Før du går på folkepension

Du kan få folkepension, fra du er mellem 65 og 68 år afhængigt af, hvornår du er født.

• Beregn, hvornår du tidligst kan få folkepension (vejledende beregning)

Se din folkepensionsalder

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Du skal opfylde tre betingelser for at få folkepension

Udover din alder skal du som hovedregel også:

• være dansk statsborger
• have fast bopæl i Danmark
• have boet i Danmark i mindst tre år fra du fyldte 15 år, til du nåede pensionsalderen.

Selvom du ikke opfylder betingelserne, kan du alligevel have ret til folkepension, hvis du opfylder en af undtagelserne, som du kan læse om her:

• Læs om undtagelserne

Din folkepension bliver ikke udbetalt automatisk – du skal derfor selv søge. Du kan søge et halvt år inden, du har ret til folkepension. Det har du ret til fra den 1. i måneden, efter du når folkepensionsalderen.

Vil du have folkepension tidligst muligt, skal du senest søge den sidste dag i den måned, du når folkepensionsalderen.

Se din folkepensionsalder

Tallene i skemaet er vejledende. Folkepensionsalderen kan blive forhøjet, fordi den bliver tilpasset ud fra den gennemsnitlige levealder.

Du kan også udskyde din folkepension

Hvis du vil forsætte med at arbejde, når du når folkepensionsalderen, kan du søge om at udskyde din folkepension. Når du er på udskudt pension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får udbetalt et ventetillæg, når du starter udbetalingen af din folkepension. Udskyder du ikke din folkepension, optjener du ikke en venteprocent.

Du skal have ret til folkepension og arbejde mindst 750 timer indenfor et kalenderår, for at du kan udskyde din folkepension.

• Læs om udskudt pension

Hvis du søger efter, du er nået folkepensionsalderen

Der er forskel på, hvornår du kan få folkepension, afhængig af, hvornår du når/nåede folkepensionsalderen. Det skyldes en ændring i loven om folkepension, der trådte i kraft den 1. september 2017. Her kan du se, hvilke muligheder du har:

Nåede du folkepensionsalderen den 1. september 2017 eller senere?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at du kan få den folkepension udbetalt, du har haft ret til, siden du nåede folkepensionsalderen. Det kræver dog, at du søger inden den 10. i den femte måned, efter du når folkepensionsalderen.

Dispensation ved alvorlig sygdom
Hvis du har været alvorlig syg, og derfor ikke har haft mulighed for at søge folkepension eller få hjælp til det, kan du få dispensation til at søge med tilbagevirkende kraft. Det gælder, selvom du søger efter den 10. i den 5. måned, efter du nåede folkepensionsalderen.

For at få dispensation skal du have dokumentation fra hospital eller læge på, hvilken periode du har været syg, og at du var syg senest den sidste dag i den måned, hvor du nåede folkepensionsalderen.

Du kan fx dokumentere din sygdom med en lægeerklæring.

Hvis du vil søge om dispensation, skal du kontakte Udbetaling Danmark.

Nåede du folkepensionsalderen før den 1. september 2017?

Du kan få folkepension fra den 1. i måneden efter, du har søgt.

Du har ikke mulighed for at få folkepension med tilbagevirkende kraft.

Vær opmærksom på, at nogle af de ydelser du kan få som folkepensionist, ikke kan udbetales med tilbagevirkende kraft, bl.a. personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg.

Tre eksempler på hvad det betyder for dig

1. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 10. februar 2018. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

2. Du nåede folkepensionsalderen i juli 2017, og du søgte om folkepension i september 2017. Det betyder, at du havde ret til folkepension fra den 1. oktober 2017.

3. Du nåede folkepensionsalderen i september 2017, og du søgte folkepension den 11. februar 2018. Det betyder, at du søgte for sent, og ikke kunne få udbetalt folkepension med tilbagevirkende kraft. Derfor havde du først ret til folkepension fra 1. marts 2018.

Når du går på folkepension, kan din pension blive sat ned, hvis du får udbetalt og bliver beskattet af fx feriepenge, efterløn, overarbejde eller fratrædelsesgodtgørelse i den måned, du bliver folkepensionist eller senere.

Hvis du fx får udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse i forbindelse med, at du holder op med at arbejde, kan det i nogle tilfælde være en fordel for dig at vente med at søge folkepension.

