Hvis du er social forælder

Barselsregler for sociale forældre: Planlæg din barsel, søg om barselsdagpenge

Start

Indhold

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer, der kan have betydning for din barsel. Giver du ikke besked, kan du risikere at skulle betale penge tilbage.

Du giver besked i selvbetjeningsløsningen Min barsel:

Når du får barselsdagpenge, skal du give besked i disse 5 situationer:

  1. Du stopper orloven tidligere end planlagt.
  2. Du begynder at arbejde delvist.
  3. Du holder ferie med fx løn eller feriepenge.
  4. Du bliver arbejdsløs under orloven og har ret til arbejdsløshedsdagpenge - det giver i nogle situationer mere i barselsdagpenge.
  5. Du er ikke længere en social forælder til barnet.

Hvis du adopterer, skal du give besked her:

Hvorfor skal jeg give besked om ændringer?

Når du får ydelser fra Udbetaling Danmark, har du oplysningspligt. Det betyder, at du har pligt til straks at orientere Udbetaling Danmark, hvis din situation ændrer sig, og ændringen har betydning for den hjælp, du søger om eller modtager.

Fra den 1. januar 2024 blev det muligt for bl.a. LGBT+ familier at overdrage orlov til sociale forældre for børn født eller modtaget (ved adoption) den 1. januar 2024 eller senere. 

Hvem er en social forælder?

En social forælder er ikke barnets juridiske forælder, men er en person, som har en forældrelignende relation til barnet. Du er i barselslovens forstand en social forælder i disse 5 situationer:

  1. Du er den juridiske forælders ægtefælle.
  2. Du er den juridiske forælders samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den juridiske forælder i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter.
  3. Du er en kendt donor til barnet.
  4. Du er den kendte donors ægtefælle.
  5. Du er den kendte donors samlever, der har levet i et ægteskabslignende forhold med den kendte donor i mindst 2 år på tidspunktet, hvor din orlov med barnet starter.

Søg barselsdagpenge

Udbetaling Danmark behandler din ansøgning om barselsdagpenge.

Sagsbehandlingsfristen er 12 hverdage fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning om barselsdagpenge. Hvis der går længere tid, skriver Udbetaling Danmark til dig og fortæller hvorfor, og hvornår du kan forvente svar på din ansøgning. 

Udbetaling Danmark har det seneste år i gennemsnit været 10 hverdage om at behandle en ansøgning om barselsdagpenge.

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at:

  • vedhæfte den nødvendige dokumentation
  • sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.

Du får dine barselsdagpenge den sidste torsdag i måneden. Hvis den sidste torsdag i måneden er en helligdag, får du pengene udbetalt hverdagen inden.

Du får penge for perioden til og med søndagen, inden udbetalingen. Hvis der i perioden er helligdage, tæller de med som orlovsdage. Dvs. at du får barselsdagpenge for helligdage.

I skemaet kan du se, hvornår der er udbetalinger af barselsdagpenge, og hvilken periode udbetalingen dækker over:

Udbetalingsdage 2024
Uge Periode Udbetaling Antal uger
52-3 25.12.2023 - 21.01.2024 25.01.2024  4 uger
4-8 22-01-2024 - 25-02-2024 29-02-2024  5 uger
9-12 26-02-2024 - 24-03-2024 27-03-2024  4 uger
13-16 25-03-2024 - 21-04-2024 25-04-2024   4 uger
17-21 22-04-2024 - 26-05-2024 30-05-2024  5 uger
22-25 27-05-2024 - 23-06-2024 27-06-2024  4 uger
26-29 24-06-2024 - 21-07-2024 25-07-2024  4 uger
30-34 22-07-2024 - 25-08-2024 29-08-2024  5 uger
35-38 26-08-2024 - 22-09-2024 26-09-2024  4 uger
39-43 23-09-2024 - 27-10-2024  31-10-2024  5 uger
44-47 28-10-2024 - 24-11-2024 28-11-2024  4 uger
48-51 25-11-2024 - 22-12-2024 23-12-2024  4 uger

Pengene bliver udbetalt til din NemKonto.

