Ferieydelse er for dig, der ikke kan få løn, feriegodtgørelse eller feriedagpenge under din ferie, og som har været på orlov.
Du optjener ferieydelse under din barsels- eller adoptionsorlov i de første 14 uger, efter du har fået barnet. De 2-ugers fædreorlov giver dog ikke ret til ferieydelse.
Du optjener kun ret til ferieydelse, når du holder orlov, dvs. ikke mens du arbejder under din orlov.
Hvem kan få ferieydelse
Du har ret til ferieydelse
- som mor
- som far eller medmor, hvis du har overtaget morens barselsorlov
- hvis du har adopteret barnet.
Hvis du er selvstændig
Som selvstændig kan du kun få ferieydelse, hvis du var lønmodtager, da du holdt din barselsorlov. Dette gælder, hvis du holdt din orlov efter 1. september 2020.
Ferieydelsen afhænger bl.a. af orlovsperioden
Din ret til ferieydelse afhænger af, hvornår du har haft barsels- eller adoptionsorlov, og om du på dette tidspunkt var ansat som lønmodtager eller ej.
Find derfor den periode, der passer på din orlov nedenfor, og se, hvad der gælder for dig.