Søg udvidet helbredstillæg

Er du folkepensionist, eller har du fået tilkendt førtidspension efter reglerne før 2003, kan du søge om udvidet helbredstillæg.

Din personlige tillægsprocent skal være større end 0, for at du kan få udvidet helbredstillæg.

Din og din ægtefælles/samlevers likvide formue, skal være under 99.200 kr. (2024), for at du kan få udvidet helbredstillæg. Likvid formue er værdien af forskellige værdipapirer (aktier, obligationer og tilsvarende), indestående i banken og dine kontanter.

Der kan søges om udvidet helbredstillæg til briller, tandprotese og fodbehandling.