Eksempel: Du får udbetalt fratrædelsesgodtgørelse i den måned, hvor du bliver folkepensionist

Den 1. september bliver du folkepensionist, og den 20. september får du udbetalt en fratrædelsesgodtgørelse og bliver beskattet af den. Fordi du får udbetalt din fratrædelsesgodtgørelse og bliver beskattet af den, efter du er blevet folkepensionist, indgår fratrædelsesgodtgørelsen i beregningen af din folkepension. Derfor kan din folkepension blive sat ned.

Er din indkomst oplyst forkert til Skattestyrelsen?

Hvis du mener, at din arbejdsgiver har oplyst forkerte datoer i forbindelse med udbetaling af feriepenge, overarbejde, fratrædelsesgodtgørelse mv., skal du kontakte din arbejdsgiver.

Som folkepensionist har du et bundfradrag på 122.004 kr. Det betyder, at de første 122.004 kr., du tjener ved personligt arbejde, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg, men bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.

Indkomster der tæller med som personligt arbejde er:

• lønindkomster
• fratrædelsesgodtgørelse der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
• den sidste efterløn der bliver udbetalt og beskattet efter overgang til folkepension
• indkomster fra egen virksomhed, som du deltager aktivt i driften af
• honorarer
• dagpenge
• mødediæter

Hvis du får forudbetalt offentlig ydelse eller forudbetalt løn lige inden, du går på folkepension, kan du få en engangsudbetaling i den første måned, du er folkepensionist. 

Beløbet svarer til din folkepension, og du får det den sidste bankdag i måneden.

Hvad med forudbetalt privat pension og tjenestemandspension?

Forudbetalt privat pension og tjenestemandspension giver ikke ret til en engangsudbetaling, men hvis du har et job ved siden af udbetalingen af tjenestemandspension, der er forudbetalt, kan du få en engangsudbetaling.

Når du skal søge folkepension

Hvis du er forudlønnet, skal du huske at krydse det af, når du søger folkepension.

• Søg folkepension

Når du når folkepensionsalderen, ophører din udbetaling, og du overgår automatisk til folkepension.

Du modtager et brev fra Udbetaling Danmark i god tid, inden du overgår til folkepension. Når du har modtaget brevet, skal du give oplysninger om bl.a. indkomst via selvbetjeningsløsningen.

• Giv oplysninger og overgå fra tidlig pension til folkepension
• Giv oplysninger og overgå fra førtidspension eller seniorpension til  folkepension

Når du skal søge folkepension, skal du bruge følgende ting:

• MitID
• Dine dokumenter med dine forventede fremtidige indkomster
• Din evt. samlevers indkomster
• Oversigt over engangsudbetaling, fx fratrædelsesgodtgørelse
• Oversigt over renteindtægter og lignende
• Evt. varmeregnskab, hvis du skal søge varmetillæg
• Evt. overblik over formue, hvis du skal søge helbredstillæg 
• Evt. dokumentation og oplysninger om ophold eller arbejde i udlandet

Du kan søge folkepension her:

• Søg folkepension  

Hvis du søger om folkepension, skal din ansøgning behandles af Udbetaling Danmark.  

Sagsbehandlingsfristen er 3 uger fra den dag, Udbetaling Danmark har modtaget din ansøgning om folkepension. Hvis der går længere tid, skriver Udbetaling Danmark til dig. 

Udbetaling Danmark har det seneste år i gennemsnit været en uge om at behandle en ansøgning om folkepension.  

Du kan være med til at sikre, at din ansøgning bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at:

• vedhæfte den nødvendige dokumentation
• sørge for, at dine oplysninger i Folkeregisteret er korrekte.  

• Se, hvordan sagsbehandlingsfrist og gennemsnitlig sagsbehandlingstid er fastsat

Folkepensionen består for de fleste af et grundbeløb og et pensionstillæg. Grundbeløbet er ens for enlige og samlevende, mens pensionstillægget er større for enlige. Vær opmærksom på, at du betaler skat af din folkepension.

• Lav en vejledende beregning af din folkepension

Hvis du eller din evt. ægtefælle/samlever har indkomster ved siden af din folkepension, kan dit grundbeløb og pensionstillæg blive sat ned.

Folkepension pr. måned i kr. før skat (2023)

Folkepensionen er bagudbetalt og bliver overført til din NemKonto den sidste bankdag i måneden.

