj 2024. 

Læs mere i artiklen ’Folkepensionisters arbejdsindkomst indgår ikke længere i beregningen af folkepension’ længere nede på siden. 

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. 

Hvis du har andre indkomster ved siden af din folkepension, påvirker det ikke grundbeløbet. Dit pensionstillæg kan dog blive sat ned eller bortfalde.

Grundbeløb

Folkepensionens grundbeløb bliver ikke påvirket af andre indkomster. Du kan altså fx arbejde så meget, du ønsker, samtidig med at du får folkepension, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Din ægtefælles/samlevers indkomst har heller ikke betydning for dit grundbeløb.

Grundbeløbet er 6.928 kr. for både enlige og gifte/samlevende (2024).

Pensionstillæg

Hvis du og din eventuelle ægtefælle/samlever har indkomster ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Hvor meget dit pensionstillæg nedsættes, afhænger af din og din eventuelle ægtefælles/samlevers indkomst, samt om din ægtefælle/samlever er pensionist.

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg, kan fx være:

  • ATP Livslang Pension
  • skattepligtige indkomster fra private pensionsordninger - fx løbende udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og rateudbetalinger
  • indkomst fra selvstændig virksomhed, hvor du eller din ægtefælle/samlever er passiv i driften
  • underholdsbidrag og andre løbende ydelser, fx erstatninger
  • ægtefælles/samlevers offentlige ydelser, fx kontanthjælp og revalideringsydelse
  • nettokapitalindkomst
  • aktieindkomst, bortset fra aktieudbytte op til 5.000 kr.

OBS: Vær opmærksom på, at det ikke er en udtømmende liste. 

Se indkomstgrænserne for pensionstillægget for 2024:

Du er:

Dit pensionstillæg bliver sat ned, hvis din/jeres indkomst er over:

Dit pensionstillæg bortfalder, hvis din/jeres indkomst er over: 

Procentsats ved nedsættelse: 

Enlig 93.400 kr. 404.700 kr.   30,9%
Samlevende med pensionist 187.100 kr. 494.800 kr.  16%
Samlevende med ikke-pensionist 187.100 kr. 341.500 kr.   32%

Pensionstillægget nedsættes med en procentsats af det beløb, den årlige indkomst overstiger indkomstgrænsen med.

Hvis du ikke er pensionist hele kalenderåret, så omregnes ovenstående beløb til det antal måneder, du er pensionist i det pågældende år.

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist 

Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af de indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg.

Eksempel:

Det vil sige, at hvis din ægtefælle/samlever har en årlig indkomst på 200.000 kr. ud over arbejdsindkomst, så ser vi bort fra 54% af indkomsten og medtager det resterende beløb i beregningen af dit pensionstillæg. I dette tilfælde vil din ægtefælles/samlevers indkomst til beregningen være 92.000 kr. (200.000 * 54% = 108.000 kr. / 200.000 - 108.000 = 92.000 kr.).

Du kan også beregne din folkepension her:

Fra 1. januar 2024 påvirker folkepensionisters arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) ikke længere beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg.

Det betyder, at der ikke længere er et loft for, hvor meget folkepensionister må tjene ved siden af deres folkepension.

Hvis du har arbejdsindkomst i 2023

Reglerne om arbejdsindkomst gælder med tilbagevirkende kraft for 2023. Derfor vil du få en eventuel merudbetaling af folkepension for 2023 i forbindelse med opgørelsen af pension for 2023.

Opgørelsen af pension for 2023 foregår for størstedelen af pensionisterne fra maj 2024 og for selvstændige og udenlandske pensionister fra september 2024. 

Bør jeg gå på udskudt pension?

Selvom du kan fortsætte med at arbejde, uden at det får betydning for din folkepension, kan du stadig vælge at udskyde folkepensionen.

Skal du beslutte dig for, om du vil udskyde eller ansøge om folkepension, kan du i Udbetaling Danmarks beregnere få hjælp til at finde ud af, hvad det vil betyde for dig. Her kan du få en vejledende beregning af, hvad du kan forvente at få i folkepension, eller hvad du kan forvente at få i folkepension og ventetillæg, hvis du vælger at udskyde folkepensionen og få den udbetalt senere. 

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dig økonomisk i forhold til din pension, anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om de gældende regler.

Hvad er arbejdsindkomst?

Arbejdsindkomst er indkomst ved personligt arbejde.

Indkomster, der tæller med som indkomst ved personligt arbejde, er blandt andet:

  • Lønindkomst
  • Fratrædelsesgodtgørelse
  • Efterløn
  • Indkomster fra egen virksomhed, hvor du selv tager aktiv del i driften
  • Honorarer
  • Dagpenge
  • Mødediæter

(Vær opmærksom på, at listen ikke er udtømmende.)

Andre indkomster indgår stadig i beregningen af folkepension. Det gælder blandt andet kapitalindkomst, aktieindkomst og private arbejdsmarkedspensioner.

Udbetaling Danmark skal stadig bruge arbejdsindkomsten

Selvom arbejdsindkomsten ikke længere skal indgå i beregningen af folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg, skal den stadig indgå i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent. Udbetaling Danmark beder derfor stadig pensionisterne om at oplyse indkomsten.

