Om uddannelse efter arbejdsskade

Du kan muligvis få økonomisk støtte, mens du tager en uddannelse, der får dig tilbage i job

Start

Forstå hvad uddannelsesgodtgørelse går ud på

Uddannelsesgodtgørelse er for dig, der ønsker at skifte retning i arbejdslivet, fordi du har en arbejdsskade og ikke kan arbejde med det samme som før. Med en ny uddannelse åbner du for andre jobmuligheder, der tager højde for din arbejdsskade, og som får dig tilbage i job. Det er et frivilligt tilbud.

Under din uddannelse får du hver måned et beløb, der svarer til 83 % af din tidligere løn. Pengene er øremærket til en specifik uddannelse, du vælger sammen med dit kommunale jobcenter. Du kan højst få uddannelsesgodtgørelse i 4 år. 

Der er 7 betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan få uddannelsesgodtgørelse: 

  1. Du har en anerkendt arbejdsskade og en samlet mén-grad på mindst 10 % efter én eller flere arbejdsskader*.
  2. Du er uden job eller i en opsagt stilling.
  3. Du kan ikke arbejde på fuld tid inden for dit tidligere arbejdsområde eller på fuld tid med dine tidligere uddannelser.
  4. Du kan tjene mere med en uddannelse end uden.
  5. Du har endnu ikke fået en afgørelse om dit endelige tab af erhvervsevne.
  6. Du kan gennemføre en uddannelse og arbejde på normale vilkår bagefter.
  7. Den uddannelse, som du vælger, er erhvervskompetencegivende og inden for et område med mangel på arbejdskraft.

*For én af arbejdsskaderne skal mén-graden være afgjort 1. januar 2024 eller senere. Hvis du har en anden skade, hvor du tidligere har fået en mén-grad på fx 5%, kan den herfra indgå i de samlede 10%.

AES afgør, om du opfylder betingelserne

Det er os i AES, der afgør, om du kan få uddannelsesgodtgørelse. Det gør vi ved at undersøge, om du opfylder betingelserne. 

Flere af oplysningerne har vi fra din arbejdsskadesag. Hvis vi mangler viden, spørger vi dig. Vi spørger muligvis også din tidligere arbejdsgiver og din læge om oplysninger, hvis vi skal vide mere om punkt 3. 

Hjælp fra jobcentrene

Til at vurdere punkt 6 og 7 får vi hjælp fra jobcentrene. De kan svare på dine konkrete spørgsmål om uddannelse og job. De hjælper dig med dit valg af uddannelse og sørger for, at det passer med betingelserne. 

Hvis du har spørgsmål til betingelserne, bør du kontakte os i AES. Du kan også tage fat i din fagforening, hvis du vil have hjælp.  

Det er os i AES, der afgør, om du kan få uddannelsesgodtgørelse. Det gør vi blandt andet med hjælp fra jobcentrene. De kender jobmarkedet og kan svare på dine spørgsmål. 

Når du får tilkendt uddannelsesgodtgørelse, skal du selv søge ind på uddannelsen, og følge den. Når du er færdig og har fået dit eksamensbevis, kan du søge job inden for dit nye arbejdsområde.

Din økonomi, mens du uddanner dig

Med uddannelsesgodtgørelse får du hver måned udbetalt et beløb, der svarer til 83 % af den løn, du tjente før din arbejdsskade. 

Når vi skal finde ud af, hvor mange penge, du skal have udbetalt i uddannelsesgodtgørelse, fastsætter vi først, hvor meget din løn var før din arbejdsskade (inklusiv pension, tillæg med videre). 

Her ser vi på, hvor meget du har tjent over en periode på 5 år og vælger det år, hvor din indtægt var højst. Ud fra det beløb afgør vi, hvor meget du helt præcist får i uddannelsesgodtgørelse hver måned. 