Læs mere om NemKonto, og hvordan du ændrer den:

Få overblik over din barsel:

Hvis du har fået for meget i barselsdagpenge, skal du betale pengene tilbage. Det kan fx være, at du og barnets juridiske forælder tilsammen har holdt mere orlov, end I har ret til. Er det tilfældet, skal barselsdagpengene for den orlov, der sidst er holdt, tilbagebetales.

Har du fået for meget udbetalt, opkræver Udbetaling Danmark de penge, du skylder. Hvis du ikke betaler, sender Udbetaling Danmark din gæld til inddrivelse hos Gældsstyrelsen.

Barselsdagpenge

Overdrag orlov

Som social forælder kan du få overdraget orlov fra en juridisk forælder til barnet.

Det afhænger af den juridiske forælders arbejdssituation, hvor meget forælderen kan overdrage til dig.

Hvornår kan få overdraget orlov?

Du kan først få overdraget orlov, når barnet er født eller modtaget (ved adoption). 

Hvem kan overdrage?

Det er den juridiske forælder, der kan overdrage orlov til dig.

For at få barselsdagpenge under den orlov, som du har fået overdraget, skal du derudover opfylde de almindelige betingelser, herunder beskæftigelseskravet, hvilket betyder, at du skal være i arbejde eller være medlem af en a-kasse.

Antal uger 

Regler for orloven

4 ugers graviditetsorlov Orloven kan ikke overdrages til en social forælder.
2 ugers orlov lige efter fødslen  Orloven kan ikke overdrages til en social forælder.
8 uger ved fødslen

Orloven kan overdrages til en social forælder, hvis den juridiske mor er lønmodtager eller selvstændig. 

Den juridiske mor kan vælge at overdrage op til 8 uger af sin orlov i perioden 3. til 10. uge efter barnets fødsel, hvis:

  1. hun genoptager arbejdet på fuld tid
  2. hun fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet.

1) Mor genoptager arbejdet på fuld tid

Hvis den juridiske mor genoptager sit arbejde på fuld tid i perioden 3. til 10. uge efter fødslen, kan hun overdrage op til 8 ugers orlov til en social forælder.

De op til 8 ugers orlov skal afholdes af den sociale forælder inden for 10 uger efter barnets fødsel. Det betyder, at orloven ikke kan forlænges eller udskydes til efter den 10. uge efter barnets fødsel.

2) Mor fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet

Hvis den juridiske mor starter på de 14 ugers orlov i perioden 3. til 10. uge efter fødslen, kan hun overdrage op til 8 ugers orlov til den sociale forælder.

Den sociale forælder skal som udgangspunkt holde de op til 8 ugers orlov inden for 1 år efter barnets fødsel med mulighed for forlængelse eller udskydelse frem til barnet er 9 år. Læs mere under ’Forlæng orlov' eller 'Udskyd orlov’.

14 ugers orlov 

Hele eller dele af orloven kan overdrages til en social forælder. Hvis den juridiske mor er lønmodtager, kan 9 af de 14 uger ikke overdrages til en social forælder. 

Den sociale forælder skal som udgangspunkt holde orloven inden for 1 år efter barnets fødsel med mulighed for forlængelse eller udskydelse frem til barnet er 9 år. Læs mere under ’Forlæng orlov' eller 'Udskyd orlov’.

Antal uger

Regler for orloven

2 ugers orlov ved fødslen Orloven kan ikke overdrages til en social forælder. 
22 ugers orlov

Hele eller dele af orloven kan overdrages til en social forælder. Hvis den juridiske forælder er lønmodtager, kan 9 af de 22 uger ikke overdrages til en social forælder.

Den sociale forælder skal som udgangspunkt holde orloven inden for 1 år efter barnets fødsel med mulighed for forlængelse eller udskydelse frem til barnet er 9 år. Læs mere under ’Forlæng orlov' eller 'Udskyd orlov’.

Se illustrationer, som viser, hvilke dele af orloven den juridiske forælder kan overdrage til en social forælder. 

Der er forskellige regler for, hvor mange uger en juridisk forælder kan overdrage til en social forælder. Det kommer an på, om den juridiske forælder er enten lønmodtager, selvstændig eller ledig.

Den juridiske forælder er lønmodtager

Billede viser orlovsfordelingen, når begge forældre er lønmodtagere.