Folkepensionen kan også være forudbetalt. Det er den, hvis man begyndte at få folkepension udbetalt før 1. februar 1999.

Som folkepensionist kan du søge tillæg, der kan dække nogle af dine udgifter til fx varme, tandpleje og medicin. Du kan måske også få ældrecheck.

Vær opmærksom på at varmetillæg, helbredstillæg og personligt tillæg ikke udbetales med tilbagevirkende kraft. Det betyder, at hvis du søger tillæggene, kan du kun få dem udbetalt fremadrettet.

Læs mere om de typiske tillæg og ydelser, du kan få som folkepensionist:

• Ældrecheck
• Personligt tillæg
• Varmetillæg
• Helbredstillæg
• Boligstøtte

Folkepension består for de fleste af et grundbeløb og pensionstillæg. Begge kan dog blive sat ned eller bortfalde, hvis du har indkomster, der er højere end en vis grænse, ved siden af din folkepension.

Der gælder forskellige regler for, hvornår henholdsvis grundbeløb og pensionstillæg bliver sat ned eller bortfalder.

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 359.200 kr. (2023) om året ved personligt arbejde, og bortfalder helt, hvis du tjener mere end 627.000 kr. (2023).

Personligt arbejde er:

• lønindkomster
• fratrædelsesgodtgørelse der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• den sidste efterløn der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• indkomster fra egen virksomhed – hvis du er aktiv i driften
• honorarer
• arbejdsløshedsdagpenge
• sygedagpenge
• dagpenge
• mødediæter
• indtægt ved salg af aktieoptioner

Din ægtefælles/samlevers indkomst har ikke betydning for dit grundbeløb.

Pensionstillæg

Hvis du og din ægtefælle/samlever har indkomster, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde.

Vær opmærksom på, at du som folkepensionist har et bundfradrag på 122.004 kr. om året. Det betyder, at de første 122.004 kr. du tjener om året, ikke påvirker dit pensionstillæg.

Bundfradraget har ikke betydning for dit grundbeløb.  

Fra 1. januar 2023 indgår din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst ikke i beregningen af pension. Læs mere om reglerne for arbejdsindkomst:

• Din ægtefælles/samlevers arbejdsindkomst

Se indkomstgrænserne for 2023:

Indkomster, der har betydning for dit pensionstillæg, er:

• indkomst ved personligt arbejde, dvs. løn, honorar mv. ud over det særlige bundfradrag for folkepensionister
• efterløn, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• fratrædelsesgodtgørelse, der bliver beskattet efter overgang til folkepension
• udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner og individuelle pensioner
• underholdsbidrag
• erstatninger
• positiv kapital indkomst, fx renteindtægter og kursgevinster
• aktieudbytte og aktieindkomst
• anden indkomst udover folkepensionen, der skal betales skat af. Det kan fx være indkomster i udlandet, som ikke er skattepligtige i Danmark
• indbetaling til pensionsordninger, som ikke er fratrukket løn

Er du eller din ægtefælle/samlever selvstændig?

Hvis du er selvstændig, skal du tjekke, om indkomsten fra selvstændig virksomhed er fordelt rigtigt i forhold til, om du eller din evt. ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften, da fordelingen har betydning for beregningen af dit pensionstillæg. 

Du er aktiv i driften, hvis du selv udfører opgaver i virksomheden. Når du tager aktivt del i driften, betragtes indkomsten som arbejdsindkomst. Udfører du derimod ikke opgaver i virksomheden, eller er arbejdsindsatsen meget begrænset, er du passiv i driften. Samme regler er gældende for, hvorvidt din evt. ægtefælle/samlever er aktiv eller passiv i driften af selvstændig virksomhed. 

I det årlige brev, som du modtager fra Udbetaling Danmark i starten af december, kan du se din pensionsberegning for det kommende år. I brevet kan du også se fordelingen af din og din evt. ægtefælles/samlevers indkomst fra selvstændig virksomhed.

Hvis du er selvstændig og i tvivl om, hvorvidt indkomst fra din virksomhed påvirker din pension, kan du kontakte Skattestyrelsen og blive vejledt.

For at udskyde din folkepension skal du:

• have ret til folkepension
• arbejde minimum 750 timer inden for et kalenderår. 
• kunne dokumentere dine arbejdstimer. Du får besked, hvis du skal indsende dokumentationen.

