LG får i øjeblikket mange henvendelser om konkurs. Vi samler her svarene på de oftest stillede spørgsmål.
Udbetaling ved konkurs og ophør
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
Anmeld til LG
Start Anmeld til Lønmodtagernes Garantifond (LG)Du skal anmelde til LG, hvis du mangler løn mv.
Hvornår kan jeg anmelde?
Du kan først anmelde manglende løn mv., når din arbejdsgiver er erklæret konkurs, ophørt og insolvent eller død.
Bemærk, at der er forskellige anmeldelsesfrister ved konkurs, ophør og insolvent eller død.
Kom godt i gang
Hvornår hjælper LG?
LG kan først hjælpe dig, når din arbejdsgiver er erklæret konkurs eller ophørt og insolvent. Derefter kan du anmelde om udbetaling af bl.a. din manglende løn, pension og feriepenge.
Er du i tvivl, om din arbejdsgiver er konkurs eller ophørt, kan du finde hjælp her:
Du kan også læse, hvad du skal gøre, hvis du mangler løn mv. og din arbejdsgiver ikke er konkurs eller ophørt:
Hvem kan få penge fra LG?
LG kan betale din løn mv., hvis du var ansat som lønmodtager.
Du er lønmodtager, hvis du har været i et tjenesteforhold til din arbejdsgiver. Det betyder, at du skal have udført dit arbejde personligt for din arbejdsgiver og under din arbejdsgivers instruktioner og kontrol.
Det er stillingens indhold og ikke stillingsbetegnelsen, der afgør, om du er lønmodtager.
Hvem er ikke lønmodtager?
Har du ikke været ansat som lønmodtager, kan du ikke få penge fra LG.
Læs mere om hvem, der ikke kan få penge fra LG:
Hvem er nærtstående?
Du kan desuden ikke få penge fra LG, hvis du har været nærtstående til virksomheden.
Læs mere om hvem, der er nærtstående her:
Hvad betaler LG?
LG kan højst udbetale 160.000 kr. Feriepenge, betaling af søgnehelligdage (SH-betaling) og fritvalgssaldo indgår ikke i dette beløb.
Læs hvad LG kan betale:
Din ansættelsesform har betydning
Hvor meget du kan få udbetalt af LG vil afhænge af, hvordan du har været ansat.
Her kan du læse om de forskellige ansættelsesformer:
Sådan anmelder du
Hvad skal jeg have klar, når jeg skal anmelde?
Før du går i gang med at anmelde, skal du have følgende dokumentation klar:
- Ansættelseskontrakt
- Opsigelse og fritstilling
- Lønsedler for de seneste 6 måneder
- Lønsedler for august og december 2019
- Timesedler
- Anden relevant dokumentation.
Find hjælp til at udfylde din anmeldelse:
Er du tilmeldt NemSMS?
Du kan få en SMS fra LG, når vi har sendt dine penge til udbetaling.
Kan min fagforening anmelde for mig?
Hvis du er medlem af en fagforening, kan de hjælpe dig med at udfylde din anmeldelse til LG med den nødvendige dokumentation.
Her kan du give din fagforening fuldmagt til at udfylde din anmeldelse:
Godkend anmeldelse fra din fagforening
Start Godkend anmeldelse fra din fagforeningHvis din fagforening har hjulpet dig med at udfylde din anmeldelse til LG, vil du modtage en mail, når anmeldelsen er klar til godkendelse.
Send ny dokumentation til LG
Her kan du sende din dokumentation til LG:
Har du ikke NemID?
Du kan også sende din dokumentation med post til:
Lønmodtagernes Garantifond
Kongens Vænge 8
3400 Hillerød
Hvornår får jeg svar på min anmeldelse?
I langt de fleste tilfælde får du svar på din anmeldelse indenfor 35 hverdage. LG behandler altid de ældste anmeldelser først.
I særlige tilfælde kan der gå længere tid, før LG kan træffe en afgørelse i din sag. Læs mere om, hvor hurtigt vi behandler din sag:
Kan jeg selv gøre noget?
Du kan være med til, at sikre, at din anmeldelse bliver behandlet hurtigst muligt. Det gør du ved at huske at sende al den nødvendige dokumentation med i din anmeldelse.
Udbetaling
Hvordan bliver pengene udbetalt?
Løn
LG udbetaler din løn mv. til dig, din fagforening eller A-kasse. Hvis din fagforening eller A-kasse har anmeldt for dig, bliver pengene udbetalt til dem.
Der går 3-5 hverdage, før pengene er overført til din NemKonto, til fagforeningens eller A-kassens konto.
Feriepenge
LG udbetaler dine feriepenge til FerieKonto. Læs mere om, hvornår du kan se dine feriepenge:
Se dine udbetalinger og beregninger fra LG
Start Se udbetalinger fra LGLøn
Se, hvor meget du får udbetalt og beregningerne fra LG.
Find hjælp til at læse dine udbetalinger og beregninger:
Skat
Se, hvordan og hvornår LG beregner skat af de beløb, du får udbetalt:
Til fagforeninger og advokater
Til fagforeninger og advokater ved konkurs
Er du repræsentant for en lønmodtager, kan du anmelde til og se udbetalinger fra LG her:
Her kan du også læse nyt fra LG.
Andre emner
Blanketter og vejledninger
Her finder du alle LG´s blanketter og vejledninger:
Hvis du er uenig eller vil klage
Er du uenig i LG´s afgørelse, kan du kontakte os med dine kommentarer og evt. vedlægge yderligere dokumentation for dit krav. LG gennemgår din sag igen og sender dig en ny afgørelse.
Hvis du fortsat ikke mener, at vores afgørelse er korrekt, kan du anlægge sag mod LG ved retten i Hillerød. LG har ikke noget ankenævn, og derfor kan sagen alene fortsætte ved domstolene.
Læs i LG´s vejledning om afslag, klage og aktindsigt:
ATP's kundeambassadør
Hvis du har forslag til forbedringer eller er utilfreds, har ATP en kundeambassadør, du kan kontakte. Det kan fx være, hvis du ikke synes, du har fået en god service, eller hvis du synes, der er nogle ting, ATP kan gøre bedre.
Læs, hvordan du kontakter kundeambassadøren:
Lovgivning
Her kan du læse mere om lovgivningen for Lønmodtagernes Garantifond (LG).