Kontakt Solsikkelinjen hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)

Solsikkesnor key hanger

Ring til Solsikkelinjen hos AES på 70 12 80 56

Har du brug for ekstra ro, hensyn og støtte, når du ringer til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES)? Vores solsikkelinjer er her for at hjælpe dig. Når du kontakter os via Solsikkelinjen, viser du os, at du har behov for lidt mere ro, hensyn og støtte.

Vores kunderådgivere er særligt trænet til at hjælpe dig, der har et usynligt handicap, som fx ordblindhed, høre- tale- eller synshandicap, angst, ADHD, sensitivitet over for lyd eller lys, tourette, PTSD eller autisme. Vi er her for at vejlede og støtte dig på den bedst mulige måde, når du har spørgsmål til AES.

Nummeret giver dig ingen særlige rettigheder. Men hvis du har behov for mere tålmodighed og hjælp end andre, er du velkommen til at bruge Solsikkelinjen.

 Ugedag  Tidspunkt
Mandag 09:00 - 15:00
Tirsdag - fredag 09:00 - 12:00
Lørdag - søndag Lukket

Lukket helligdage, fredag efter Kr. Himmelfart, 5. juni samt 24. til og med 31. december.

Få hjælp til Digital Post

Du kan give en anden person adgang til Digital Post. Det kan fx være et familiemedlem eller en nær ven. På den måde kan du få hjælp til at holde styr på din post fra det offentlige.

Med en læse- og skriveadgang kan din nærmeste både læse, skrive og besvare Digital Post på dine vegne.