Hvis du udskyder din folkepension mindre end et kalenderår, bliver kravet på 750 timer tilpasset perioden, hvor du har udskudt folkepensionen. Hvis du fx udskyder din pension fra 1. juli til 31. december, så skal du minimum arbejde 375 timer.

Hvis det viser sig, at du alligevel ikke når at arbejde 750 timer om året, kan du i stedet få et engangsbeløb.

Du kan udskyde din folkepension i højst ti år. Du kan udskyde i to perioder. Det vil sige, at du har mulighed for at udskyde folkepensionen i en periode for derefter at få udbetalt folkepension. Senere kan du igen udskyde udbetalingen i en ny periode.

• Udskyd din folkepension

Hvornår skal jeg udskyde min folkepension?

Du kan søge om at udskyde din pension, når du når folkepensionsalderen, hvis du fortsætter med at arbejde. Du kan søge om at udskyde din pension tidligst et halvt år før, du når folkepensionsalderen.

Hvad får jeg ud af at udskyde min folkepension?

Når du udskyder din folkepension, optjener du en venteprocent. Det betyder, at du får en højere folkepension, når du vælger at få den udbetalt.

Udbetaling Danmark kan først endeligt beregne din venteprocent, når du starter på folkepension. Læs mere om udskud pension:

• Udskudt pension

Udbetaling Danmark anbefaler, at du kontakter en privat rådgiver, hvis du vil have rådgivning om, om det kan betale sig for dig at udskyde din pension. Udbetaling Danmark kan kun vejlede dig om reglerne.

Du får automatisk din ATP Livslang Pension udbetalt den dag, du når folkepensionsalderen, men du kan også vælge at udskyde den. Du forhøjer din pension for hver måned, du udskyder den.  

• Udskyd eller læs mere om at udskyde ATP Livslang Pension

Hvis du arbejder, efter du er nået folkepensionsalderen, kan du sandsynligvis have ret til en seniorpræmie, som er et engangsbeløb.

• Læs mere om seniorpræmie

Du må gerne arbejde, når du får folkepension. Men da din pension bl.a. er afhængig af din indkomst, kan den blive sat ned, hvis du har personligt arbejde, dvs. er lønmodtager eller aktiv i driften af egen virksomhed.

Hvis du får tillæg, fx varmetillæg, kan de blive sat ned, hvis du arbejder.

Din pension bliver beregnet ud fra din forskudsopgørelse. Derfor er det vigtigt, at din forskudsopgørelse altid er opdateret med dine seneste indkomster.

Folkepensionen består som udgangspunkt af et grundbeløb og et pensionstillæg. Men det er forskelligt, hvor meget du må tjene, før henholdsvis grundbeløbet og pensionstillægget bliver sat ned.

Grundbeløb

Dit grundbeløb kan blive sat ned, hvis du tjener over 359.200 kr. (2023) om året ved personligt arbejde og bortfalder helt, hvis du tjener du mere end 627.000 kr (2023). 

Pensionstillæg

Hvis du og din ægtefælle/samlever har indkomster, kan dit pensionstillæg blive sat ned eller bortfalde helt.

Se indkomstgrænserne for 2023:

Folkepensionister har et bundfradrag

Alle folkepensionister har dog et bundfradrag på 122.004 kr. om året. Det betyder, at de første 122.004 kr., man tjener om året ved personligt arbejde, ikke påvirker pensionstillægget.

Hvis du har en selvstændig virksomhed, skal du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis der sker ændringer. Det gælder fx, hvis din indkomst ændrer sig, eller du har ændringer til, om du er aktiv eller passiv i driften af virksomheden.

Hvis du tager aktivt del i driften i din selvstændige virksomhed, anses din indkomst fra virksomheden som personligt arbejde, og derfor kan indkomsten påvirke, hvor meget du kan få i folkepension.

Læs mere eller oplys ændringer:

• Hvornår er jeg aktiv/passiv i min selvstændige virksomhed?
• Oplys ændringer direkte til Udbetaling Danmark

Størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har boet i Danmark.

For at have ret til at få det fulde beløb i folkepension, skal du have fast bopæl i Danmark i mindst 40 år, fra du fyldte 15, til du nåede folkepensionsalderen. Fast bopæl i Danmark betyder, at du:

• har dit sædvanlige fysiske og faktiske opholdssted i Danmark
• er tilmeldt det danske folkeregister.