Hvis du fx har tjent 35.000 kr. om måneden, vil du modtage ca. 29.000 kr. om måneden i uddannelsesgodtgørelse før skat. Uanset din tidligere løn vil du som minimum få 110 % af den højeste dagpengesats (268.740 kr. årligt i 2024) og maksimalt 42.053 kr. om måneden svarende til en årsløn på 608.000 kr. (2024). 

Du får besked fra os om, hvor meget du nøjagtig får udbetalt om måneden i uddannelsesgodtgørelse.

Du kan højst få uddannelsesgodtgørelse i 4 år.

Hvis du har anden A- eller B-indkomst, mens du tager din uddannelse, skal vi som udgangspunkt trække den fra din uddannelsesgodtgørelse. 

A-indkomst dækker alle former for betaling for personligt arbejde. Det kan fx være, at du har et studiejob eller tjener penge i din egen virksomhed. B-indkomst er penge, du får udbetalt, uden at der er trukket skat, fx et honorar.  

Udgangspunktet for uddannelsesgodtgørelse er, at du hver måned har et fast beløb til rådighed. Hvis du tjener penge ved siden af din uddannelse, modregnes de krone for krone i uddannelsesgodtgørelsen. På den måde vil dit samlede rådighedsbeløb altid være det samme. 

Eksempel: Hvis du fx tjener 5.000 kr. på et studiejob i én måned, trækker vi de 5.000 kr. fra din uddannelsesgodtgørelse i en af de kommende måneder. Hvis du plejer at få 25.000 kr. i uddannelsesgodtgørelse, trækker vi 5.000 kr. fra, så du får 20.000 kr. Din samlede indtægt er dog stadig på 25.000 kr.  

I de fleste tilfælde får vi automatisk besked, hvis du tjener penge ved siden af din uddannelse. I nogle situationer skal du dog give os besked.

Det er hvis, du har: 

  • indtægt fra udlandet
  • indtægt fra selvstændig virksomhed
  • honorarer og lignende indkomst (fx honorar for foredrag eller koncert og lignende B-indkomst).

Du skal give os besked, så vi bedst mulig kan tilpasse det beløb, du får fra os. På den måde undgår du en stor efterregulering. 

Når du begynder at få uddannelsesgodtgørelse, stopper du normalt med at få sociale ydelser. 

I nogle tilfælde kan du stadig have ret til offentlige ydelser, selv om du er i gang med din uddannelse, fx dagpenge under barsel eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. I de tilfælde trækker vi de penge, du får fra andre ydelser, fra din uddannelsesgodtgørelse.

Nogle indtægter skal ikke trækkes fra uddannelsesgodtgørelse. Det gælder fx erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og ydelser fra privattegnede forsikringsordninger. 

De præcise regler om fradrag vil blive beskrevet mere detaljeret i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om uddannelsesgodtgørelse. Hvis du er i tvivl om reglerne, er du velkommen til at kontakte os i AES. 

Hvis du får uddannelsesgodtgørelse, kan du ikke samtidig få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne for den samme arbejdsskade. 

Hvis du ikke opfylder betingelserne for uddannelsesgodtgørelse, kan det være, at du kan få en anden type af godtgørelse, mens du uddanner dig. Om det er tilfældet og hvor meget, du i givet fald kan få, afhænger af din konkrete situation. Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Særligt for dig, der overvejer uddannelsesgodtgørelse

Når du overvejer uddannelse, skal du være opmærksom på 3 ting: 

  1. Uddannelsen skal give dig adgang til et job med gode jobmuligheder.
  2. Du skal kunne arbejde på normale vilkår efter din uddannelse.
  3. Uddannelsen skal være erhvervskompetencegivende.

Du kan læse mere om valg af uddannelse her på borger.dk. 

Hvis du har yderligere spørgsmål om valg af uddannelse, kan dit kommunale jobcenter hjælpe dig. Du kan også læse mere under afsnittet ”Få hjælp til din beslutning”.

Dit valg af uddannelse hænger naturligt sammen med dine ønsker til, hvor du gerne vil og kan arbejde i fremtiden.

