Fra-/tilmelding af indefrosset grundskyld
Du kan framelde dig ordningen om indefrosne grundskyldsstigninger. Gør du det, skal du betale de årlige stigninger i din grundskyld til kommunen, hvis de overstiger 200 kr. pr. ejendom.
Du kan tilmelde dig ordningen igen, hvis du på et senere tidspunkt ønsker det.
Du kan fra- eller tilmelde dig det meste af året
I få og korte tidsrum i løbet af et år kan du ikke fra- eller tilmelde dig ordningen. I oversigten over dine ejendomme kan du se, hvornår du igen kan bruge selvbetjeningen.
Bemærk, hvis du framelder dig
Framelder du dig, vil du blive opkrævet det samlede indefrosne beløb til og med den senest forfaldne rate. Du kan ikke fortryde og få beløbet tilbage. Når du framelder dig ordningen, skal du løbende betale grundskyldsstigninger.
Bemærk, hvis du tilmelder dig igen
Tilmelder du dig igen, vil indefrysningen af stigninger i din grundskyld gælde fra næste ikke-forfaldne rate.
Der bliver ikke tilskrevet renter eller gebyrer, uanset om du vælger at framelde dig ordningen eller bevarer indefrysningen af stigningerne i din grundskyld.
Sådan gør du
Hvis du har spørgsmål til selvbetjeningen, skal du kontakte den kommune, hvor ejendommen ligger. Der er kontaktinformation i selvbetjeningen.
- Klik på ’Videre’. Er du ikke allerede logget ind, kan du gøre det her.
- Du vil nu få vist de ejendomme, du ejer/er medejer af, og som er omfattet af indefrysningsordningen.
- Klik på Frameld/Tilmeld og følg anvisningerne. Betalingsmulighederne kan variere alt efter kommune.
- Du får efterfølgende en kvittering, som du kan udskrive eller gemme.