Gældsstyrelsens rådighedssatser

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Når du skal betale penge til Udbetaling Danmark, laver de en vurdering af, hvor meget du har mulighed for at betale om måneden og stadig have penge til at leve for. Her kigger de på, hvor meget du minimum skal have tilbage om måneden (dit månedlige rådighedsbeløb) på baggrund af Gældsstyrelsens rådighedssatser.

Rådighedssatser 2026

Gældsstyrelsens rådighedssatser bliver brugt i vurderingen af, hvor meget du kan betale om måneden. Satserne er for 2026 og opdateres hvert år. 

Bor du alene, eller bor du sammen med andre voksne?

Herunder kan du se, hvor meget du skal have til rådighed om måneden, afhængigt af om du bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne. Hvis I bor flere voksne i din husstand, skal du lægge 5.480 kr. pr. voksen til grundbeløbet og dividere det med det samlede antal af voksne. 

Rådighedssatser

2026 

Grundbeløb

 7.880 kr.
Ekstra beløb pr. anden voksen i husstanden

 5.480 kr.

Eksempel:

Sådan beregner Udbetaling Danmark dit rådighedsbeløb, hvis I bor to voksne i din husstand: (7.880 + 5.480) / 2 = 6.680 kr.

Udbetaling Danmark fastsætter dit rådighedsbeløb til at være 6.680 kr. 

Bor du i udlandet?

Det er ikke muligt for Udbetaling Danmark at indhente oplysninger om en udenlandsk ægtefælle/samlever, hvis du er bosat i udlandet.

Har du børn under 18 år?

Når du har forsørgerpligt overfor børn under 18 år, skal du have et større beløb til rådighed om måneden. Herunder kan du se, hvor meget du skal lægge til rådighedsbeløbet.

Eksempel:

Hvis du har et barn på 1 år og et barn på 6 år, skal du lægge 4.890 kr. oveni. 

Alder Beløb
 0-1 år 2.150 kr.
 2-6 år  2.740 kr.
 7-17 år  3.950 kr. 

Rådighedssatser 2025

Gældsstyrelsens rådighedssatser bliver brugt i vurderingen af, hvor meget du kan betale om måneden. Satserne er for 2025 og opdateres hvert år. 

Bor du alene, eller bor du sammen med andre voksne?

Herunder kan du se, hvor meget du skal have til rådighed om måneden, afhængigt af om du bor alene eller sammen med en eller flere andre voksne. Hvis I bor flere voksne i din husstand, skal du lægge 5.230 kr. pr. voksen til grundbeløbet og dividere det med det samlede antal af voksne. 

Rådighedssatser
2025 
Grundbeløb

 7.520 kr.
Ekstra beløb pr. anden voksen i husstanden

 5.230 kr.

Eksempel:

Sådan beregner Udbetaling Danmark dit rådighedsbeløb, hvis I bor to voksne i din husstand: (7.520 + 5.230) / 2 = 6.375 kr.

Udbetaling Danmark fastsætter dit rådighedsbeløb til at være 6.375 kr. 

Bor du i udlandet?

Det er ikke muligt for Udbetaling Danmark at indhente oplysninger om en udenlandsk ægtefælle/samlever, hvis du er bosat i udlandet.

Har du børn under 18 år?

Når du har forsørgerpligt overfor børn under 18 år, skal du have et større beløb til rådighed om måneden. Herunder kan du se, hvor meget du skal lægge til rådighedsbeløbet.

Eksempel:

Hvis du har et barn på 1 år og et barn på 6 år, skal du lægge 4.670 kr. oveni. 

Alder Beløb
 0-1 år 2.050 kr.
 2-6 år  2.620 kr.
 7-17 år  3.770 kr.