Den 27. april 2023 vedtog Folketinget, at der skal udbetales ekstra økonomisk støtte på i alt 5.000 kr. til folkepensionister, som har fået bevilget og udbetalt ældrecheck for 2023. Støtten er skattefri.
Den ekstra økonomiske støtte på 5.000 kr. bliver udbetalt fra den 8. maj 2023.
Støtten gives på grund af den ekstraordinære situation med høj inflation. Udbetalingen sker automatisk.
Hvis du har ret til ekstra økonomisk støtte, vil du modtage et brev med orientering om udbetalingen, når udbetalingen finder sted. Hvis du ikke har ret til støtten, vil du ikke modtage noget brev.
Ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023
Den ekstra økonomiske støtte gives på grund af den ekstraordinære situation med høj inflation
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Kan jeg få udbetalt ekstra økonomisk støtte?
Ifølge loven vil folkepensionister, der er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023, få udbetalt ekstra økonomisk støtte.
Hvornår og hvor meget får jeg udbetalt i ekstra økonomisk støtte?
Hvis du er berettiget til og har fået udbetalt ældrecheck for 2023, får du udbetalt 5.000 kr. i ekstra økonomisk støtte.
Den ekstra økonomiske støtte på 5.000 kr. bliver udbetalt fra den 8. maj 2023.
Hvornår modtager jeg information om udbetalingen af ekstra økonomisk støtte?
Hvis du har ret til ekstra
økonomisk støtte, vil du modtage et brev med orientering om udbetalingen, når
udbetalingen finder sted. Du skal altså ikke selv gøre noget for at få den
udbetalt, da udbetalingen sker automatisk.
Hvis du ikke har ret til
ekstra økonomisk støtte, vil du ikke høre fra os.
Jeg har bopæl i udlandet - er jeg også berettiget til ekstra økonomisk støtte?
Ja, der vil også ske udbetaling til pensionister i udlandet, forudsat at du har været berettiget til og fået udbetalt ældrecheck for 2023.
Får jeg udbetalt ekstra økonomisk støtte som en del af min pension i maj?
Nej, støtten udbetales som en selvstændig udbetaling fra den 8. maj 2023 og før udbetaling af din pension.
Får jeg udbetalt ekstra økonomisk støtte, når jeg er på førtidspension, seniorpension, tidlig pension, efterløn eller fleksydelse?
Nej. Den ekstra økonomiske støtte udbetales udelukkende til de folkepensionister, som har fået udbetalt ældrecheck for 2023.
Hvordan bliver ekstra økonomisk støtte for 2023 udbetalt, hvis jeg først får ældrecheck udbetalt sammen med min opgørelse af pension for 2023?
Hvis det ved opgørelsen af din pension - også kaldet efterreguleringen - viser sig, at du på dette tidspunkt er berettiget til og får udbetalt ældrecheck for 2023, og du ikke tidligere har fået udbetalt ekstra økonomisk støtte, vil du efterfølgende automatisk få udbetalt støtten på i alt 5.000 kr.
Opgørelsen af pension for 2023 sker i perioden juni-oktober 2024.
Vil du vide mere?
Du kan se loven om ekstra økonomisk støtte til modtagere af ældrecheck for 2023 her:
Andre udbetalinger på grund af prisstigninger
Du kan læse mere om andre udbetalinger til bestemte grupper af borgere som kompensation for stigende priser her: