For at udskyde din folkepension skal du:
-
have ret til
folkepension
- arbejde minimum 750
timer inden for et kalenderår
- kunne dokumentere
dine arbejdstimer. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentationen.
Hvis du udskyder din folkepension mindre end et
kalenderår, bliver kravet på 750 timer tilpasset perioden, hvor du har udskudt
folkepensionen. Hvis du fx udskyder din pension fra 1. juli til 31. december,
så skal du minimum arbejde 375 timer.
Hvis det viser sig, at du alligevel ikke når at arbejde 750 timer om året, kan du i stedet få et
engangsbeløb.
Du kan udskyde din folkepension i højst ti år. Du kan
udskyde i to perioder. Det vil sige, at du har mulighed for at udskyde
folkepensionen i en periode for derefter at få udbetalt folkepension. Senere
kan du igen udskyde udbetalingen i en ny periode.
Hvornår skal jeg udskyde min
folkepension?
Du kan søge om at
udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at
arbejde. Du kan søge om at udskyde din pension tidligst et halvt år før, du når
folkepensionsalderen.
Hvad får jeg ud af at
udskyde min folkepension?
Når du udskyder din folkepension,
optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når
du vælger at få den udbetalt.
Udbetaling Danmark kan først endeligt beregne din venteprocent, når du starter på folkepension. Læs mere om udskudt pension:
Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.