Når du søger om folkepension, opgør Udbetaling Danmark din samlede bopælstid i Danmark. Det kaldes optjeningstid. Hvis du har optjent ret til social pension fra et andet land, tæller disse perioder ikke med, når Udbetaling Danmark opgør din optjeningstid.

Du kan måske få folkepension, selvom du ikke har boet i Danmark i 40 år, men du vil få et mindre beløb end det fulde. Det kaldes ’brøkpension’, fordi du kun får en brøkdel af det fulde beløb. Har du fx boet i Danmark i 20 år, vil du kun få halvdelen af det fulde beløb.

Hvis du når folkepensionsalderen den 1. juli 2025 eller senere

For at have ret til det fulde beløb i folkepension, skal du have fast bopæl i Danmark i mindst 9/10 af perioden fra du fyldte 15 år, til du når folkepensionsalderen. Hvis betingelsen for fuld pension ikke er opfyldt, fastsætter Udbetaling Danmark pensionen efter forholdet mellem din bopælstid og 9/10 af optjeningsperioden, fra du fyldte 15 år.

Når din bopælstid bliver opgjort, medregnes kun bopælsperioder i optjeningsperioden, og din bopælstid bliver opgjort i hele måneder. Forholdet mellem bopælstiden og 9/10 af optjeningsperioden beregnes som en procent, der afrundes til nærmeste hele procent. Procenten viser, hvor meget af en fuld folkepension, du kan få.

Du kan godt få folkepension, hvis du har arbejdet i udlandet, men størrelsen af din danske pension afhænger bl.a. hvor mange år, du har arbejdet i udlandet.

Hvis du har arbejdet i udlandet, tæller de 5 nedenstående situationer med i opgørelsen af din danske optjeningstid:

• Hyre på dansk skib
• Ophold i udlandet som udsendt repræsentant for en offentlig dansk myndighed
• Ophold i udlandet i øvrigt som beskæftiget i offentlig dansk interesse
• Ophold i udlandet som ansat i et dansk firmas filial eller datterselskab
• Ophold i udlandet med henblik på uddannelse.

Situationerne tæller med, fordi de er sidestillet med fast bopæl i Danmark.

Situationer, hvor perioder ikke tæller med

Hvis du har ret til social pension fra udlandet, har du ikke ret til dansk folkepension i samme periode. Perioderne fra udlandet tæller derfor ikke med i opgørelsen af din danske optjeningstid.

Selvom du opfylder en af de 5 nævnte situationer, tæller perioderne ikke med, fordi du samtidig har optjent ret til social pension fra det land, du har opholdt dig i.

Hvis du har arbejdet i Danmark, men boet i et andet land, bliver du betragtet som 'grænsegænger'.

Som grænsegænger optjener du som udgangspunkt ret til dansk pension, hvis du har lønnet arbejde eller arbejder som selvstændig i Danmark - selvom du altså bor i et andet land.

Husk dokumentation

Det er vigtigt, at du selv gemmer dokumentation for dine arbejdsforhold i Danmark, hvis du er grænsegænger. Der findes nemlig ingen offentlige registre, der kan dokumentere dine ansættelser.

Du skal derfor selv kunne dokumentere, hvilken dato du begyndte at arbejde, og hvilken dato du sluttede – og har du været ansat flere steder, skal du oplyse start- og slutdatoer for alle ansættelser.

Dokumentationen kan fx være en bekræftelse fra din arbejdsgiver, en ansættelseskontrakt eller en anbefaling.

Oplysninger fra de danske skattemyndigheder er som regel ikke tilstrækkelige.

Det har ingen betydning for din folkepension, at Storbritannien har forladt EU.

Storbritannien og EU har lavet en aftale, som fortsat sikrer dig ret til pension, selvom Storbritannien ikke længere er medlem af EU.

Du har ret til folkepension, uanset om du er dansk statsborger med bopæl i Storbritannien eller britisk statsborger med bopæl i Danmark.

Er du statsborger i et land uden for Storbritannien og EU/EØS, kan du få folkepension, hvis du:

• er flyttet til eller har fået arbejde i Storbritannien eller et EU/EØS-land efter den 31. december 2020 og
• forud for dette var omfattet af lovgivningen for pension i Storbritannien eller et EU/EØS-land og
• i øvrigt opfylder betingelserne for at få folkepension.