Den juridiske forælder er selvstændig

Billede viser orlovsfordelingen, når begge forældre er selvstændige.

Den juridiske forælder er ledig

Billede af orlovsfordelingen, hvor begge forældre er ledige.

Du kan få overdraget op til 13 ugers flerlingeorlov fra den eller de juridiske forældre.

Orloven skal holdes, inden børnene bliver 1 år.  

Hvis den juridiske forælder er soloforælder, dvs. der findes ikke en anden juridisk forælder, kan den juridiske forælder ansøge om, at du får op til 13 ugers flerlingeorlov. Soloforælderen har her stadig sine egne 13 ugers flerlingeorlov.  

Du må som social forælder aldrig holde mere end i alt 13 ugers flerlingeorlov.

For at holde flerlingeorlov med barselsdagpenge skal du ved orlovens start opfylde de almindelige betingelser, herunder beskæftigelseskravet. Læs om betingelserne under ’Kan jeg få barselsdagpenge’.

Vær opmærksom på, at du først kan søge om orloven, når du har fået den.

Du søger om orloven i Min barsel.       

Forlæng orlov

Forlængelse samtidig med arbejde på nedsat tid efter aftale med arbejdsgiver

Du kan forlænge din orlov ved at arbejde på nedsat tid. Derved strækker du orloven ved at arbejde færre timer om ugen eller fx holde enkelte ugedage fri i en periode.

Du har som udgangspunkt ret til barselsdagpenge for det antal timer, du stadig er på orlov. På den måde kan orloven forlænges med den tid, du har arbejdet. Det kræver dog, at det er aftalt med din arbejdsgiver. 

Sådan gør du

Du skal give besked om ændrede arbejdstider i selvbetjening:

Som selvstændig kan du vælge at genoptage arbejdet delvist, før hele orloven er holdt og forlænge på den måde. Derved strækker du orloven ved at arbejde færre timer om ugen eller fx holde enkelte ugedage fri i en periode.

Hvis du har fået overdraget de op til 8 ugers orlov fra den juridiske mor til barnet, fordi hun har genoptaget sit arbejde fuldt ud, skal du holde ugerne inden for 10 uger efter barnets fødsel. Det betyder, at du ikke kan forlænge eller udskyde orloven til efter den 10. uge efter barnets fødsel.

Forskellige måder at holde orlov på

Du kan som selvstændig kun holde orlov på enten fuld tid, 75% eller på halv tid.

Hvis du holder orlov med enten 75% eller 50%, bliver din orlov beregnet i forhold til det antal timer, som du har givet Udbetaling Danmark besked om, at du arbejder om ugen.

Det betyder fx, at hvis du har givet besked om, at du normalt arbejder 50 timer om ugen, må du arbejde op til 25 timer om ugen, hvis du vil holde delvis orlov. På den måde kan du bevare din virksomhed samtidig med, at du får barselsdagpenge.

Hvis du genoptager dit arbejde med mere end 50% af den normale arbejdstid pr. uge, tæller det som, at du arbejder på fuld tid. Du vil så ikke længere kunne få barselsdagpenge.

Eksempel

Du arbejder normalt 60 timer om ugen fra mandag til fredag i din virksomhed. Mens du holder din orlov, begynder du at arbejde igen 15 timer om ugen (dvs. 25%) i 8 uger. Du vil i disse 8 uger modtage barselsdagpenge med 75% af det beløb, som du ville have fået, hvis du holdt fuld orlov. 

Eksempel

Hvis du starter med at arbejde i op til 25% af din normale arbejdstid de sidste 10 uger af din orlov, vil du få udbetalt 75% af barselsdagpengene. Du kan dermed forlænge orloven med 10 x en kvart uge (som er 2,5 fulde ugers orlov) eller 3,25 uger, hvor du fortsat arbejder 25% af tiden. 

Hvis du starter med at arbejde på halv tid de sidste 10 uger af din orlov, vil du få udbetalt 50% af barselsdagpengene, og du kan forlænge orloven med 10 uger, hvor du fortsat arbejder på halv tid.

