Forældremyndighed

Børn og unge er under forældremyndighed til de fylder 18 år

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis du har forældremyndigheden over dit barn, er det dit ansvar at forsørge og tage dig af barnet, frem til det fylder 18 år. Det betyder blandt andet, at du skal drage omsorg for barnet og sørge for, at barnet får mad, tøj, bolig mm. Du er også forpligtet til at beskytte barnet mod trusler af enhver art, og du skal sørge for, at alle barnets behov dækkes.

Hvis du og barnets anden forælder har fælles forældremyndighed over barnet, betyder det, at I er fælles om beslutningerne og sammen skal drage omsorg for barnet. Fælles forældremyndighed betyder dog ikke, at I skal være fælles om alle beslutninger. Den forælder, barnet har bopælsadresse hos eller bor mest hos, bestemmer selv en lang række ting.

Hvis du har forældremyndigheden alene – eneforældremyndighed – bestemmer du, hvad barnet skal og ikke skal. Du bestemmer for eksempel, hvad barnet skal hedde, hvor barnet skal bo, hvor barnet skal gå i skole, hvilken religiøs opdragelse barnet skal have og alt andet, der har betydning for barnet.

Når du har eller deler forældremyndigheden over et barn, er du også værge for barnet. Det vil sige, at du har ansvaret for barnets indtægter og eventuelle formue, frem til barnet fylder 18 år.

Når I som forældre går fra hinanden, bliver separeret eller skilt, sker der ingen ændringer med hensyn til forældremyndigheden. Det vil sige, at hvis I havde fælles forældremyndighed over jeres barn før samlivsbruddet, har I det også efterfølgende. Og hvis en af jer havde den fulde forældremyndighed over jeres barn – eneforældremyndighed – gælder den fortsat.

Forældremyndigheden følger ikke nødvendigvis barnets bopæl. Det vil sige, at selvom en af jer har eneforældremyndighed, kan barnet sagtens have bopæl hos den anden forælder. I kan også have en deleordning, hvor barnet er lige meget hos jer begge to.

Det er muligt at ændre forældremyndigheden, så den ændres fra fælles forældremyndighed til eneforældremyndighed eller fra eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed. Den kan også i særlige tilfælde overdrages til en tredje part.

Hvis I som forældre er enige, kan I selv aftale, hvem af jer der skal have forældremyndigheden over jeres barn.

I kan ændre forældremyndigheden fra eneforældremyndighed til fælles forældremyndighed, fra fælles forældremyndighed til eneforældremyndighed samt overføre forældremyndigheden fra den ene forælder til den anden.

Aftalen skal anmeldes til Familieretshuset på en særlig blanket for at være gyldig. Blanketten skal underskrives af jer begge to. Når vi har modtaget anmeldelsen, sender vi jer en kvittering for modtagelsen. Når I har modtaget kvitteringen for anmeldelsen, er aftalen gyldig.

Du kan anmelde en ændring af forældremyndigheden over jeres barn ved at benytte en af følgende digitale blanketter:

  • Aftale om fælles forældremyndighed
  • Anmeld ophører af fælles forældremyndighed
  • Anmeld overførsel af forældremyndighed fra den ene forælder til den anden

Du og barnets anden forælder kan også aftale, at en anden end jer forældre skal have forældremyndigheden.

Hvis I har brug for hjælp til jeres forældresamarbejde og til at lave aftaler, som fungerer godt for jeres barn, kan I kontakte Familieretshuset. Det kan være, I er uenige om, hvor barnet skal bo, eller i tvivl om, hvem der skal have forældremyndigheden.

Hvis I ønsker hjælp fra Familieretshuset, skal I udfylde og indsende "Kontaktskema om forældremyndighed, bopæl og samvær". I skemaet kan I beskrive, hvad I har brug for hjælp til.

Vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling

Når Familieretshuset modtager jeres henvendelse, vurderer vi, hvordan vi bedst kan hjælpe jer. I langt de fleste tilfælde vil I blive indkaldt til et møde, hvor I kan få vejledning, børnesagkyndig rådgivning eller konfliktmægling, så I selv kan finde gode løsninger for jeres barn.

I første omgang forsøger vi at hjælpe jer til at blive enige om en løsning. Det er altid bedst for jeres barn, hvis I finder en løsning, I kan samarbejde om. Som en del af sagsbehandlingen kan vi også tage en samtale med barnet.

Retten

Hvis det ikke lykkes for jer at blive enige om, hvem der skal have forældremyndigheden, eller hvor barnet skal bo, kan I bede Familieretshuset om at sende sagen videre til retten. Det skal ske senest 4 uger efter, vi har afsluttet sagen. Familieretshuset kan nemlig ikke træffe endelig afgørelse om forældremyndighed og bopæl - det kan kun retten.

Midlertidig beslutning

Hvis Familieretshuset vurderer, at der er behov for det, kan Familieretshuset beslutte, hvem af jer der skal have forældremyndigheden eller bopælen midlertidigt. I skal være opmærksomme på, at retten kan kun ophæve den fælles forældremyndighed, hvis det vurderes, at I ikke kan samarbejde til barnets bedste.

Hvis I som forældre bliver uenige om forældremyndighed, barnets bopæl eller samvær, er det Familieretshuset, der behandler sagen og hjælper jer til at finde en løsning. Familieretshuset belyser barnets perspektiv, og i nogle tilfælde taler Familieretshuset også med barnet.

Hvis jeres barn er fyldt 10 år, kan det selv bede Familieretshuset om at indkalde jer til møde om ændring af fx forældremyndighed og barnets bopæl. Det kaldes barnets initiativret.

Samvær og forældremyndighed har umiddelbart ikke noget med hinanden at gøre. Et barn har ret til begge forældre, og det er jeres ansvar som forældre, at barnet har en god kontakt til jer begge. Derfor kan du også se dit barn, selvom du ikke har forældremyndigheden over det. Barnet kan sågar være lige meget hos jer begge to, uden at I har fælles forældremyndighed.

I de fleste tilfælde laver forældrene selv aftaler om samvær. Hvis I ikke kan blive enige, kan I få hjælp i Familieretshuset.

Når Familieretshuset træffer en afgørelse om samvær, barnets bopæl eller forældremyndighed, står der i afgørelsen, hvordan du kan klage over den.

Du skal sende en klage til Familieretshuset senest fire uger efter, du har fået afgørelsen. Når Familieretshuset har modtaget din klage, bringer vi den videre til familieretten.

Familieretshuset kan også beslutte at genoptage sagen, hvis:

  • Klagen indeholder en ansøgning, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • Klagen indeholder væsentlige nye oplysninger
  • Sagen indeholder væsentlige oplysninger, som Familieretshuset ikke har taget stilling til
  • Der er begået sagsbehandlingsfejl, som kan have betydning for afgørelsen.

Her kan du ikke klage:

  • Familieretshusets registrering eller notering af en aftale kan ikke indbringes for familieretten, men Familieretshuset kan i stedet genoptage sagen.
  • Familieretshusets afgørelse om aktindsigt efter forvaltningsloven eller offentlighedsloven kan ikke indbringes for familieretten. Familieretshuset skal dog genoptage behandlingen af anmodning om aktindsigt.