Når du får folkepension, er det vigtigt, om du er enlig eller samlevende. Som hovedregel får du nemlig mere i pension, hvis du er enlig, end hvis du er samlevende.

Derudover har du som pensionist det, der hedder oplysningspligt. Det vil sige, at du skal give Udbetaling Danmark besked, hvis du fx går fra at være enlig til samlevende eller omvendt.

Som udgangspunkt er man enlig, hvis man bor alene, mens man er samlevende, hvis man bor sammen med en anden person på fælles bopæl. Men det afgørende for, om man bliver betragtet som samlevende, er, om man har fælles husførelse med en anden person.

Man kan ikke blive betragtet som samlevende med fx en bror eller en forælder, selvom I har fælles husførelse. For at blive betragtet som samlevende, skal I nemlig kunne gifte jer efter dansk ret.

Hvad er ’fælles husførelse’?

Man har ’fælles husførelse" med en anden person, hvis man fx deles om indkøb, madlavning, praktiske opgaver og udgifter til bil. Det vil altså sige, at man godt kan have fælles husførelse med en, man ikke bor sammen med og alligevel være samlevende. Man kan også godt være samlevende med en, man ikke er kæreste eller gift med.

Hvornår bliver du betragtet som samlevende?

Udbetaling Danmark betragter dig som samlevende, hvis du har økonomiske fordele ved at dele udgifterne til fx dagligvarer og bil eller praktiske fordele ved at dele opgaver som madlavning, afhentning af børn og lignende. Fordelene skal svare til de fordele, som gifte har.

Du kan blive betragtet som samlevende, hvis:

• Du bor sammen med en, du har fælles husførelse med, også selvom personen ikke er din kæreste.
• Du bor alene og har fælles husførelse med en, der bor et andet sted, fx din kæreste.

Du kan læse mere her:

• Hvilke regler gælder, når man får folkepension som enlig?

Hvis du skal hjælpe en anden i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først have fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og du blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Hvis en anden skal hjælpe dig

Hvis en anden skal hjælpe dig i kontakten med Udbetaling Danmark, skal du først give personen fuldmagt. Det gælder også, selvom I bor sammen, og den anden blot skal snakke med Udbetaling Danmark om sagen.

Sådan gør I

Den, der vil give fuldmagt, kan gøre det med MitID eller skrive under på en skriftlig fuldmagt.

Har du en funktionsnedsættelse, kan du have svært ved at udfylde blanketten 'Blanket til fuldmagt uden MitID'. Du kan bruge selvbetjeningen 'Giv eller send fuldmagt med MitID' i stedet.

• Giv eller send fuldmagt med MitID
• Blanket til fuldmagt uden MitID
• Læs mere: Sådan laver I en fuldmagt

Kontakt Udbetaling Danmark

Hvis du har spørgsmål om folkepension, ældrecheck eller varmetillæg, skal du kontakte Udbetaling Danmark. 

Det kan fx være spørgsmål om at søge eller udskyde folkepension, om du har ret til ældrecheck eller om, hvordan du dokumenterer dine varmeudgifter. 

Du kan kontakte Udbetaling Danmark på tlf. 70 12 80 61 eller sende en besked med Digital Post.  

• Send Digital Post til 'Pension'

Kontakt din kommune

Hvis du har spørgsmål om personligt tillæg eller helbredstillæg, skal du kontakte din kommune. 

Du kan finde din kommunes telefonnummer på kommunens hjemmeside.

Hvis du er utilfreds eller vil klage

Hvis du er utilfreds, er du velkommen til at kontakte Udbetaling Danmark. Hvis du er uenig i en afgørelse om din pension, har du mulighed for at klage over den. Udbetaling Danmark skal have din klage senest 4 uger efter, du har modtaget afgørelsen.

• Sådan gør du, hvis du er utilfreds eller vil klage

Anmeld mistanke om snyd?

Du kan læse mere om, hvordan du anmelder mistanke om snyd med folkepension:

• Anmeld mistanke om snyd

Lovgivning

Her kan du læse om lovgivning på pensionsområdet:

• Pensionsloven
• Bekendtgørelse om social pension (førtidspension, seniorpension og folkepension)
• Vejledning: Satser på Beskæftigelsesministeriets område 2019 - historisk
• Bekendtgørelse om opsat pension