Sådan gør du

Du forlænger din orlov ved at give Udbetaling Danmark besked om, at du genoptager dit arbejde:

Udskyd orlov

Du kan altid aftale med din arbejdsgiver at genoptage arbejdet på fuld tid og udskyde orloven med den tid, arbejdet har været genoptaget.

For at udskyde orloven til efter barnet er fyldt 1 år, skal du genoptage dit arbejde på fuld tid i en periode, hvor du ellers havde ret til barselsdagpenge.

Når du senere skal afholde orloven, skal du opfylde betingelserne for at få barselsdagpenge. Læs mere i artiklen ’Kan jeg få barselsdagpenge’.

Du skal også være i arbejde, dagen inden du vil holde den udskudte orlov. 

Brug orloven, inden barnet fylder 9 år

Den udskudte orlov skal holdes efter 1 år efter fødslen. Orloven skal være holdt inden barnet fylder 9 år og behøver ikke blive holdt samlet. Du har dog ingen garanti for at kunne holde orloven senere. Det er op til aftalen mellem dig og din arbejdsgiver.

Du kan overdrage udskudt orlov tilbage til den juridiske forælder

Hvis du har udskudt noget af din orlov til efter barnets første år, men ikke selv vil gøre brug af den, har du mulighed for at overdrage orloven tilbage til den juridiske forælder. Den juridiske forælder kan derved holde orloven, inden barnet fylder 9 år.

Når barnets anden forælder vil holde den udskudte orlov, som du har overdraget, skal forælderen selv opfylde nogle betingelser for at kunne holde orloven.

Sådan gør du

Hvis du er på orlov lige nu og vil udskyde noget af den, skal du stoppe din orlov her i selvbetjeningsløsningen:

Sådan overdrager du orlov tilbage til den juridiske forælder

Når du vil overdrage orlov tilbage til den juridiske forælder, skal du gøre det her:

Som ledig kan du ikke udskyde orlov. Det skyldes, at man skal være i arbejde for at kunne udskyde orlov.

Arbejde giver dig mulighed for at udskyde orlov

Hvis du får et arbejde på fuld tid, mens du er på orlov, kan du efter aftale med din arbejdsgiver påbegynde arbejde og udskyde hele eller dele af den orlov, der er tilbage.

Der skal være tale om påbegyndelse af et reelt ansættelsesforhold på fuld tid, dvs. 37 timer, før I kan aftale at udskyde din orlov for den periode. Husk at give Udbetaling Danmark besked om, at du stopper din orlov.

Når du senere skal holde den udskudte orlov, skal du være i arbejde eller holde den i umiddelbar forlængelse af en ansættelse, der stopper, dvs. at der ikke må være en periode med ledighed eller ferie som ledig eller ferie for egen regning mellem arbejdsforholdets ophør og starten på den udskudte orlov. Du skal samtidig opfylde et beskæftigelseskrav. Orloven skal holdes inden barnet fylder 9 år, ellers falder den bort.

Læs mere om reglerne for at udskyde orlov, når du er lønmodtager:

Arbejde på nedsat tid

Får du arbejde på nedsat tid og vælger at fortsætte din orlov, vil du blive modregnet.

Eksempel:

Får du under din orlov arbejde i 6 timer pr. uge hos en arbejdsgiver og dermed fortsætter med orlov i 31 timer pr. uge, vil du blive modregnet de 6 timer i barselsdagpenge. Du vil ikke kunne gemme eller forlænge din orlov med de 6 arbejdstimer pr. uge.

Husk altid at give udbetaling Danmark besked om, hvor mange timer du arbejder:

Til din orientering så er dét at holde ferie under orlov ikke det samme som at udskyde orlov, når du er ledig. Hvis du holder pause under orloven for at holde ferie, mister du de dage af orloven. 

Du kan udskyde din orlov, hvis du har genoptaget arbejdet på fuld tid inden for 1 år efter barnets fødsel, hvor du ellers havde ret til barselsdagpenge og derfor har uger tilbage. 

Når du senere skal afholde orloven efter 1 år efter barnets fødsel, skal du opfylde betingelserne for at få barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet. Samtidig skal du være i arbejde, dagen før du startede orloven.

Læs mere i artiklen ’Kan jeg få barselsdagpenge’.

