Ofte stillede spørgsmål om årsbrevet

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

ATP’s bestyrelse tager hvert år stilling til, om der er mulighed for at forhøje pensionerne. I år har bestyrelsen besluttet at forhøje alle medlemmers pensioner med 2 procent, hvilket svarer til ca. 11 mia. kr., som overføres fra ATP’s reserver. Det har været muligt at forhøje pensionerne, da ATP’s reserver har en betryggende størrelse ift. de pensioner, ATP har garanteret sine medlemmer.

Følgende tabel giver en historisk oversigt over bonusudlodningen siden 2020. Den generelle bonus gælder for alle medlemmer, mens udbetalingsbonussen er specifikt for pensionisterne.

 År 2020  2021 2022 2023 2024 2025
 Generel bonus (pct.) 0  4 0 0 0  2
 Udbetalingsbonus (pct.) 0 0 0 3 0  0

På den første side får du et overblik over dine planlagte udbetalinger i 2026 pr. måned. Hvis du modtager årlig pension, vil beløbet dække hele året 2026.

På den anden side får du et overblik over dine samlede udbetalinger for 2025.

Hvis dit beløb efter skat er faldet, skyldes det ændringer i din trækprocent.

Vi bruger den trækprocent, som Skattestyrelsen sender til os. Du bedes derfor kontakte Skattestyrelsen for at få oplyst, hvorfor din trækprocent er ændret.