Her kan du læse, hvornår du anses som lønmodtager og skal holde 9 ugers orlov selv, inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse (ved adoption).
Når du overdrager orlov på Min barsel, skal du vælge ’lønmodtager’, hvis du kan finde dig selv nedenfor. Det afgørende er din situation på overdragelsestidspunktet.
- Du arbejder som lønmodtager og opfylder beskæftigelseskravet.
- Du arbejder som lønmodtager i dit eget A/S eller ApS og opfylder beskæftigelseskravet, uden at være undtaget fra reglen om ikke at kunne overdrage 9 ugers orlov.
- Du arbejder både som lønmodtager, hvor du ikke har arbejdet nok timer til at opfylde beskæftigelseskravet, samtidig med at du har meldt dig ledig hos din a-kasse og stillet dig til rådighed for arbejdsmarked og har ret til arbejdsløshedsdagpenge.
- Du er selvstændig erhvervsdrivende, men er ikke ansat i dit eget A/S eller ApS, og du har samtidig arbejde som lønmodtager, hvor du opfylder beskæftigelseskravet.
- Du arbejder som lønmodtager, hvor du ikke har arbejdet nok timer til at opfylde beskæftigelseskravet, og har inden for den seneste måned afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed.
- Du er studerende og modtager SU, men arbejder ved siden af som lønmodtager, hvor du har arbejdet timer nok til at opfylde beskæftigelseskravet.
- Du arbejder som freelancer, hvor du betragtes som lønmodtager, og du har arbejdet nok timer til at opfylde beskæftigelseskravet.
- Du arbejder som lønmodtager i et fleksjob, selvom du ikke har timer nok til at opfylde beskæftigelseskravet.
- Du er elev i lønnet praktik i en uddannelse der er reguleret ved lov.
- Du er ansat som vikar i et eller flere løbende ansættelsesforhold, hvor du arbejder nok timer til at opfylde beskæftigelseskravet.
- Du er studerende og har et studiejob, hvor du ikke har arbejdet nok timer til at opfylde beskæftigelseskravet, men du har taget orlov fra din uddannelse, du modtager ikke SU, du har meldt dig ledig hos din a-kasse og stillet dig til rådighed for arbejdsmarked.
- Du er nyansat, men du har ikke arbejdet timer nok til at opfylde beskæftigelseskravet, og du er medlem af en a-kasse, hvor du ville have haft ret til arbejdsløshedsdagpenge.
Hvornår opfylder jeg beskæftigelseskravet?
Du skal mindst have arbejdet 160 timer inden for de seneste 4 hele afsluttede måneder, og du har haft mindst 40 timer om måneden i mindst 3 af de 4 måneder. Hvis du fx vil overdrage orlov den 10. august, så vil august måned ikke indgå i opgørelsen. Ved flere ansættelser tæller alle timer med.
Hvilke timer indgår i de 160 timer?
- Arbejde som lønmodtager, hvor der er udbetalt løn, fx også selvom man har holdt en sygedag, men fået løn
- Arbejde som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager i 4 måneders-perioden, hvis du i virksomheden har arbejdet mindst 18,5 time om ugen
- Sygedagpenge eller barselsdagpenge, herunder perioder med barselsdagpenge pga. sygeligt forløbende graviditet
- Arbejdsløshedsdagpenge, eller en ydelse der træder i stedet herfor Afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse
- Modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond Arbejde som lønmodtager i andre EU/EØS-lande, Schweiz eller et land, som Danmark har en overenskomst med om sammenlægning af perioder.
Hvilke timer indgår ikke i de 160 timer?
- Afholdt ferie eller orlov uden løn eller feriegodtgørelse dvs. for egen regning
- Særlig uddannelsesydelse
- SVU (Statens Voksenuddannelsesstøtte)
- Tilskud efter serviceloven til pasning af egne børn
- Kontanthjælp, revalideringsydelse, uddannelseshjælp og integrationsydelse efter lov om aktiv socialpolitik
- Efterløn
- Førtidspension
- Ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, hvor der ikke er modtaget løn fra en arbejdsgiver
- Udbetalt feriegodtgørelse eller udbetaling af den 5. ferieuge uden den afholdes udbetaling pga. feriehindring, eller straksudbetaling af feriepengebeløb (de timer hvor der ikke er holdt ferie, tæller ikke med)
- Selvbetalt fri, selvbetalt ferie, selvbetalt orlov og selvbetalt forlænget orlov
- Ulønnet praktik, hvor der ikke er tale om et ansættelsesforhold i arbejdsretlig forstand, og som der ikke udbetales løn for.
Særlige perioder, som der kan springes over ved opgørelsen af de 160 timer i 4 måneders perioden
Hvis kravet om mindst 40 timer i 3 af månederne ikke kan opfyldes, kan der i nogle tilfælde ses bort fra en eller flere kalendermåneder. I stedet medtages den eller de hele kalendermåneder, der ligger forud for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder.
Følgende perioder kan der ses bort fra:
- Perioder på op til 2 år, hvor der er modtaget dagpenge efter barselslovens § 26 til forældre med alvorligt sygt barn, eller modtaget tabt arbejdsfortjeneste for pasning af et handicappet barn i hjemmet eller vederlag ved pasning af en døende efter lov om social service.
- Perioder, hvor lønmodtageren været omfattet af en arbejdskonflikt.
Eksempel: Hvis du har været omfattet af en arbejdskonflikt i en del af de seneste 4 kalendermåneder, så kravet om mindst 40 timer i 3 af månederne ikke opfyldes, kan der ses bort fra denne kalendermåned. I stedet medtages den hele kalendermåned, der ligger forud for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder.
Særlige situationer – kontakt os
Hvis du er i en af følgende særlige situationer, skal du kontakte os for vejledning, om du anses for lønmodtager eller ikke:
- Hvis din lønperiode ligger hen over flere kalendermåneder – så skal timerne fordeles forholdsmæssigt på kalendermånederne.
- Hvis du er ansat på særlige vilkår, hvor der ikke på forhånd er fastsat en ugentlig arbejdstid, eller du har ukendt arbejdstid. Det kan fx være provisionslønnet sælger, ansat i turnus, holddrift, weekendarbejde eller arbejdsfordeling.