Du får ikke automatisk tilsendt en oversigt over, hvilke registre du er registreret i. Men som hovedregel har du som borger ret til at få at vide, hvad der står om dig i et pågældende register.
Gælder det et register, som er inden for det offentlige, skal du henvende dig til den myndighed, der har registret dine personoplysninger. I helt særlige tilfælde kan den offentlige myndighed (fx af hensyn til offentlige eller private interesser) dog nægte at give dig registerindsigt.
Hvis du vil vide, hvilke oplysninger myndigheden ellers har om dig i journaler og arkiver, kan du bede om aktindsigt.
Har du NemID/MitID, kan du bruge den og med det samme få registerindsigt.