Udenlandske statsborgere

Kun Folketinget kan give udenlandske statsborgere dansk statsborgerskab ved lov

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Hvis du som udenlandsk statsborger ønsker at få dansk statsborgerskab ved naturalisation, dvs. ved lov, skal du opfylde en række betingelser, som drejer sig om:

  • afgivelse af erklæring om troskab og loyalitet
  • tidsubegrænset opholdstilladelse og bopæl i Danmark
  • ophold
  • kriminalitet
  • gæld til det offentlige
  • selvforsørgelse
  • danskkundskaber
  • indfødsretsprøven af 2015
  • deltagelse i kommunal grundlovsceremoni.

I særlige tilfælde er det muligt at få dispensation fra visse af betingelserne. Din ansøgning vil blive forelagt for Folketingets Indfødsretsudvalg, som vurderer, om du kan få dispensation.

Start Ansøg om statsborgerskab (dansk indfødsret - ved lov)

Hvis du er over 18 år og ansøger om dansk statsborgerskab, er det normalt obligatorisk at ansøge digitalt, hvis du ikke er fritaget for digital selvbetjening.

Visse persongrupper skal ikke ansøge digitalt - de skal i stedet benytte et papirbaseret ansøgningsskema

Det drejer sig om:

  1. Børn, som søger som hovedperson (som hovedansøger) - dvs. børn under 18, som ikke ansøger sammen med sine forældre
  2. Statsløse født i Danmark
  3. Specifikke grupper af voksne

Disse børn har mulighed for at blive danske statsborgere ved lov som hovedperson (som hovedansøger):

  • børn, som ikke har mulighed for at blive danske statsborgere sammen med en forælder
  • visse adoptivbørn
  • børn født uden for ægteskab af en udenlandsk mor og en dansk far fra 11. oktober 1993 til og med 30. juni 2014
  • børn, som ikke er blevet danske statsborgere på grund af samlivsophævelse
  • børn født statsløse i Danmark

Statsløse født i Danmark

Der gælder særlige regler for statsløse født i Danmark, og der er særligt lempelige regler for børn under 18.

Følgende grupper skal bruge det papirbaserede ansøgningsskema til voksne:

  • personer, som bor i udlandet og ikke har et NemID (ansøgningen skal indgives på den danske repræsentation i ansøgerens bopælsland)
  • personer, som er repræsenteret af en partsrepræsentant (fx en advokat).

Hvis du opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver du optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse, som senere skal vedtages af Folketinget.

Din ansøgning bliver behandlet af Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Når Udlændinge- og Integrationsministeriet modtager din ansøgning om dansk statsborgerskab, undersøger ministeriet, om du opfylder betingelserne.

Lovforslag om indfødsrets meddelelse fremsættes af udlændinge- og integrationsministeren to gange om året – i april og oktober.

Hvis du opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab, bliver du optaget på et lovforslag om indfødsrets meddelelse.

Du modtager et brev fra Udlændinge- og Integrationsministeriet om, at du forventes optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, hvis du fortsat opfylder betingelserne for at få dansk statsborgerskab frem til, at lovforslaget bliver vedtaget.

Hvis du ikke opfylder en eller flere af betingelserne for at få dansk statsborgerskab, undersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om din ansøgning kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalget kan tage stilling til, om du kan få dispensation fra en eller flere af betingelserne.

Et barn født fra og med den 1. juli 2014 får automatisk dansk statsborgerskab ved fødslen, hvis faren, moren eller medmoren er dansk. For børn født før denne dato vil det afhænge af den lov, der var gældende, da barnet blev født.

Et barn kan som udgangspunkt kun blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som biperson – det vil sige sammen med én af sine forældre.

Et barn kan dog blive dansk statsborger ved optagelse på et lovforslag om indfødsrets meddelelse som hovedperson – dvs. alene – hvis barnet ikke har mulighed for at blive optaget på et lovforslag som biperson til én af forældrene.

Herudover findes der særlige regler for visse grupper af børn, der kan blive danske statsborgere som hovedperson, dvs. alene. Dette gælder bl.a. visse adoptivbørn.

Danmark har tiltrådt FN’s konvention af 1989 om barnets rettigheder (FN’s Børnekonvention) og FN’s konvention af 1961 om begrænsning af statsløshed.

I overensstemmelse med disse konventioner kan personer, der er født statsløse i Danmark, optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse uden at opfylde de almindelige betingelser for erhvervelse af dansk statsborgerskab.

Udlændinge- og Integrationsministeriet vurderer, om man lever op til kravene og beslutter på den baggrund, om man skal optages på et lovforslag om indfødsrets meddelelse. 

Hvis man ikke opfylder en eller flere af betingelserne for at få dansk statsborgerskab, undersøger Udlændinge- og Integrationsministeriet, om ansøgningen kan forelægges Folketingets Indfødsretsudvalg, så udvalget kan tage stilling til, om man skal gives dispensation fra en eller flere af betingelserne. 

Hvis udvalget beslutter, at der skal gives dispensation, modtager man et brev fra ministeriet om, at man vil blive optaget på det næstkommende lovforslag om indfødsrets meddelelse, forudsat at man på det tidspunkt fortsat opfylder betingelserne for at opnå dansk indfødsret.