Når du overvejer, hvilken uddannelse du gerne vil tage, er det vigtigt at vælge et job, der passer til de ting, du kan - og ikke kan - med din arbejdsskade. Hvor vil du kunne arbejde på samme vilkår som dine kolleger?

Du behøver ikke at kunne arbejde på fuld tid, og hvis der er nogle hjælpemidler, der gør dit job lettere, kan du også bruge dem. Det vigtigste er, at du er i stand til at arbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår uden behov for løntilskud, fleksjob eller lignende.

Hvis du er uddannet tømrer og ikke kan udføre tunge løft efter en arbejdsulykke, kunne bygningskonstruktør måske være en mulighed. Og for dig, der har fået håndeksem som følge af hyppig håndvask i sundhedssektoren, er det værd at overveje, om du skal have job i en butik eller på et kontor.

Du kan også overveje, om det er relevant for dig at supplere en tidligere uddannelse med fx en overbygning.

Søg efter uddannelser med gode jobmuligheder

Du skal også vælge en uddannelse, hvor du har gode jobmuligheder, når du står med dit eksamensbevis i hånden. 

I værktøjet ”Arbejdsmarkedsbalancen” kan du se alle de stillinger og typer af jobs, hvor der er gode jobmuligheder. 

Du skal vælge en uddannelse, der er erhvervskompetencegivende. Det betyder, at den skal give dig færdigheder og viden inden for et bestemt fagområde eller erhverv. 

Gymnasiale eller forberedende uddannelser er for eksempel ikke erhvervskompetencegivende. Det er derimod erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelserne giver adgang til arbejdsmarkedet som fagudlært. Fx tømrer, kontorassistent, social- og sundhedsassistent m.m. Du kan begynde på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen (grundskolen).

Videregående uddannelser

Videregående uddannelse er typisk en overbygning på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Der er flere forskellige former for videregående uddannelser.

En kort videregående uddannelse: Den varer som hovedregel 2 år, men kan også vare længere. Det kan fx være en kort IT-uddannelse.

En mellemlang videregående uddannelse: Den varer mellem 3-4½ år. Det er også professionsbacheloruddannelser. Det kan fx være socialrådgiver- eller pædagoguddannelsen.

En lang videregående uddannelse: Den varer mellem 5-6 år. Det kan fx være uddannelse som civilingeniør. Bemærk, at du højst kan få uddannelsesgodtgørelse i 4 år. Du kan stadig vælge en lang videregående uddannelse, men skal selv betale for den studietid, der ligger ud over de 4 år.

Dit kommunale jobcenter kan vejlede dig i forhold til dit valg af uddannelse og jobmuligheder. De sikrer sig også, at dit valg af uddannelse falder inden for rammerne af ordningen. 

Inden dit møde i jobcenteret er det en god idé at du forbereder dig. Hvilke kompetencer kan du bygge videre på? Og hvilke fremtidige opgaver kan og vil du gerne arbejde med?

Du kan udforske dine muligheder med hjælp fra diverse online guides og værktøjer.

eVejledningen

Hvis du har brug for mere personlig vejledning end den, du kan få i dit kommunale jobcenter, kan du booke et møde med en vejleder hos eVejledningen.

eVejledning er et nationalt vejledningstilbud, som har åbent dag, aften og weekend.

30 professionelle vejledere kan give dig personlig og uafhængig vejledning om valg af uddannelse, kurser eller job.

Særligt for dig, der får uddannelsesgodtgørelse

Under din uddannelse kontakter AES dig hver 6. måned for at høre, om du stadig er studieaktiv. Det er vigtigt, at du svarer os, når vi kontakter dig.

Hvis vi ikke hører fra dig, vil du modtage to rykkere og herefter stopper vi din uddannelsesgodtgørelse. Vi genoptager udbetalingen og efterbetaler for manglende måneder, når du indsender dokumentation for, at du fortsat har ret til uddannelsesgodtgørelse.  

Hvis din situation ændrer sig i løbet af din uddannelse, skal du hurtigst muligt ringe til os. Det kan fx være, at du gerne vil stoppe, at du bliver syg i længere tid eller at du skal på barsel. Vi hjælper dig videre og tilpasser dine udbetalinger. 

