I Digital Fuldmagt kan du oprette fuldmagter til en række offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Det betyder, at den person, du giver fuldmagt til, kan agere på dine vegne med sit eget NemID i en bestemt digital selvbetjeningsløsning. Du skal dog være opmærksom på, at fuldmagten ikke nødvendigvis dækker, at du må kontakte myndigheden telefonisk. Du skal derfor være opmærksom på, at der kan være behov for at afgive supplerende fuldmagter for fx at få fuldmagt til den personlige kontakt til en myndighed. Du kan læse mere om, hvad de enkelte fuldmagter dækker over, når du logger på Digital Fuldmagt. For yderligere afklaring af fuldmagtens afgrænsning er det nødvendigt, at du kontakter den myndighed, du skal bruge en fuldmagt til.
Du kan her se, hvad du kan give fuldmagt til i Digital Fuldmagt:
Bolig og flytning
Borger.dk
- Handlingsfuldmagt til boligstøtte
- Handlingsfuldmagt til børneflytninger
- Handlingsfuldmagt til flytning til udlandet
- Handlingsfuldmagt til indenrigsflytning
- Handlingsfuldmagt til indflytning på din adresse
- Handlingsfuldmagt til at bestille en bopælsattest
- Handlingsfuldmagt til forespørgsel af personer på adresse
- Handlingsfuldmagt til at ændre adressebeskyttelse
Bygge- og miljøtilladelser (Bygogmiljoe.dk)
Samfund og rettigheder
Borger.dk
- Handlingsfuldmagt til at indsætte/ophæve markering af kreditvarsel i CPR
- Handlingsfuldmagt til at bestille Personattest, Fødsels- og dåbsattest, og Vielsesattest
- Handlingsfuldmagt til familieydelser, Udbetaling Danmark
- Handlingsfuldmagt til Forsvarets Dag
- Handlingsfuldmagt til at begære registerindsigt i CPR
- Handlingsfuldmagt til at begære registerindsigt i Personregistret
Digital Udbetaling og Skrotningsattest, DUS (digitalskrotning.dk)
- Handlingsfuldmagt til skrotning af bil
Miljøstyrelsens Autorisationssystem til brug af bekæmpelsesmidler, MAB
SU og økonomi
ATP Livslang Pension (borger.dk eller privat.atp.dk)
- Handlingsfuldmagt til selvbetjeningsløsning
- Telefonisk og skriftlig kontakt
Din Pension (borger.dk eller minpensionssag.dk)
- Handlingsfuldmagt til selvbetjeningsløsning
- Telefonisk kontakt
minSU (min.su.dk)
- Handlingsfuldmagt til SU-stipendiet og særlig støtte
- Handlingsfuldmagt SU-låneplaner
Transportrabat (ungdomskort.dk)
- Handlingsfuldmagt til trin 1 i bestilling af Ungdomskort
Sundhed og sygdom
Det Danske Vaccinationsregister, DDV (sundhed.dk eller FMK-online.dk)
- Handlingsfuldmagt
- Læsefuldmagt
Fælles Medicinkort, FMK (via appen Medicinkortet)
- Læsefuldmagt
- Handlingsfuldmagt
Kommunens social- og sundhedsportal (Borgerportalen i din kommune)
Kommunernes Ydelsessystem, Ydelser på kontanthjælpsområdet (borger.dk)
Lægevalg og skift af sygesikringsgruppe (borger.dk)
Mit Sygefravær (mitsygefravaer.dk)
Sundhed.dk
- Læsefuldmagt til aftaler (Region Nordjylland og Region Midtjylland)
- Læsefuldmagt til billedbeskrivelser fra offentlige sygehuse
- Læsefuldmagt til e-journal fra sygehus
- Læsefuldmagt til laboratoriesvar
- Læsefuldmagt til Min log
- Læsefuldmagt til planer og indsatser
- Læsefuldmagt til stamkort
Der kommer løbende flere selvbetjeningsløsninger til.