Brug orloven, inden barnet fylder 9 år

Udskudt orlov skal holdes, efter barnet er blevet 1 år, og inden barnet fylder 9 år. Hvis du ikke har holdt din udskudte orlov, inden barnet fylder 9 år, vil den gå tabt.   

Hvis du har fået overdraget de op til 8 uger fra den juridiske mor

Hvis du har fået overdraget de op til 8 ugers orlov fra den juridiske mor til barnet, fordi hun har genoptaget sit arbejde fuldt ud, skal du holde ugerne inden for 10 uger efter barnets fødsel. Det betyder, at du ikke kan udskyde orloven til efter den 10. uge efter barnets fødsel.

Hvis den juridiske mor har overdraget de op til 8 uger til en social forælder, og den juridiske mor fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet, kan den sociale forælder genoptage sit arbejde fuldt ud og dermed udskyde orloven frem til barnet er 9 år. 

Du kan arbejde under din orlov

Som selvstændig har du 3 muligheder for igen at begynde at arbejde på fuld tid i din virksomhed, mens du er på orlov. Du kan enten arbejde 25%, 50% eller 100% om ugen af din normale arbejdstid.

Vær opmærksom på, at hvis du arbejder mere end 50% om ugen, svarer det til at arbejde på fuld tid, og du kan derfor ikke få udbetalt barselsdagpenge. Du kan i stedet udskyde ugerne til senere brug.

Hvis du vil holde udskudt orlov

Vil du holde udskudt orlov som selvstændig, dvs. holde orlov efter 1 år efter barnets fødsel, skal du være i arbejde og derudover opfylde de samme betingelser som normalt ved orlov herunder beskæftigelseskravet. Du kan læse mere om betingelserne under ’Kan jeg få barselsdagpenge?’. 

Du kan holde den udskudte orlov på

  • Fuld tid – så er du 100% fraværende fra din virksomhed
  • ¾-tid – så er du 75% fraværende
  • Halv tid – så er du 50% fraværende.

Når du vil holde den udskudte orlov, bliver den som udgangspunkt gjort op ud fra din seneste årsopgørelse som selvstændig, og dit gennemsnitlige ugentlige timetal du er fraværende, på det tidspunkt du afholder orloven. Dine barselsdagpenge vil blive udbetalt med lige store andele pr. dag fra mandag til fredag, uanset hvilken fraværsgrad du holder orlov med.

Du kan tilpasse din udskudte orlov uge for uge, dvs. du kan holde den i en eller flere samlede perioder eller drypvis. En samlet periode består af flere uger i træk, fx uge 28, 29 og 30. Drypvis betyder, at du holder orlov i enkelte uger spredt ud over perioden, indtil barnet fylder 9 år, fx en uge i marts, en uge i april, en uge i december osv. 

Sådan udskyder du orlov

  1. Du har allerede anmeldt dit fravær på Virk.dk.
  2. Du udskyder orlov ved at vælge "Jeg vil stoppe min orlov" i denne selvbetjeningsløsning

Når du så vil holde den udskudte orlov, skal du:

Gå til Virk.dk og anmeld dit fravær: 

Herefter får du brev fra Udbetaling Danmark om udbetaling.

Overblik 

Få et overblik over din barsel:

Du kan overdrage udskudt orlov

Hvis du har udskudt noget af din orlov til efter barnets første år, men ikke selv vil gøre brug af den, har du mulighed for at overdrage orloven tilbage til den juridiske forælder. Den juridiske forælder kan derved holde orloven, inden barnet fylder 9 år.

Når barnets anden forælder vil holde den udskudte orlov, som du har overdraget, skal forælderen selv opfylde nogle betingelser for at kunne holde orloven.

Sygdom

Du kan overdrage orloven til den juridiske forælder

Hvis du bliver syg under orloven, kan du overdrage orloven tilbage til den juridiske forælder, så den juridiske forælder kan passe barnet under orloven i stedet for.

Hvis du vil overdrage orloven tilbage til den juridiske forælder, skal du gøre det her:  

Du kan stoppe din orlov og blive sygemeldt

Du kan også aftale med din arbejdsgiver, at du på grund af din sygdom stopper din orlov for at være sygemeldt. 

I den situation kan du aftale med din arbejdsgiver, at du enten holder orloven på et senere tidspunkt inden for barnets første år, eller at du udskyder orloven til efter barnets første år, men inden barnet fylder 9 år. 

Læs mere under 'Udskydelse efter aftale med arbejdsgiver'.

Ferie

Kan jeg holde ferie, men jeg er på orlov?

Du kan godt holde ferie, mens du er på orlov, men det kræver, at du efter aftale med din arbejdsgiver stopper med at holde orlov og holder ferie i stedet for. 

Når du holder ferie med løn eller feriepenge, kan du ikke samtidig få barselsdagpenge. Du skal derfor sikre dig, at Udbetaling Danmark bliver informeret om, at du holder ferie med løn eller feriepenge. Du kan enten selv kontakte Udbetaling Danmark, eller du kan få din arbejdsgiver til at anmelde det elektronisk via NemRefusion. 

Hvis du har optjent feriedagpenge, kan du som hovedregel ikke få dem udbetalt under din orlov. Kontakt din a-kasse, hvis du har spørgsmål om feriedagpenge.

Overførsel og udbetaling af feriepenge under orlov

Du kan overføre op til 4 ugers ferie, hvis du er forhindret i at holde ferie på grund af barselsorlov helt op til ferieafholdelsesperiodens udløb den 31. december. Det er din arbejdsgiver, som skal give besked til Feriepengeinfo om, hvor mange dage der skal overføres. 

Hvis du har været feriehindret på grund af længerevarende barsel, kan du i særlige tilfælde få udbetalt feriepenge samtidig med, at du modtager barselsdagpenge. Det kræver dog, at du har været feriehindret i to ferieafholdelsesperioder i træk. Det betyder, at du skal have været feriehindret frem til den 31. december i den første afholdelsesperiode og stadigvæk være ferieforhindret den 31. december året efter. 

Hvis orloven er afbrudt mellem de to ferieafholdelsesperioder, kan ferien ikke udbetales.  

Det samme gælder, hvis du får udbetalt feriegodtgørelse fra et ophørt ansættelsesforhold. Hvis du har spørgsmål til udbetaling af feriepenge på grund af feriehindring, skal du kontakte FerieKonto.  

Kan jeg rejse til udlandet?

Du kan rejse til udlandet og samtidig få barselsdagpenge. Du behøver ikke give Udbetaling Danmark besked, når du rejser til udlandet under din orlov.

Jeg vil gerne holde orlov i længere tid

Se, hvad du skal være opmærksom på under ’Forlæng orlov' eller 'Udskyd orlov’.

Hvis du vil holde ferie med løn eller feriepenge under din orlov

Når du ønsker at holde ferie med løn eller feriepenge under din orlov, skal du eller din arbejdsgiver give Udbetaling Danmark besked om ferien, så barselsdagpengene bliver stoppet imens.

Hvis du har fået overdraget nogle af mors 8 ugers orlov

Den juridiske mor kan vælge at overdrage op til 8 uger af sin orlov i perioden 3. til 10. uge efter barnets fødsel, hvis:

  1. hun genoptager arbejdet på fuld tid
  2. hun fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet.

1) Den juridiske mor genoptager arbejdet på fuld tid.

Som social forælder kan du ikke holde ferie med løn eller feriepenge og udskyde orlov i løbet af de første 10 uger efter fødslen, hvis den juridiske mor har genoptaget sit arbejde fuldt ud og overdraget nogle af de op til 8 uger til dig. Vælger du at afbryde orloven for at holde ferie og derved ikke kan nå at holde orloven inden for de 10 uger efter fødslen, mister du derfor retten til barselsdagpenge i de antal uger, du har afholdt ferie, fordi du ikke kan udskyde orloven til senere. 

2) Den juridiske mor fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet.

Som social forælder kan du godt holde ferie med løn eller feriepenge og udskyde orloven i løbet af de første 10 uger efter fødslen, hvis den juridiske mor fortsætter direkte på de 14 ugers orlov sammen med barnet. Orloven skal som udgangspunkt holdes inden for 1 år efter barnets fødsel med mulighed for forlængelse eller udskydelse frem til barnet er 9 år. Læs mere under ’Forlæng orlov' eller 'Udskyd orlov’. 

Hvis du vil holde ferie mindre end 5 uger

Holder du ferie i en hel kalenderuge eller mere, betyder det, at orloven er afbrudt.

Du vil kunne få barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis du går på orlov igen, og hvis betingelserne for ret til barselsdagpenge er opfyldt på ny, herunder beskæftigelseskravet.

Holder du ferie i op til 5 uger med løn eller feriepenge, behøver du ikke at søge om barselsdagpenge igen efter ferien. 

Når Udbetaling Danmark har vurderet, om du fortsat opfylder betingelserne for at modtage barselsdagpenge efter din ferie, får du automatisk barselsdagpenge igen efter ferien.

Hvis du vil holde ferie i mere end 5 uger

Holder du ferie i mere end 5 uger, skal du søge om barselsdagpenge igen efter ferien. 

Du vil kunne få barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis du går på orlov igen, og hvis betingelserne for ret til barselsdagpenge er opfyldt på ny, herunder beskæftigelseskravet.

Sådan stopper du barselsdagpengene under din ferie

Hvis du får løn under orloven, skal din arbejdsgiver give Udbetaling Danmark besked om ferien. Det kan din arbejdsgiver tidligst gøre den første dag, du holder ferie.

Hvis du får barselsdagpenge, skal du give Udbetaling Danmark besked om din ferie her:

Hvis du har adopteret, skal du give besked her:

Sådan får du udbetalt dine feriepenge:

Du kan læse mere om reglerne for ferie under barsel her:

Hvis du er selvstændig, betaler du normalt selv for din ferie. Du skal derfor ikke give Udbetaling Danmark besked, hvis du holder ferie under din orlov og kun modtager dine barselsdagpenge og ikke får løn eller anden feriekompensation, fx feriepenge.

Hvis du afbryder din orlov med ferie en hel kalenderuge eller mere for at gå på ferie og derefter går tilbage på orlov, så skal du opfylde beskæftigelseskravet og de øvrige betingelser for at få barselsdagpenge i de efterfølgende fraværsperioder.

Giv besked om ferie, hvis du er ansat i dit eget selskab 

Hvis du vil holde ferie mindre end 5 uger:

Holder du ferie i en hel kalenderuge eller mere, betyder det, at orloven er afbrudt. Du skal derfor være opmærksom på, at hvis du går tilbage på orlov, skal du opfylde beskæftigelseskravet igen og de øvrige betingelser for at få barselsdagpenge i de efterfølgende fraværsperioder.

Du vil kunne få barselsdagpenge for den resterende orlovsperiode, hvis du går på orlov igen, og hvis betingelserne for ret til barselsdagpenge er opfyldt.

Holder du ferie i op til 5 uger med løn eller feriepenge, behøver du ikke at søge om barselsdagpenge igen efter ferien. Når Udbetaling Danmark har vurderet, om du fortsat opfylder betingelserne for at modtage barselsdagpenge efter din ferie, får du automatisk barselsdagpenge igen efter ferien.

Hvis du vil holde ferie i mere end 5 uger:

Holder du ferie i mere end 5 uger, skal du søge om barselsdagpenge igen efter ferien. 

Kan jeg få overført ferie på grund af orlov?

Hvis du holder orlov, kan du som udgangspunkt ikke få udbetalt din optjente ferie. Du kan i stedet overføre ferien til din næste ferieafholdelsesperiode. Dette gør du ved at give besked til FerieKonto om, at din ferie skal overføres på grund af orlov, som en feriehindring.

Du kan få overført op til 4 ugers ferie på grund af en feriehindring.

Husk at søge inden for fristen

Du skal være opmærksom på, at der gælder en frist for, hvornår du senest skal give besked til FerieKonto. Det skal du gøre i perioden fra 1. januar til 30. januar efter ferieafholdelsesperiodens udløb. En ferieperiode går fra den 1. september til 31. december det følgende år.

Du kan læse mere om overførsel af ferie, frister og søge om at overføre din ferie her:

Hvis du er forhindret i at holde ferie

Hvis du fortsat er forhindret i at holde ferie ved afslutningen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, og der er tale om den samme type feriehindring (barsel eller sygdom), og du ikke har genoptaget arbejdet i mellemtiden, kan du muligvis få udbetalt ferie.

Du kan læse mere om feriehindring hos Feriepengeinfo her:

Hvis du får udbetalt ferien som følge af feriehindring i særlige situationer ved længerevarende barsel, skal du ikke give Udbetaling Danmark besked om det. Udbetaling af feriepenge som følge af en feriehindring har nemlig ingen betydning for dine barselsdagpenge.

Reglerne for udbetaling af feriepenge pga. feriehindring hører under ferieloven. Du skal derfor kontakte FerieKonto, hvis du har spørgsmål til udbetaling af feriepenge pga. feriehindring.

Feriedagpenge

Har du optjent feriedagpenge, så vær opmærksom på, at du ikke kan få dem udbetalt under barsel. Kontakt din a-kasse, hvis du har spørgsmål om feriedagpenge, eller hvis det drejer sig om udbetaling af feriedagpenge, efter du har været på barsel.

Du kan også læse mere om feriedagpenge her:

Kan jeg overføre ferie på grund af barsel?

Hvis du er på barsel og er ledig, kan du som udgangspunkt ikke få udbetalt din optjente ferie. Du kan i stedet overføre ferien til din næste ferieafholdelsesperiode. Det gør du ved at give besked til FerieKonto om, at din ferie skal overføres på grund af barsel som en feriehindring. 

Det kan du gøre fra den 1. januar efter ferieperioden er slut. En ferieafholdelsesperiode går fra den 1. september til 31. december det følgende år. 

Du kan få overført op til 4 ugers ferie på grund af en feriehindring. 

Du kan læse mere om overførsel af ferie, frister og søge om at overføre din ferie her:

Hvis du er forhindret i at holde ferie

Hvis du fortsat er forhindret i at holde ferie i afslutningen af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, og der er tale om den samme type feriehindring (barsel eller sygdom), og du ikke er startet i arbejde i mellemtiden, kan du muligvis få udbetalt ferie.

Du kan læse mere om feriehindring hos Feriepengeinfo her:

Hvis du får udbetalt ferien som følge af feriehindring i særlige situationer ved længerevarende barsel, skal du ikke give Udbetaling Danmark besked om det. Udbetaling af feriepenge som følge af en feriehindring, har nemlig ingen betydning for dine barselsdagpenge.

Reglerne for udbetaling af feriepenge pga. feriehindring hører under ferieloven. Du skal derfor kontakte FerieKonto, hvis du har spørgsmål til udbetaling af feriepenge pga. feriehindring.

Hvis du vil holde ferie under din orlov

Vær opmærksom på, at hvis du som social forælder vil stoppe din orlov for at holde ferie uden barselsdagpenge men med anden økonomiske kompensation end barselsdagpenge, skal du som ledig forsat holde din resterende orlov inden for barnets første år. Du kan nemlig ikke udskyde orlov pga. ferie som ledig.

Hvis du afbryder din orlov med ferie en hel kalenderuge eller mere og derefter går tilbage på orlov, skal du opfylde beskæftigelseskravet og de øvrige betingelser på ny for at få barselsdagpenge i de efterfølgende fraværsperioder indtil 1 år efter fødslen.

Feriedagpenge

Har du optjent feriedagpenge, så vær opmærksom på, at du ikke kan få dem udbetalt under barsel. 

Kontakt din a-kasse, hvis du har spørgsmål om feriedagpenge, eller hvis det drejer sig om udbetaling af feriedagpenge, efter du har været på barsel.

Du kan også læse mere om feriedagpenge her:

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Fuldmagt - hvis du skal hjælpe en anden

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have en fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen. Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt.

Lovgivningen for barselsdagpenge

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om dine barselsdagpenge, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage, senest 4 uger efter du har modtaget afgørelsen.

Er du uenig i en afgørelse om pasning af alvorligt syge børn, kan du læse mere her:

Anmeld mistanke om snyd

Hvis du har mistanke om en person, der snyder med en af Udbetaling Danmarks ydelser, kan du informere Udbetaling Danmark.