Når du får folkepension

En gang om året gør Udbetaling Danmark din pension op for at se, om du har fået det pension, du havde ret til året før. Det kaldes opgørelse af pension eller efterregulering.

Opgørelsen vil enten vise at:

1. Du har fået den folkepension, du har ret til.
2. Du har fået for meget i folkepension, og du skal betale penge tilbage.
3. Du har fået for lidt i folkepension, og du skal have penge tilbage.

Hvornår gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark gør din folkepension op fra juni, når din årsopgørelse er klar fra Skattestyrelsen.

Hvis du eller din ægtefælle/samlever har en selvstændig virksomheder, gør Udbetaling Danmark din/jeres pension op i september, når begge jeres årsopgørelse fra Skattestyrelsen er klar.

Hvordan gør Udbetaling Danmark min folkepension op?

Udbetaling Danmark laver opgørelsen af din folkepension på baggrund af din årsopgørelse fra Skattestyrelsen. I brevet om opgørelsen af din folkepension, kan du se hvilke indkomstoplysninger Udbetaling Danmark har beregnet din pension ud fra. 

Hvis du vil se de beregninger, som er brugt til opgørelsen af din folkepension, er du velkommen til at ringe til Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61.

Læs mere:

• Hvad betyder det for mig, at min pension bliver gjort op?

Hvis du skal betale pension tilbage, har du mulighed for at betale hele beløbet tilbage eller oprette en afdragsordning her:

• Betal pension tilbage

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Vær opmærksom på, at du betaler skat af din folkepension.

• Lav en vejledende beregning af din folkepension

Hvis du har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit grundbeløb og pensionstillæg blive sat ned.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2019)

Hvis du er blevet folkepensionist efter 1. februar 1999, er din folkepension bagudbetalt.  

Hvis du blev folkepensionist før 1. februar 1999, er din folkepension forudbetalt.

Folkepensionen bliver i begge tilfælde overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

• Ældrecheck
• Personligt tillæg
• Varmetillæg
• Helbredstillæg
• Boligstøtte

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og pensionstillæg. Begge kan dog blive sat ned eller bortfalde, hvis du har indkomster ved siden af din folkepension. Men der gælder forskellige regler for, hvornår henholdsvis grundbeløb og pensionstillæg bliver sat ned eller bortfalder.  

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 329.600 kr. (2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 576.400 kr. (2019).

Personligt arbejde er:

• lønindkomster
• fratrædelsesgodtgørelse der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• den sidste efterløn der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• indkomster fra egen virksomhed – hvor du er aktiv i driften
• honorarer
• dagpenge
• mødediæter
• indkomst ved salg af aktieoptioner

Din samlevers indkomst og Arbejdsmarkedsbidrag har ikke betydning for dit grundbeløb.

Pensionstillæg

Hvis du og din evt. samlever har indkomster kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde.

Vær opmærksom på, at du som folkepensionist har du et bundfradrag på 100.008 kr. om året. Det betyder, at de første 100.008 kr. du tjener om året, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.

* Satserne i skemaet er for 2019

Indkomster der har betydning for dit pensionstillæg er:

• indkomst ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister eller efterløn eller fratrædelsesgodtgørelse, der evt. bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
• udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner (aldersopsparing påvirker dog ikke pensionstillægget)
• underholdsbidrag
• erstatninger
• positiv kapital indkomst
• aktieudbytte og aktieindkomst
• anden indkomst udover folkepensionen, der skal betales skat af
• indbetaling til pensionsordninger, som ikke er fratrukket løn

Er du selvstændig?

Hvis du er selvstændig og i tvivl om, om indkomst fra din virksomhed hører under ’personligt arbejde’ og dermed påvirker din grundbeløb og pensionstillæg, kan du kontakte Skattestyrelsen og blive vejledt.

Hvis du får mere eller mindre i folkepension, end du plejer, kan det fx være:

• fordi dine skatteforhold har ændret sig
• hvis din samlevers indkomst er steget eller faldet
• hvis du er blevet samlevende eller enlig

Du kan også få mindre i pension, hvis du får serviceydelser gennem din kommune. Det kan fx være snerydning og madudbringning.

Du får en besked fra din kommune, hvor du kan se, hvor meget du har betalt kommunen for serviceydelser. Hvis du har spørgsmål omkring dette, skal du kontakte din kommune.

På pensionsmeddelelsen kan du se, hvor meget du får i pension, og hvordan den er beregnet.

Hvornår får jeg pensionsmeddelelsen?

Du får en pensionsmeddelelse, hver gang der sker ændringer i udbetalingen af din folkepension. Du skal være opmærksom på, at det indkomstgrundlag, du kan se på pensionsmeddelelsen, er din forventede indkomst for den del af året, som pensionen beregnes for.

Du får din pensionsmeddelelse med Digital Post. Hvis du er fritaget fra Digital Post, får du din pensionsmeddelelse med almindelig post.

