Søg Seniorpension

Her kan du søge seniorpension. 

Du skal bruge MitID til at søge og det er derfor en god idé at have det klart med det samme. 

Selve ansøgningen tager ikke langt tid at udfylde, og du skal ikke have noget dokumentation klar. 

Kender du betingelserne for at kunne få tilkendt seniorpension?

  • Du skal have højst seks år til folkepensionsalderen.
  • Du skal have langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet svarende til 25 års fuldtidsarbejde. Hvis du har haft mellem 20 og 25 års fuldtidsarbejde, foretager Seniorpension en konkret vurdering af, om du opfylder betingelserne for langvarig tilknytning til arbejdsmarkedet. 
  • Du skal have varigt nedsat arbejdsevne på højst 15 timer om ugen i forhold til dit seneste job.

Obs.: Seniorpension bliver ofte forvekslet med tidlig pension (den såkaldte Arne-pension), der er en anden tilbagetrækningsydelse. 

Sådan gør du

  • Klik på 'Videre'
  • Log ind med MitID

Følg trinnene og udfyld relevante felter i selvbetjeningsløsningen.

Vær opmærksom på, at Seniorpension først har modtaget din ansøgning, når du får vist kvitteringssiden. Du vil få kvitteringen tilsendt. 

Kontakt

70 15 15 00 ( Telefontid)

Kongens Vænge 8
3400 Hillerød