Tidligere udsendte soldater og andre statsansatte kan ikke frakendes førtidspension

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Fra den 1. juli 2021 kan du ikke frakendes din førtidspension, hvis du som statsansat, fx soldat eller polititjenestemand, i forbindelse med dit arbejde har været udsendt i udlandet og deltaget i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære opgaver, og som følge af udsendelsen er diagnosticeret med fx posttraumatisk belastningsreaktion. 

Reglerne gælder hovedsageligt personer, der har været udsendt til eller opholdt sig i de nævnte områder som led i ansættelse på Forsvarsministeriets, Justitsministeriets og Udenrigsministeriets opgaveområder:

Forsvarsministeriet

  • Soldater og andre ansatte, herunder civile, der på lignende vis som soldater, er udsendt af Forsvarsministeriet.
  • Ansatte på Forsvarsministeriets område, der som led i deres tjeneste udstationeres i udlandet, hvor konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignede opgaver foregår.  

Justitsministeriet

  • Polititjenestemænd.
  • Ansatte i politiet, der varetager opgaver som fx grænsebevogtning eller yder bistand til sporsikring eller til at fastlægge uidentificerede afdødes identitet.
  • Ansatte i politiet, der udsendes til at udgøre bindeleddet mellem Rigspolitiet og de lokale myndigheder i forbindelse med blandt andet udlændingesager.

Udenrigsministeriet

  • Personer ansat og udsendt af Udenrigsministeriet, fx Danida-rådgivere, udsendte under Freds- og Stabiliseringsberedskabet samt Naboskabsprogrammet. 

Du skal kun gøre noget, hvis du modtager et brev fra Udbetaling Danmark. 

Du skal som førtidspensionist selv dokumentere, at du er diagnosticeret med en af de diagnoser, som er nævnt nedenfor, medmindre oplysningerne allerede findes på din sag. Ligeledes skal du dokumentere, at du har været udsendt til eller opholdt dig i de nævnte områder. 

Følgende diagnoser er omfattet af reglerne:

Diagnoseliste:

Tilstand/reaktion Diagnoseregisterkode  Bemærkninger/uddybende forklaring 
PTSD F43.1 (PTSD)   
Belastnings- og stressrelaterede tilstande (ud over PTSD)  F43.0 og F43.2-F43.9 (Reaktioner på svær belastning og tilpasningsreaktioner)  Herunder er F43.1 (PTSD) ikke inkluderet. 
Angst F40-F41 (Fobiske og Andre Angst-tilstande)   
Depression F32-F33 (Enkeltepisoder og Periodiske depressioner)   
Personlighedsforstyrrelser F60-F62 (Forstyrrelser og ændringer i personlighed) F68-F69 (Andre og uspecificerede forstyrrelser)    
Misbrug F10-F19 (Problemer relateret til misbrug).    
Søvnforstyrrelser F51 (Ikke-organiske søvnforstyrrelser)    
Andre psykiatriske lidelser/komorbide lidelser 

F00-F09 (Organiske mentale lidelser)

F20-F29 (Skizofreni, psykoser mm.)

F30-F31 (Maniske og Bipolare lidelser)

F34- F39 (Affektive tilstande)

F42 (Obsessiv-kompulsiv tilstand)

F44-F48 (Dissociative, Somato-forme og Andre nervøse tilstande)

F50 Spiseforstyrrelser

F52-F59 (Seksuelle, barselsrelaterede forstyrrelser, øvrige misbrug, adfærdsændringer mm.) eller F50-F59 (Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser og fysiske faktorer)

F63-F66 (Patologiske vane og impulshandlinger, Seksuelle afvigelser)

F70-F98 (Mental retardering, Udviklingsforstyrrelser, Adfærds- og følelsesmæssige forstyrrelser opstået i barndom og opvækst).

F99 (Ikke nærmere specificerede psykiske lidelser)  

Øvrige ICD-10 diagnoser er inkluderet.