Den personlige tillægsprocent bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck. 

Den personlige tillægsprocent kan være mellem 0 og 100. Jo højere tillægsprocenten er, jo mere kan du få i varmetillæg, ældrecheck og helbredstillæg. Den personlige tillægsprocent skal være 100, for at du kan få mediecheck.

Du kan vælge at udskyde din folkepension og fortsætte med at arbejde. 

Eller du kan vælge at fortsætte med at arbejde og få udbetalt din folkepension samtidig. Din arbejdsindkomst – som fx løn – har nemlig ikke betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du kan derfor arbejde det antal timer, du vil, uden at det påvirker din folkepension.

Hvis du vælger at udskyde din folkepension, optjener du en venteprocent. Jo længere tid du udskyder din folkepension, desto mere optjener du i venteprocent. Når du senere vælger at få din folkepension udbetalt, betyder det, at du får mere i folkepension i form af et ventetillæg.

Læs mere om udskudt pension:

Er du i tvivl om, hvordan du skal indrette dig økonomisk i forhold til din pension, anbefaler Udbetaling Danmark, at du kontakter en privat rådgiver. Udbetaling Danmark kan vejlede dig om de gældende regler, og hjælpe dig med at beregne, hvad du kan få udbetalt, men du skal selv tage stilling til, hvad der er bedst for dig.

Grundbeløb

Både du og din ægtefælle/samlever kan arbejde så meget, I ønsker, uden at det påvirker dit grundbeløb. 

Pensionstillæg

Hvis din ægtefælle/samlever har andre indkomster, ud over arbejdsindkomst, kan dit pensionstillæg dog blive sat ned eller bortfalde. Det kan fx være kapitalindkomst, aktieindkomst og indkomst fra selvstændig virksomhed (hvor ægtefælle/samlever er passiv i driften). 

Hvor meget dit pensionstillæg sættes ned, afhænger af din og din ægtefælles/samlevers samlede indkomster (ud over arbejdsindkomst). 

Derudover har det også betydning, om din ægtefælle/samlever er pensionist. Hvis din ægtefælle/samlever ikke er pensionist, så medtager vi ikke hele din ægtefælles/samlevers indkomst til beregning af dit pensionstillæg, da vi ser bort fra de første 54% af indkomsten.

Læs mere ovenfor i artiklen 'Kan min folkepension blive sat ned?'

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du oplyse din indkomst (virksomhedsresultat) til Udbetaling Danmark. Du skal oplyse, om indkomsten stammer fra en virksomhed, hvor du er aktiv i driften, eller fra en virksomhed, hvor du er passiv i driften.

Du skal også give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Er du aktiv eller passiv i driften af virksomheden?

Hvis du er aktiv i driften af virksomheden, anses indkomsten som arbejdsindkomst (indkomst ved personligt arbejde) og indgår derfor ikke i beregningen af din folkepension. Du skal dog stadig oplyse din arbejdsindkomst til Udbetaling Danmark, da arbejdsindkomsten indgår i indkomstgrundlaget for den personlige tillægsprocent, som bruges til at beregne ældrecheck, helbredstillæg, varmetillæg og mediecheck.

Hvis indkomsten derimod stammer fra en virksomhed, hvor du deltager passivt i driften, indgår indkomsten fortsat i beregningen af din folkepension.

Hvis din ægtefælle/samlever har selvstændig virksomhed, skal du også tjekke, om indkomsten fra selvstændig virksomhed er fordelt rigtigt i forhold til, om din ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften, da fordelingen har betydning for beregningen af dit pensionstillæg. 

Derudover har det også betydning for beregningen af din ægtefælles/samlevers pension, om din indkomst stammer fra en virksomhed, hvor du er aktiv eller passiv i driften.  

Hvis du er i tvivl, om du eller din ægtefælle/samlever deltager aktivt eller passivt i driften af virksomhed, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. 

Læs mere eller oplys ændringer:

Ophold i udlandet

Det vil ikke påvirke din folkepension, at du rejser til udlandet i et par uger i løbet af året, men hvis Udbetaling Danmark vurderer, at du har 'fast bopæl' i udlandet, fordi du opholder dig i udlandet i længere tid, kan det betyde, at du ikke længere kan få udbetalt din danske pension.

Du kan læse mere om udlandsrejser som pensionist her:

Giv Udbetaling Danmark besked om flytning eller midlertidigt ophold i udlandet:

Læs mere om at tage din pension med til udlandet:

Det har ingen betydning for din folkepension, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til folkepension, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få folkepension, hvis du:

  • er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
  • forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
  • i øvrigt opfylder betingelserne for at få folkepension.

Enlig, samlevende eller plejehjem

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være samlevende til enlig eller omvendt. 

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Se en kort film, der forklarer, hvad Udbetaling Danmark bl.a. lægger vægt på, når Udbetaling Danmark vurderer, om du er enlig forsørger eller samlevende.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil, og hvis du har praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte og samlevende har.

