Tilskud ved praktik i Danmark

Når du starter på en erhvervs-uddannelse, hjælper AUB dig med at betale nogle af dine udgifter

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

AUB giver tilskud, hvis din transporttid mellem hjem og praktik- eller uddannelsessted er mindst 2½ time med offentlige transportmidler.

Du kan få tilskud til:

  • transport frem og tilbage til samtalen - vi dækker den billigste offentlige transport
  • transport ved start af praktikpladsen - vi dækker den billigste offentlige transport
  • flytning når du begynder i praktik
  • udgifter ved dobbelt husførelse
  • indskud eller depositum - vi dækker maks. 4.000 kr.

Flytteudgifter

Du skal være flyttet senest 6 måneder efter, du er begyndt i praktik. Hvis du er flyttet i din egen eller en lejet bil, refunderer vi:

  • lejeudgift til bil
  • benzin eller kilometerpenge
  • broafgift eller færgebillet.

Hvis du bruger et flyttefirma, skal du indhente to uafhængige tilbud. Vi betaler det billigste.

Du kan også få betalt et tilskud, hvis du har familie og får dobbelt husførelse, fordi du må flytte i forbindelse med dit praktikophold, mens familien må blive i jeres fælles bolig. De første seks måneder kan du få 125 kr. pr. dag, herefter kan du få 83 kr. pr. dag.

AUB giver tilskud til elever

  • der er registreret på en erhvervsskole som praktikpladssøgende
  • der er optaget på en erhvervsskoles grundforløb
  • der har gennemført grundforløbet
  • der deltager i undervisningen på skolepraktik.

AUB kan give tilskud ved

  • indgåelse af uddannelsesaftaler inden for erhvervsuddannelserne samt uddannelserne som erhvervsfisker, farmakonom og lokomotivfører
  • optagelse i skolepraktik.

AUB har pligt til at indberette alle udbetalinger til Skattestyrelsen. Se her, hvordan udbetalingerne indberettes:

B-indkomst: Transporttilskud til søgning af praktikplads, flyttehjælp.

Skattefrit: ​Transporttilskud til at påbegynde praktikplads eller skolepraktik, tilskud til dobbelt husførelse og indskud.

AUB bruger dine oplysninger, såsom:

  • navn, CPR-nr. og adresse
  • arbejdsgiver
  • uddannelse og uddannelsesaftale
  • løn, skat og udbetalinger.

AUB videregiver oplysningerne til Skattestyrelsen og NemKonto.

Du kan få indsigt i dine oplysninger, ændret eller slettet dem, efter reglerne i persondatalovens kap. 9 og 10 ved at kontakte AUB.

Er du ikke enig i en afgørelse fra AUB?

Hvis du ikke er enig i en afgørelse fra AUB eller mener, at de oplysninger, AUB har truffet afgørelsen ud fra, er mangelfulde eller forkerte, er du velkommen til at kontakte AUB.

Vil du klage over en afgørelse?

Hvis du vil klage over en afgørelse fra AUB, skal du sende en klage til AUB med teksten "Klage til Ankenævnet for ATP". AUB skal have din klage senest 4 uger efter, du har fået afgørelsen.

AUB vurderer din klage og sender den til Ankenævnet for ATP, hvis du ikke får ret.

ATP’s kundeambassadør

Hvis du har forslag til forbedringer eller er utilfreds, har ATP en kundeambassadør, du kan kontakte. Det kan fx være, hvis du ikke synes, du har fået en god service, eller hvis du synes, der er nogle ting, ATP kan gøre bedre.

Læs, hvordan du kontakter kundeambassadøren: