I CPR registerindsigt kan du se, hvilke oplysninger der er registreret om dig i Det Centrale Personregister (CPR). Du kan også se, hvilke oplysninger der er registreret om børn, du har forældremyndigheden over.
Registerindsigten er gratis.
De oplysninger, som registreres om dig som borger, er:
- navn, adresse og evt. stillingcivilstand (fx gift, ugift, fraskilt, enke, enkemand, registreret partner, tidligere registreret partner)
- fødselsregistreringsoplysninger (fx oplysninger om fødselssted)
- statsborgerskab eller evt. andet
- slægtskab (fx oplysninger om forældre og forældremyndighed)
- forhold til folkekirken (fx medlem eller tidligere medlem)
- evt. oplysninger om umyndighed
- evt. oplysninger om beskyttelse (fx navne- og adressebeskyttelse)
Ændre oplysninger i CPR
Hvis du mener, nogle af oplysningerne skal ændres, skal du ikke henvende dig til CPR, men til den relevante myndighed, fx borgerservice i kommunen. Husk at bestille tid.