Barselsdagpenge for vikarer og freelancere

Du kan få barselsdagpenge som vikar eller freelancer, hvis du opfylder beskæftigelseskravet.

For at opfylde beskæftigelseskravet, skal du opfylde disse 3 betingelser:

1. Du skal være i aktuel beskæftigelse senest dagen før din orlov eller på første dag i orloven, dvs. være ansat med en gyldig ansættelseskontrakt.
2. Du skal have arbejdet mindst 160 timer inden for de seneste 4 hele måneder før orloven.
3. Du skal have arbejdet mindst 40 timer om måneden i mindst 3 af de 4 måneder.

Derudover er det også en betingelse, at du har fysisk samvær med dit barn dagligt under orloven.

Når din arbejdsgiver indberetter din orlov til Udbetaling Danmark, får vi automatisk oplysningerne om din beskæftigelse og løn.  

Særligt for dig, der har flere arbejdsgivere 

Hvis du har flere arbejdsgivere, er dette også gældende for dig:

• Du skal kunne dokumentere din aktuelle ansættelse mindst et af de steder, du arbejder.
• Når vi skal opgøre dit timetal for at se, om du opfylder beskæftigelseskravet, kigger vi på, hvor mange timer du samlet set har arbejdet inden for de seneste 4 hele måneder før orloven, også selvom du kun kan dokumentere din aktuelle beskæftigelse ved én arbejdsgiver dagen før din orlov eller første dag i orloven.

Hvis du ikke opfylder beskæftigelseskravet, så meld dig ledig

Kan du ikke dokumentere din aktuelle ansættelse hos minimum én arbejdsgiver dagen før din orlov eller første dag i din orlov, opfylder du ikke beskæftigelseskravet. Det betyder, at du ikke kan få barselsdagpenge, medmindre du melder dig ledig i din a-kasse og stiller dig til rådighed i din kommune, så kan du have ret til barselsdagpenge som ledig i stedet.

Hvis du ikke opfylder betingelserne ved starten af fraværsperioden

For at få ret til fravær med barselsdagpenge skal du opfylde betingelserne ovenfor ved starten af den enkelte fraværsperiode. Hvis du ikke opfylder betingelserne, når en fraværsperiode begynder, kan du først få barselsdagpenge, hvis du opfylder betingelserne ved starten af en efterfølgende fraværsperiode.

Hvad er en fraværsperiode?

En fraværsperiode er de perioder, som fx en mors orlov er inddelt i. En mor har 3 fraværsperioder: 

1. Graviditetsorloven 4 uger før fødslen 
2. 10 uger efter fødslen
3. Resten af orloven, der ligger efter den 10. uge efter fødslen.

Hvad betyder det for dig som mor?

Hvis du fx ikke opfylder betingelserne, når din graviditetsorlov starter 4 uger før forventet fødsel, har du ikke ret til barselsdagpenge i den periode.

Du kan dog få ret til fravær med barselsdagpenge i senere fraværsperioder. Det kræver, at du har været tilbage på arbejde i et omfang, at du opfylder beskæftigelseskravet, når du starter den næste fraværsperiode. Hvis du opnår en ret til arbejdsløshedsdagpenge midt i en fraværsperiode, har du dog ret til barselsdagpenge fra den dag.

Eksempel: Karen skal på graviditetsorlov 4 uger før fødslen. Hun opfylder ikke beskæftigelseskravet, når hun starter sin orlov. Hun kan derfor ikke få barselsdagpenge fra det tidspunkt. Karen holder derfor orlov uden barselsdagpenge indtil barnet er 20 uger gammelt. Her går hun tilbage på arbejdet i 3 måneder, hvorefter hun går tilbage på orlov. Nu opfylder hun beskæftigelseskravet ved starten af den nye fraværsperiode og kan få barselsdagpenge.

Hvis du opfylder betingelserne midt i 10-ugersperioden

Hvis du opfylder betingelserne midt i 10-ugersperioden, kan du ikke få barselsdagpenge for fraværsperioden. Du kan dog vælge at overdrage op til 8 uger af din orlov til den anden forælder og starte din efterfølgende orlov tidligere. På den måde kan du få barselsdagpenge, før der er gået 10 uger efter fødslen. Læs mere under ’Overdrag orlov’.

Hvis du tidligere har været på orlov med samme barn

Hvis du afbryder din orlov med en 1 uge eller mere og derefter går tilbage på orlov, så vil beskæftigelseskravet automatisk være opfyldt i de efterfølgende fraværsperioder indtil 1 år efter fødslen. Det gælder også, hvis du tidligere har holdt orlov med barselsdagpenge som fx syg gravid. Det kræver dog, at du tidligere har været på orlov med barselsdagpenge vedrørende samme barn eller graviditet. Derudover kræver det, at du fortsat er lønmodtager, dagpengeberettiget ledig eller selvstændig.

Eksempel: En mor bliver syg under graviditeten og får barselsdagpenge i en måned. Hun bliver rask og går tilbage på arbejde. Når hun skal på sin orlov, der starter 4 uger før fødslen, og hun stadig er lønmodtager, vil hun opfylde beskæftigelseskravet, uanset hvor mange timer hun arbejder. 

Får du løn under noget af din orlov?

Hvis du får fuld løn i noget af din orlov, skal du først søge barselsdagpenge, når din arbejdsgiver ikke længere udbetaler løn. Du skal søge barselsdagpenge senest 8 uger efter, din løn er stoppet.

Hvis du får fuld løn under hele din orlov, skal du ikke søge barselsdagpenge.