• Pensionsmeddelelsen
• Forklaring til pensionsmeddelelsen (pdf)

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Men da din pension bl.a. er afhængig af din indkomst, kan den blive sat ned, hvis du har personligt arbejde, dvs. er lønmodtager eller aktiv i driften af egen virksomhed.

Hvis du får tillæg, fx varmetillæg, kan de blive sat ned, hvis du arbejder.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Men det er forskelligt, hvor meget du må have af indkomst ved siden af din folkepension, før grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.

Grundbeløb

Dit grundbeløb bliver sat ned, hvis du tjener over 329.600 kr. (2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 576.400 kr. (2019).

Pensionstillæg

Hvis du har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde. Dit pensionstillæg kan også blive sat ned eller bortfalde pga. din ægtefælle/samlevers indkomster.

Indkomster, der påvirker dit pensionstillæg, er fx:

• ATP Livslang Pension
• private pensioner
• arbejdsmarkedspensioner
• kapitalindkomst
• indkomster ved personligt arbejde.

Vær opmærksom på, at som folkepensionist har et såkaldt bundfradrag, og derfor gælder der specielle regler for de indkomster du måtte have personligt arbejde. Det kan du læse mere om under skemaet.

* Satserne i skemaet er for 2019

Bundfradrag og pensionstillæg

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 100.008 kr. om året. Det betyder, at de første 100.008 kr., du tjener om året ved personligt arbejde, ikke påvirker pensionstillægget.  

Skemaet ovenfor tager ikke højde for bundfradraget, da du kun kan gøre brug af bundfradraget ved indkomster fra personligt arbejde, og ikke ved indkomster fra fx private pensioner eller arbejdsmarkedspensioner.

Pga. bundfradraget kan du som enlig tjene 100.008 kr. om året på ved personligt arbejde og samtidig have indkomst fra en privat pension på 87.800 kr. om året, uden at det påvirker dit pensionstillæg. Men hvis du har indkomst fra fx en privat pension på over 87.800 kr. om året, vil dit pensionstillæg blive sat ned.

For at udskyde din folkepension skal du:

• have ret til folkepension arbejde minimum 750 timer inden for et kalenderår. Det svarer til ca. 14 timer om ugen.
• kunne dokumentere dine arbejdstimer. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentationen.

Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver kravet på 750 timer tilpasset perioden, hvor du har udskudt folkepensionen. Hvis du fx udskyder din pension fra 1. juli til 31. december, så skal du minimum arbejde 375 timer.

Hvis det viser sig, at du alligevel ikke når at arbejde 750 timer om året, kan du i stedet få et engangsbeløb.

Du kan udskyde din folkepension i højst ti år. Du kan udskyde i to perioder. Det vil sige, at du har mulighed for at udskyde folkepensionen i en periode for derefter at få udbetalt folkepension. Senere kan du igen udskyde udbetalingen i en ny periode.

• Udskyd din folkepension

Hvornår skal jeg udskyde min folkepension?

Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde. Du kan søge om at udskyde din pension tidligst et halvt år før, du når folkepensionsalderen.

Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt. 

Udbetaling Danmark kan først endeligt beregne din venteprocent, når du starter på folkepension. Læs mere om udskudt pension:

• Udskudt pension

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Din samlevers indkomst har ikke betydning for dit grundbeløb. Hvis du ikke arbejder, vil du derfor få det fulde grundbeløb på 6.327 kr. om måneden.

Pensionstillæg

Din samlevers indkomst kan have betydning for dit pensionstillæg. Udbetaling Danmark beregner dit pensionstillæg ud fra din og din samlevers samlede indkomst. Der ses bort fra halvdelen af din ægtefælles indkomst, men højst halvdelen 307.700 kr.

Eksempel

Du er folkepensionist og arbejder ikke. Din samlever er ikke pensionist, men arbejder og tjener 400.000 kr. om året.

• Hvis jeres samlede indkomster ud over folkepensionen er under 175.900 kr. om året, får du hele pensionstillægget på 41.436 kr. om året.
• Du kan ikke få pensionstillæg, hvis jeres samlede indkomster er 435.000 kr. eller over.

I dette eksempel kan du derfor ikke få pensionstillæg.

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Hvis du tager aktivt del i driften i din selvstændige virksomhed, anses din indkomst fra virksomheden som personligt arbejde, og derfor kan indkomsten påvirke, hvor meget du kan få i folkepension.

Læs mere eller oplys ændringer:

• Hvornår er jeg aktiv/passiv i min selvstændige virksomhed?
• Oplys ændringer til folkepension

Hvis du skal på ferie eller være i udlandet i kortere tid, har opholdet ingen betydning for din pension og eventuelle tillæg.

Flytter du derimod din adresse til udlandet, skal Udbetaling Danmark vurdere, om dit ophold i udlandet er midlertidigt eller en flytning.