Du bliver betragtet som samlevende, hvis:

  • Du bor sammen med din kæreste.
  • Du bor sammen med en anden voksen, som du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
  • Du bor alene, men har fælles husførelse med en anden voksen, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

Hvis du eller din samlever flytter på plejehjem bliver I betragtet som enlige, også selvom I stadig er gift. I kan derfor have ret til at få mere i folkepension.

Her kan du læse, hvad du skal være opmærksom på, hvis du får pension som enlig og evt. varmetillæg, og du har valgt at hjælpe ukrainske flygtninge med husly i en kortere periode. 

Før de får opholdstilladelse eller asyl

Indtil de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl, har det ikke betydning for din pension eller dit varmetillæg, hvis de opholder sig hos dig. Det gælder også, hvis den/de ukrainske flygtninge har søgt, men endnu ikke fået opholdstilladelse. 

Hvis de får opholdstilladelse, mens de opholder sig hos dig, skal du ringe til Udbetaling Danmark.

Hvis de får eller har opholdstilladelse

Når den/de ukrainske flygtninge har fået opholdstilladelse eller asyl og får adresse hos dig, skal Udbetaling Danmark vurdere, om det betyder noget for din pension og evt. dit varmetillæg.

Hvis du midlertidigt og kortvarigt giver husly til ukrainske flygtninge for at afhjælpe en akut boligsituation, vil det sandsynligvis ikke påvirke din pension eller dit varmetillæg. Men Udbetaling Danmark skal altid vurdere den enkelte situation. Derfor skal du ringe til Udbetaling Danmark, så de kan vurdere, hvad det betyder i din konkrete situation.

Husk også at give besked, hvis opholdet undervejs ændrer karakter.

Hvis de flytter ind eller lejer et værelse hos dig

Hvis den/de ukrainske flygtninge flytter ind hos dig mere permanent, skal du give besked, så Udbetaling Danmark kan vurdere, om det har betydning for din pension som enlig og evt. varmetillæg. 

Hvis du får varmetillæg

Hvis du får boligstøtte eller børnetilskud som enlig

Husk at oplyse om ændringer

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, du har givet os. Det kan nemlig have betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du skal fx give os besked, hvis:

  • dine indkomster ændrer sig
  • du ændrer samlivsstatus
  • du rejser til udlandet
  • din eller din ægtefælle/samlevers formue ændrer sig
  • der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed.

Du kan se alle situationer, hvor du skal give besked om ændringer her:

Ved dødsfald

Der er mange forhold at tage stilling til, når man mister ens nærmeste. Der opstår både praktiske og økonomiske spørgsmål - i en periode, der er præget af sorg.

Med guiden 'Når livet slutter'' kan du danne dig et overblik over, hvad du skal stilling til, hvis du mister en af dine nærmeste.

Når du dør, får dine pårørende ikke udbetalt din folkepension, medmindre du har en samlever, der også får folkepension.

Hvis din samlever også får folkepension, får din samlever automatisk udbetalt din folkepension i op til tre måneder efter din død. Det kaldes efterlevelsespension. Din samlever får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret

Når de tre måneder er gået, får din samlever udbetalt folkepension som enlig.

Dine pårørende skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når du dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre du bor i udlandet. Hvis du bor i udlandet, skal dine pårørende selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

Dine pårørende kan have ret til begravelseshjælp, når du dør:

Hvis både du og din samlever er folkepensionister, får du automatisk udbetalt din samlevers folkepension i op til tre måneder efter, at din samlever er gået bort. Det kaldes efterlevelsespension. Du får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret.

Når de tre måneder er gået, vil du automatisk få udbetalt folkepension som enlig.

Du skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når din samlever dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre I bor i udlandet. Hvis I bor i udlandet, skal du selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

Som pårørende kan du have ret til efterlevelseshjælp og begravelseshjælp, når din samlever dør:

Der kan være udbetalt for lidt eller for meget i pension, når du dør, fordi folkepension udbetales for en måned af gangen.

Din samlivsstatus har betydning for, om det er din samlever eller boet, der kan få udbetalt pensionen, hvis der er udbetalt for lidt. I nogle tilfælde skal boet betale den del af pensionen tilbage, som er blevet udbetalt for meget, fx hvis du er enlig, når du dør, og har fået forudbetalt din pension.

Opgørelse af pension

En gang om året gør Udbetaling Danmark din pension op for at se, om du har fået den pension, du havde ret til året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering.

Opgørelsen vil enten vise at:

  1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
  2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
  3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.

Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark udsender opgørelsen af pension fra slutningen af maj måned. Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomhed, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op fra september.

Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension kan du se, hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. Du kan også se de beregninger, der danner grundlag for opgørelsen. 

Læs mere:

Andre emner

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

Kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du har spørgsmål om folkepension, ældrecheck eller varmetillæg, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Det kan fx være spørgsmål om at søge eller udskyde folkepension, om du har ret til ældrecheck eller om, hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post. 

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål om personligt tillæg eller helbredstillæg, skal du kontakte din kommune. 

Du kan finde din kommunes telefonnummer på kommunens hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

Lovgivning

Her kan du læse om lovgivning på pensionsområdet: