Før du går på folkepension

Du skal selv søge om at få eller udskyde din folkepension

Start

Kom godt i gang

Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.

Fødselsdato Folkepensionsalder
31. december 1953 eller tidligere 65 år
1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 68

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Du skal opfylde tre betingelser for at få folkepension

Udover din alder skal du som hovedregel også:

  • være dansk statsborger
  • have fast bopæl i Danmark
  • have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Selvom du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til folkepension, hvis du opfylder en af undtagelserne, som du kan læse om her:

Din folkepension bliver ikke udbetalt automatisk – du skal derfor selv søge. Du kan søge et halvt år inden, du har ret til folkepension. Det har du ret til fra den 1. i måneden, efter du når folkepensionsalderen.

Vil du have folkepension tidligst muligt, skal du senest søge den sidste dag i den måned, du når folkepensionsalderen.

Fødselsdato Folkepensionsalder
1. januar 1954 – 30. juni 1954 65 ½ år
1. juli 1954 – 31. december 1954 66 år
1. januar 1955 – 30. juni 1955 66 ½ år
1. juli 1955 – 31. december 1962 67 år
1. januar 1963 eller senere 68

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Du kan også udskyde din folkepension

Hvis du vil forsætte med at arbejde, når du når folkepensionsalderen, kan du søge om at udskyde din folkepension. Når du er på udskudt pension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får udbetalt et ventetillæg, når du starter udbetalingen af din folkepension. Udskyder du ikke din folkepension, optjener du ikke en venteprocent.

Du skal have ret til folkepension og arbejde mindst 750 timer indenfor et kalenderår, for at du kan udskyde din folkepension.

Hvis du søger efter, du er nået folkepensionsalderen

Der er forskel på, hvornår du kan få folkepension, afhængig af, hvornår du når/nåede folkepensionsalderen. Det skyldes en ændring i loven om folkepension, der trådte i kraft den 1. september 2017. Her kan du se, hvilke muligheder du har:

Nåede du folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan få den folkepension udbetalt, du har haft ret til siden du fyldte 65 år. Det kræver dog, at du søger inden den 10. i den femte måned, efter du er fyldt 65 år.

Dispensation ved alvorlig sygdom
Hvis du har været alvorlig syg, og derfor ikke har haft mulighed for at søge folkepension eller få hjælp til det, kan du få dispensation til at søge med tilbagevirkende kraft. Det gælder, selvom du søger efter den 10. i den 5. måned, efter du nåede folkepensionsalderen.

For at få dispensation skal du have dokumentation fra hospital eller læge på, hvilken periode du har været syg, og at du var syg senest den sidste dag i den måned, hvor du nåede folkepensionsalderen.

Du kan fx dokumentere din sygdom med en lægeerklæring.

Hvis du vil søge om dispensation, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Nåede du folkepensionsalderen før den 1. september 2017?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har ikke mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft.

Vær opmærksom på, at nogle af de ydelser du kan få som folkepensionist, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft, bl.a. personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg.

Tre eksempler på hvad det betyder for dig

1. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 10. februar 2018. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

2. Du nåede folkepensionsalderen i juli 2017, og du søgte om folkepension i september 2017. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

3. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 11. februar 2018. Det betyder, at du søgte for sent, og ikke kunne få udbetalt folkepension med tilbagevirkende kraft. Derfor havde du først ret til folkepension fra 1. marts 2018.

Når du går på folkepension, kan din pension blive sat ned, hvis du får udbetalt og bliver beskattet af fx feriepenge, efterløn, overarbejde eller får en fratrædelsesgodtgørelse i den måned, du bliver folkepensionist eller senere.

Hvis du fx får udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med, at du holder op med at arbejde, kan det i nogle tilfælde være en fordel for dig at vente med at søge folkepension.

Eksempel – Du får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse i den måned, hvor du bliver folkepensionist

Den 1. september bliver du folkepensionist, og den 20. september får du udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse og bliver beskattet af den. Fordi du får udbetalt din fratrædelsesgodtgørelse og bliver beskattet af den, efter du er blevet folkepensionist, indgår fratrædelsesgodtgørelsen i beregningen af din folkepension. Derfor kan din folkepension blive sat ned.

Er din indkomst indberettet forkert til Skattestyrelsen?

Hvis du mener, at din arbejdsgiver har indberettet forkerte datoer i forbindelse med udbetaling af feriepenge, overarbejde, fratrædelsesgodtgørelse mv., skal du kontakte din arbejdsgiver.

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 100.008 kr. Det betyder, at de første 100.008 kr., du tjener ved personligt arbejde, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg, men bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.

Indkomster der tæller med som personligt arbejde er:

  • lønindkomster
  • fratrædelsesgodtgørelse der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
  • den sidste efterløn der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
  • indkomster fra egen virksomhed, som du deltager aktivt i driften af
  • honorarer
  • dagpenge
  • mødediæter

Hvis du får forudbetalt offentlig ydelse eller forudbetalt løn lige inden, du går på folkepension, kan du få en engangsudbetaling i den første måned, du er folkepensionist. 

Beløbet svarer til din folkepension, og du få det den sidste bankdag i måneden.

Hvad med forudbetalt privat pension og tjenestemandspension?

Forudbetalt privat pension og tjenestemandspension giver ikke ret til en engangsudbetaling, men hvis du har et job ved siden af udbetalingen af tjenestemandspension, der er forudbetalt, kan du få en engangsudbetaling.

Når du skal søge folkepension

Hvis du er forudlønnet skal du huske at krydse det af, når du søger folkepension.

Sådan søger du

Når du skal søge folkepension, skal du bruge følgende ting:

  • Dit NemID
  • Dine dokumenter med dine forventede fremtidige indkomster
  • Din evt. samlevers indkomster
  • Oversigt over engangsudbetaling, fx fratrædelsesgodtgørelse
  • Oversigt over renteindtægter og lignende
  • Evt. varmeregnskab, hvis du skal søge varmetillæg
  • Evt. overblik over formue, hvis du skal søge helbredstillæg 
  • Evt. dokumentation og oplysninger om ophold eller arbejde i udlandet

Du kan søge folkepension her:

Udbetaling Danmark er i gennemsnit 3 uger om at behandle ansøgninger om folkepension, men der kan gå 6 uger, før du får svar på din ansøgning (sagsbehandlingsfristen).

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at vedhæfte alt den nødvendige dokumentation og sørge for, at dine oplysninger i folkeregisteret er rigtige.

Hvordan er sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid fastsat?

En sagsbehandlingsfrist er den frist, som Udbetaling Danmark har fastsat for, hvor lang tid det må tage at træffe en afgørelse.

Sagsbehandlingsfristen og den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er fastsat ud fra den tid, det normalt tager at behandle 80 til 90 pct. af de ansøgninger, Udbetaling Danmark får.

Udbetaling og tillæg

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Vær opmærksom på, at du betaler skat af din folkepension.

Hvis du eller din evt. ægtefælle/samlever har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit grundbeløb og pensionstillæg blive sat ned.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2019)

Enlige

Gifte/samlevende

Grundbeløb 6.327   6.327
Pensionstillæg 6.923 3.453
I alt 13.250 9.780

Folkepensionen er bagudbetalt og bliver overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Folkepensionen kan også være forudbetalt. Det er den, hvis man begyndte at få folkepension udbetalt før 1. februar 1999.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og pensionstillæg. Begge kan dog blive sat ned eller bortfalde, hvis du har indkomster, der er højere end en vis grænse, ved siden af din folkepension.

Der gælder forskellige regler for, hvornår henholdsvis grundbeløb og pensionstillæg bliver sat ned eller bortfalder.

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 329.600 kr. (2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 576.400 kr. (2019).

Personligt arbejde er:

  • lønindkomster
  • fratrædelsesgodtgørelse der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • den sidste efterløn der bliver beskattet efter overgang til folkepension
  • indkomster fra egen virksomhed – hvis du er aktiv i driften
  • honorarer
  • dagpenge
  • mødediæter
  • indtægt ved salg af aktieoptioner

Din samlevers indkomst og Arbejdsmarkedsbidrag har ikke betydning for dit grundbeløb.

Pensionstillæg

Hvis du og din evt. samlever har indkomster kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde.

Vær opmærksom på, at du som folkepensionist har du et bundfradrag på 100.008 kr. om året. Det betyder, at de første 100.008 kr. du tjener om året, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.  

Pensionstillægget: (2019) bliver sat ned ved indkomst over bortfalder ved indkomst over
Enlig 87.800 kr. 356.700 kr.
Samlevende med pensionist 175.900 kr. 435.000 kr.
Samlevende med ikke-pensionist 175.900 kr. 305.400 kr.

Indkomster der har betydning for dit pensionstillæg er:

  • indkomst ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister eller efterløn eller fratrædelsesgodtgørelse, der evt. bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
  • udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner
  • underholdsbidrag
  • erstatninger
  • positiv kapital indkomst
  • aktieudbytte og aktieindkomst
  • anden indkomst udover folkepensionen, der skal betales skat af
  • indbetaling til pensionsordninger, som ikke er fratrukket løn

Er du selvstændig?

Hvis du er selvstændig og i tvivl om, om indkomst fra din virksomhed  påvirker dit grundbeløb og pensionstillæg, kan du kontakte Skattestyrelsen og blive vejledt.

Udskyd din folkepension

For at udskyde din folkepension skal du:

  • have ret til folkepension
  • arbejde minimum 750 timer inden for et kalenderår. Det svarer til ca. 14 timer om ugen.
  • kunne dokumentere dine arbejdstimer. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentationen.

Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver kravet på 750 timer tilpasset perioden, hvor du har udskudt folkepensionen. Hvis du fx udskyder din pension fra 1. juli til 31. december, så skal du minimum arbejde 375 timer.

Hvis det viser sig, at du alligevel ikke når at arbejde 750 timer om året, kan du i stedet få et engangsbeløb.

Du kan udskyde din folkepension i højst ti år. Du kan udskyde i to perioder. Det vil sige, at du har mulighed for at udskyde folkepensionen i en periode for derefter at få udbetalt folkepension. Senere kan du igen udskyde udbetalingen i en ny periode.

Hvornår skal jeg udskyde min folkepension?

Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde. Du kan søge om at udskyde din pension tidligst et halvt år før, du når folkepensionsalderen.

Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt.

Udbetaling Danmark kan først endeligt beregne din venteprocent, når du starter på folkepension. Læs mere om udskud pension:

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Arbejde og folkepension

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Men da din pension bl.a. er afhængig af din indkomst, kan den blive sat ned, hvis du har personligt arbejde, dvs. er lønmodtager eller aktiv i driften af egen virksomhed.

Hvis du får tillæg, fx varmetillæg, kan de blive sat ned, hvis du arbejder.

Din pension bliver beregnet ud fra din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Men det er forskelligt, hvor meget du må tjene, før henholdsvis grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 329.600 kr. (2019) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 576.400 kr. (2019).

Pensionstillæg

Hvis du og din evt. samlever har indkomster kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde helt.

Pensionstillægget:

bliver sat ned ved indkomst på*

bortfalder ved indkomst over* 
Enlig 87.800 kr. 356.700 kr.
Samlevende med pensionist 175.900 kr. 435.000 kr.
Samlevende med ikke-pensionist 175.900 kr. 305.400 kr.

* Satserne i skemaet er for 2019

Folkepensionister har et bundfradrag

Alle folkepensionister har dog et bundfradrag på 100.008 kr. om året. Det betyder, at de første 100.008 kr., man tjener om året ved personligt arbejde ikke påvirker pensionstillæg.

Vær opmærksom på, at bundfradraget ikke har betydning for grundbeløbet og heller ikke for andre indkomster udover personligt arbejde, som fx indkomster fra private pensioner. 

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Hvis du tager aktivt del i driften i din selvstændige virksomhed, anses din indkomst fra virksomheden som personligt arbejde, og derfor kan indkomsten påvirke, hvor meget du kan få i folkepension.

Læs mere eller oplys ændringer:

Bopæl og arbejde i udlandet

Størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har boet i Danmark.

For at have ret til at få det fulde beløb i folkepension, skal du have fast bopæl i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15, til du nåede folkepensionsalderen. Fast bopæl i Danmark betyder, at du:

  • har dit sædvanlige fysiske og faktiske opholdssted i Danmark
  • er tilmeldt det danske folkeregister.

Når du søger om folkepension, opgør Udbetaling Danmark din samlede bopælstid i Danmark. Det kaldes optjeningstid. Hvis du har optjent ret til social pension fra et andet land, tæller disse perioder ikke med, når Udbetaling Danmark opgør din optjeningstid.

Du kan måske få folkepension, selvom du ikke har boet i Danmark i 40 år, men du vil få et mindre beløb end det fulde. Det kaldes ’brøkpension’, fordi du kun får en brøkdel af det fulde beløb. Har du fx boet i Danmark i 20 år, vil du kun få halvdelen af det fulde beløb.

Du kan godt få folkepension, hvis du har arbejdet i udlandet, men størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har arbejdet i udlandet.

Hvis du har arbejdet i udlandet, tæller de 5 nedenstående situationer med i opgørelsen af din danske optjeningstid:

  • Hyre på dansk skib
  • Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed
  • Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse
  • Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab
  • Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Situationerne tæller med, fordi de er sidestillet med fast bopæl i Danmark.

Situationer hvor perioder ikke tæller med

Hvis du har ret til social pension fra udlandet, har du ikke ret til dansk folkepension i samme periode. Perioderne fra udlandet tæller derfor ikke med i opgørelsen af din danske optjeningstid.

Selvom du opfylder en af de 5 situationer ovenfor, tæller perioderne ikke med, fordi du samtidig har optjent ret til social pension fra det land, du har opholdt dig i.


Hvis du har arbejdet i Danmark, men boet i et andet land, bliver du betragtet som 'grænsegænger'.

Som grænsegænger optjener du som udgangspunkt ret til dansk pension, hvis du har lønnet arbejde eller arbejder som selvstændig i Danmark - selvom du altså bor i et andet land.

Husk dokumentation
Det er vigtigt, at du selv gemmer dokumentation for dine arbejdsforhold i Danmark, hvis du er grænsegænger. Der findes nemlig ingen offentlige registre, der kan dokumentere dine ansættelser.

Du skal derfor selv kunne dokumentere, hvilken dato du begyndte at arbejde, og hvilken dato du sluttede – og har du været ansat flere steder, skal du oplyse start- og slutdatoer for alle ansættelser.

Dokumentationen kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsgiver, en ansættelseskontrakt eller en anbefaling.

Oplysninger fra de danske skattemyndigheder er som regel ikke tilstrækkelige.

Enlig eller samlevende

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være enlig til samlevende eller omvendt.

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil eller praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte har.

Du kan blive betragtet som samlevende, hvis:

  • Du bor sammen med en, du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
  • Du bor alene og har fælles husførelse med en, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

Andre emner

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med NemID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Kontakt Udbetaling Danmark om:  
Folkepension Fx hvordan du søger eller udskyder folkepension.
Ældrecheck Fx om du har ret til den.
Varmetillæg

Fx hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter.

Kontakt din kommune om:
Personligt tillæg Fx om du kan få det.
Helbredstillæg Fx om du kan få tillæg til briller.

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post til Udbetaling Danmark

Du kan finde din kommunes telefonnummer på deres hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

Lovgivning