• Læs mere om folkepension og udlandet her

Rejser du til udlandet i mere end 2 måneder, er der forskellige regler, der gælder.

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du rejser til et land uden for EU/EØS og Schweiz – dog ikke Færøerne og Grønland - i mere end 2 måneder. Hvis du ikke giver Udbetaling Danmark besked, kan det være, at du ikke får udbetalt pension, eller at du skal betale pension tilbage på et senere tidspunkt.

• Oplys om flytning til eller midlertidigt ophold i udlandet

Du skal ikke give besked til Udbetaling Danmark, hvis du rejser mere end to måneder til:

Belgien, Bulgarien, Cypern (den græske del), Estland, Finland, Frankrig, Færøerne, Grønland, Grækenland, Nederlandene, Irland, Island, Italien, Kroatien, Letland, Liechtenstein, Litauen, Luxembourg, Malta, Norge, Polen, Portugal, Rumænien, Schweiz, Slovakiet, Slovenien, Spanien, Storbritannien, Sverige, Tjekkiet, Tyskland, Ungarn og Østrig.

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være samlevende til enlig eller omvendt.

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil eller praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte har.

Du kan blive betragtet som samlevende, hvis:

• Du bor sammen med en, du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
• Du bor alene og har fælles husførelse med en, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

• Hvilke regler gælder, når man får folkepension som enlig?

Hvis du eller din samlever flytter på plejehjem bliver I betragtet som enlige, også selvom I stadig er gift. I kan derfor have ret til at få mere i folkepension.

Når du dør, får dine pårørende ikke udbetalt din folkepension, medmindre du har en samlever, der også får folkepension.

Hvis din samlever også får folkepension, og I har boet sammen på dødsfaldstidspunktet, får han/hun automatisk udbetalt din folkepension i op til tre måneder efter din død. Det kaldes efterlevelsespension. Din samlever får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret

Når de tre måneder er gået, får din samlever udbetalt folkepension som enlig.

Dine pårørende skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når du dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre du bor i udlandet. Hvis du bor i udlandet, skal dine pårørende selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Dine pårørende kan have ret til begravelseshjælp, når du dør:

• Begravelseshjælp

Hvis både du og din samlever er folkepensionister, og I har boet sammen på dødsfaldstidspunktet, får du automatisk udbetalt din samlevers folkepension i op til tre måneder efter, at han/hun er gået bort. Det kaldes efterlevelsespension. Du får et brev fra Udbetaling Danmark om efterlevelsespension højst en uge efter, at dødsfaldet er registreret i Folkeregistret.

Når de tre måneder er gået, vil du automatisk få udbetalt folkepension som enlig.

Du skal ikke gøre noget i forhold til din folkepension, når din samlever dør. Udbetaling Danmark får besked om dødsfaldet fra Folkeregistret, medmindre I bor i udlandet. Hvis I bor i udlandet, skal du selv tage kontakt til Udbetaling Danmark.

Læs om hvad der sker med ATP Livslang Pension og ældrechecken ved dødsfald:

• Pension, når du dør

Som pårørende kan du have ret til efterlevelseshjælp og begravelseshjælp, når din samlever dør:

• Efterlevelseshjælp
• Begravelseshjælp

Der kan være udbetalt for lidt eller for meget i pension, når du dør, fordi folkepension udbetales for en måned af gangen.

Din samlivsstatus har betydning for, om det er din samlever eller boet, der kan få udbetalt pensionen, hvis der er udbetalt for lidt. I nogle tilfælde skal boet betale den del af pensionen tilbage, som er blevet udbetalt for meget, fx hvis du er enlig, når du dør, og har fået forudbetalt din pension.

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer i de oplysninger, du har givet os. Det kan nemlig have betydning for, hvor meget du kan få i folkepension. Du skal fx give os besked, hvis:

• dine indkomster ændrer sig
• du ændrer samlivsstatus
• du rejser til udlandet
• din eller din ægtefælle/samlevers formue ændrer sig
• der er ændringer til din eller din ægtefælles/samlevers selvstændige virksomhed.

Du kan se alle situationer, hvor du skal give besked om ændringer her:

• Læs mere om, hvornår du skal give besked

Her kan du læse, hvilken betydning Brexit kan få:

• Brexit og pension

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

• Gå til fuldmagt med NemID - for den, der vil give fuldmagten
• Hent blanket til papirfuldmagt uden NemID (nyt vindue)
• Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post til Udbetaling Danmark

• Send Digital Post til 'Pension'

Du kan finde din kommunes telefonnummer på deres hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

• Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

• Anmeld mistanke om snyd

Lovgivning

• Pensionsloven (nyt vindue)
• Pensionsbekendtgørelsen (nyt vindue)
• Vejledning: Satser på det sociale område 2018 (nyt vindue)
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område 2019 (nyt vindue)
• Bekendtgørelse om opsat pension (nyt vindue)