Testamente

Du kan lave et testamente for at få indflydelse på, hvordan arven efter dig skal fordeles

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Ved at oprette et testamente kan du bestemme, hvad der skal ske med dine ejendele og din formue, når du dør. Et testamente kan også indeholde dine ønsker til fx din begravelse eller bestemmelser om, at arven skal være arvingens særeje.

Du skal være fyldt 18 år for at lave et testamente og være i stand til at handle fornuftigt, når det oprettes.

Du kan selv bestemme, hvad der skal ske med den del af arven, der ikke skal gå til dine tvangsarvinger, dvs. dine livsarvinger (dine børn og disses efterkommere) og din ægtefælle. Tvangsarven er derimod den del af arven, du ikke selv kan bestemme, hvordan du vil fordele. 

  • 75 procent af arven kan du frit fordele mellem de arvinger, du ønsker at indsætte i dit testamente. 
  • 25 procent er tvangsarven. Den går automatisk til dine tvangsarvinger (dine børn eller disses efterkommere) og din ægtefælle. Arveloven indeholder regler om, hvordan tvangsarven skal fordeles.

Har du ingen tvangsarvinger, kan du i testamentet frit bestemme over hele arven.

Hvis du ikke laver et testamente, eller hvis dit testamente ikke indeholder bestemmelser om fordelingen af din arv, vil den blive fordelt mellem dine arvinger efter arveloven.

Dine tvangsarvinger er:

  • din ægtefælle
  • dine livsarvinger. Dine livsarvinger er dine børn eller efterkommere af dine børn, hvis dine børn er gået bort før dig.

Det er vigtigt at vide, at en samlever ifølge arveloven ikke er tvangsarving. Hvis du ønsker, at din samlever skal have del i arven efter dig, skal du derfor sørge for at oprette et testamente.

Hvis du har tvangsarvinger:

  • Dine tvangsarvinger arver tilsammen mindst 25 procent af nettoformuen i dit dødsbo.
  • Har du både ægtefælle og børn, arver din ægtefælle den ene halvdel af tvangsarven (12,5 procent), mens børnene arver den anden halvdel heraf (12,5 procent). Børnenes andel bliver ligeligt fordelt imellem dem.
  • Din ægtefælle får hele tvangsarven på 25 procent af din formue, hvis du ikke har livsarvinger. Er du ikke gift, men har børn (eller efterkommere efter disse), går hele tvangsarven til dem.

Er der ingen tvangsarvinger, kan du i et testamente selv bestemme over alt det, du efterlader dig.

Du skal være fyldt 18 år for at lave et testamente. Du skal være i stand til at handle fornuftigt, når det oprettes.

De to vigtigste arvetestamenter er: notartestamente og vidnetestamente. 

Du opnår størst sikkerhed for, at testamentet bliver fundet efter din død og lagt til grund ved fordelingen af din arv, hvis du vælger at oprette testamentet hos en notar.

Notartestamente

Hvis du vil oprette et notartestamente, skal du bestille en tid hos din lokale notar. Notaren er ansat ved en domstol (byret) og skal bevidne, at det er dig, der skriver under på testamentet, og at du er bevidst om indholdet. 

Du skal medbringe:

  1. To eksemplarer af testamentet (det ene skal være originalen). De må ikke være underskrevet på forhånd.
  2. Billed-ID såsom pas, kørekort eller andet offentligt billed-ID. Hvis du ikke har det, kan du spørge notaren, hvad der ellers kan bruges. 
  3. 300 kr. (2024) pr. dokument i retsafgift. 

Når testamentet er notarpåtegnet, er det gyldigt. Notaren beholder kopien og giver det centrale testamenteregister besked om, at testamentet er oprettet. Du får selv originalen.

Vidnetestamente

Vælger du at få lavet et vidnetestamente, skal du underskrive det sammen med mindst 2 vidner.

Vidnerne skal:

  • være fyldt 18 år og være habile, dvs. ved deres fornufts fulde brug.
  • ikke være nært beslægtet med dig, dvs. det må ikke være din ægtefælle, samlever eller familie i op- eller nedgående linje. 
  • ikke selv være begunstiget i testamentet. 
  • afgive en erklæring med deres bopæl, stilling og adresse.

Vidnerne bekræfter med deres underskrift, at de har set dig skrive under på testamentet, og at du er i stand til at handle fornuftigt.

Vidnetestamentet er gyldigt, så snart det er underskrevet af alle, og hvis alle andre krav til formen er overholdt.

Et notartestamente har den fordel, at der bliver opbevaret en kopi af i Centralregistret for Testamenter. Det betyder, at man altid kan finde det frem ved dødsfald. Du opnår derfor størst sikkerhed for, at testamentet bliver fundet efter din død, hvis du vælger at oprette testamentet for en notar.

Et vidnetestamente bliver ikke registreret officielt. Der findes altså kun det eksemplar, du har. Du bør derfor opbevare det et sikkert sted, så dine efterladte kan finde det, når du går bort.

Hvis du ønsker udskrift af et notartestamente, skal du kontakte den byret, hvor notaren har påtegnet dokumentet.

Du kan ændre eller tilbagekalde dit testamente, medmindre du tidligere har afgivet en erklæring om, at testamentet er uigenkaldeligt. 

Hvis du ønsker at lave ændringer eller tilbagekalde dit testamente, skal du følge de regler i arveloven, som gælder for oprettelse af testamente. 

Hvis du ønsker at tilbagekalde et gensidigt testamente, som er oprettet med en anden person - fx din ægtefælle - skal du give den anden part besked om tilbagekaldelsen. Ifølge arveloven bliver et gensidigt testamente automatisk tilbagekaldt ved separation og skilsmisse.

Et notartestamente kan med fordel tilbagekaldes for notaren, så der ikke på et senere tidspunkt opstår tvivl om tilbagekaldelsen.

Er du fx på grund af akut sygdom, en trafikulykke eller andre helt særlige nødstilfælde forhindret i at oprette et almindeligt testamente, kan du lave et nødtestamente. 

Der er ingen særlige formkrav. Nødtestamentet kan fx skrives på et stykke papir, i en sms eller e-mail, men kan også være en videooptagelse eller en mundtlig meddelelse. Det skal være tydeligt, hvad dit navn er, og hvilken dato nødtestamentet er lavet. 

Nødtestamentet er juridisk gyldigt. Det udløber dog efter 3 måneder, hvis der ikke har været noget til hinder for at oprette et vidnetestamente eller et notartestamente i den periode. Nødtestamentet bør derfor altid erstattes med et notar- eller vidnetestamente, så snart det er muligt. 

Hvis en forælder dør, og der ved dødsfaldet er fælles forældremyndighed over barnet, har den tilbageværende forælder forældremyndigheden alene.

Hvis en forælder, der har eneforældremyndighed over barnet, dør, skal det besluttes, hvem der skal have forældremyndigheden. Både den tilbageværende forælder og andre kan søge om forældremyndigheden. Ved vurderingen af, hvem der skal have forældremyndigheden, er det afgørende, hvad der er bedst for barnet. 

I et børnetestamente kan du/I som forældremyndighedsindehaver(e) tilkendegive, hvem der skal have forældremyndigheden over dit/jeres barn, hvis du/I dør, inden barnet fylder 18 år. Du/I kan pege på én person eller et ægtepar/registrerede partnere i forening.

Tilkendegivelsen følges, med mindre hensynet til, hvad der er bedst for barnet, taler imod det. 

Du kan oprette et børnetestamente som et selvstændigt dokument eller tilknyttet et notartestamente. 

Tvister om testamenters gyldighed og fortolkning kan indbringes for domstolene.