Sådan dokumenterer du din ansættelse, hvis du er vikar

Hvis du fx er tilknyttet et vikarbureau og ikke har en kontrakt med fast arbejdstid, skal du kunne dokumentere, at du har været ansat i beskæftigelse senest dagen før din orlov. Dokumentation kan være ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdsplan eller lignende.  

Sådan dokumenterer du din ansættelse, hvis du er freelancer

Hvis du er freelancer og modtager honorarer for dit arbejde, skal du have en kontrakt med din arbejdsgiver, der garanterer dig ansættelse senest dagen før din orlov. 

Hvis dit barn er født fra den 2. august 2022

Du kan læse mere om reglerne for barsel her:

• Lønmodtager på barsel
• Ledig på barsel
• Selvstændig på barsel
• Hvis du ikke har ret til barselsdagpenge
• Adoptionsorlov

Hvis dit barn er født før den 2. august 2022

Du kan læse mere om reglerne for barsel her:

• Lønmodtager på barsel
• Ledig på barsel
• Selvstændig på barsel
• Adoptionsorlov

Man kan i 2026 højst få 5.085 kr. om ugen før skat (4.865 kr. i 2025). Det kan du, hvis disse tre punkter passer på din situation:

1. Du holder fuld orlov.
2. Du er ansat mindst 37 timer om ugen.
3. Du får over 22.041,00 kr. (bruttoløn) i månedsløn.

Bruttolønnen er din grundløn og sædvanlige tillæg fratrukket AM-bidrag, feriegodtgørelse, søgnehelligdagsbetaling, pensionsbidrag og ATP-bidrag.

Dine barselsdagpenge bliver beregnet efter, hvor meget du får i timeløn (uden AM-bidrag), og hvor mange timer du holder orlov om ugen.

Man kan i 2026 højst få 137,43 kr. pr. time før skat (131,49 kr. i 2025) i barselsdagpenge. Hvis din timeløn er mindre end 137,43 kr., så får du udbetalt den timeløn, du normalt har.

Sådan beregner vi dine barselsdagpenge

Hvor meget du helt konkret kan få i barselsdagpenge, afhænger dog af disse 3 forhold:

1. Hvor mange timer, du har arbejdet.
2. Din timeløn.
3. Hvor mange timer du holder orlov om ugen.

Du skal kunne dokumentere, at du var ansat med en gyldig kontrakt eller lignende dagen før din orlov eller første dag i orloven, for at vi kan inddrage timerne i beregningen.  

Særligt for dig, der har flere arbejdsgivere

Har du fx arbejdet samlet 50 timer om ugen for tre forskellige arbejdsgivere i mindst 3 af de 4 måneder op til din orlov, men kun kan dokumentere din aktuelle ansættelse dagen før din orlov eller første dag i orloven hos én af dem, kan du ikke få barselsdagpenge for alle 50 timer, men kun det antal du er fraværende under din orlov og skulle have haft arbejdet for den pågældende aktuelle arbejdsgiver, hvis du ikke var på orlov.

Eksempel

Du har udført arbejde for tre arbejdsgivere de seneste 4 hele måneder op til din orlov.  

Du har samlet set arbejdet 50 timer i 3 af de 4 hele måneder op til orloven:

• 10 timer om ugen hos arbejdsgiver A
• 15 timer om ugen hos arbejdsgiver B
• 25 timer om ugen hos arbejdsgiver C  

Dog kan du kun dokumentere med en gyldig og aktuel ansættelseskontrakt el.lign., at du var ansat hos arbejdsgiver A dagen før din orlov eller første dag i orloven, da du stoppede med at arbejde for arbejdsgiver B og C nogle uger op til din orlov, og derfor ikke længere var i et aktuelt ansættelsesforhold hos dem.  

Selvom du opfylder beskæftigelseskravet på baggrund af de 50 timer, du samlet set har arbejdet, kan du kun få beregnet barselsdagpenge for timerne fra arbejdsgiver A, hvor du kan dokumentere, at du har været ansat dagen før din orlov eller første dag i orloven. Det betyder, at du i det her scenarie kun kan få barselsdagpenge for 10 timer om ugen.

Dine barselsdagpenge bliver herefter beregnet efter, hvor meget du får i timeløn (uden AM-bidrag), og hvor mange timer du holder orlov om ugen.

Hvis du ikke var på arbejde på din første orlovsdag eller dagen før, kan du alligevel have ret til barselsdagpenge, hvis du har været i en ”løbende ansættelse”.

For at vurdere om du har været i en løbende ansættelse, vil Udbetaling Danmark bl.a. kigge på følgende:

• Har du været garanteret et antal timer om ugen/måneden?
• Havde du fremtidige vagter/vagtskema planlagt, og hvor lang tid på forhånd var disse planlagt?
• Kunne du sige nej til vagter/opgaver?
• Blev du betragtet som ansat, når du ikke havde vagter/opgaver?
• Havde du et opsigelsesvarsel?

Som dokumentation kan du fx sende din ansættelseskontrakt, lønsedler, arbejdsplan eller lignende.

Udbetaling Danmark bruger dit arbejdstidsskema til at finde ud af, hvilken dag der er dagen før din første orlovsdag.

Eksempel

Lisas første orlovsdag er en mandag. Hendes ansættelse slutter om fredagen i ugen før. Normalt arbejder Lisa fra mandag til fredag – dagen før første orlovsdag vil derfor være fredag. Lisa opfylder betingelsen om at være i ansættelse dagen før sin første orlovsdag, fordi lørdag og søndag ikke vil tælle med.