Du kan kun få uddannelsesgodtgørelse, hvis du er studieaktiv. Hvis du stopper på din uddannelse, er det vigtigt, at du giver AES besked med det samme. Så undgår du at skulle betale penge tilbage for de måneder, hvor du ikke har gået på studiet.  

Hvis du stadig er studieaktiv, men oplever forhindringer i løbet af din uddannelse, kan du få din uddannelsesgodtgørelse forlænget, dog kun inden for rammerne af de maksimale 4 år. 

Det kan fx være, hvis:

  • du er dumpet en eller flere eksamener
  • du har behov for at udskyde en eller flere eksamener
  • du har haft fravær pga. sygdom eller barsel.

Hvis du er forhindret i at deltage i undervisningen i mere end 30 dage på grund af længerevarende sygdom, skal du ringe til os. Så vejleder vi dig om, hvad du skal gøre. 

Der er en risiko for at miste din ret til uddannelsesgodtgørelse, hvis du forventer at være syg eller have andet fravær fra uddannelsen i mere end 6 måneder. Det samme gælder ved fravær på grund af sygdom i mere end 30 dage, og det gentager sig i 4 forskellige perioder.

Du kan have krav på sygedagpenge, hvis uddannelsesgodtgørelsen ophører pga. sygdom. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter jobcenteret, hvis din uddannelsesgodtgørelse stopper pga. sygdom. Sygedagpengene kan som udgangspunkt tidligst tilkendes fra den dato, du kontakter kommunen.

Hvis du skal på barsel, skal du give AES besked om, hvornår du planlægger at holde orlov fra uddannelsen.

Du får uddannelsesgodtgørelse, mens du er på barselsorlov i 9 måneder, dog 12 måneder hvis du er enlig forsøger. Hvis du vælger at holde længere barselsorlov, får du dog ikke uddannelsesgodtgørelse i den periode, der ligger ud over de 9 eller 12 måneder. 

Når din barselsorlov er færdig, får du igen uddannelsesgodtgørelse fra den måned, hvor du genoptager uddannelsen og er studieaktiv.

Hvis din uddannelse varer mere end 4 år, fordi du har holdt barselsorlov, kan din uddannelsesgodtgørelse forlænges med den periode, hvor du har holdt barselsorlov. 

Hvis du for eksempel har haft 9 måneders barsel, kan du få uddannelsesgodtgørelse i højst 4 år og 9 måneder. I perioden ud over de 4 år vil uddannelsesgodtgørelsen svare til den højeste barselsdagpengesats.

Hvis du vælger at afbryde din uddannelse, fordi du vil skifte til en anden, skal du ringe til os i AES. 

Fordi pengene er øremærket til en specifik uddannelse, skal vi undersøge, om du kan få godtgørelse til den nye uddannelse. Derfor skal du igennem godkendelsesforløbet igen. 

Det betyder, at udbetalingen af din uddannelsesgodtgørelse bliver standset. Den genoptages dog, når du starter på den nye uddannelse, hvis den bliver godkendt. 

Vær opmærksom på, at du kun kan skifte uddannelse én gang. Desuden skal du vide, at de 4 års uddannelsesgodtgørelse gælder for begge uddannelser samlet. Hvis du fx afbryder din første uddannelse efter 12 måneder, vil du højst kunne få uddannelsesgodtgørelse i 36 måneder til din anden uddannelse.

Særligt for dig, der har afsluttet din uddannelse

Du skal give AES besked, når du er færdig med din uddannelse. Vi stopper udbetalingen af din uddannelsesgodtgørelse og afslutter din arbejdsskadesag i den måned, hvor du afslutter din uddannelse. 

Som nyuddannet skal du nu søge job på samme vilkår som andre. Vi opfordrer dig til hurtigst muligt at melde dig ledig i dit jobcenter, så du kan få din økonomi på plads og bliver guidet i forhold til din jobsøgning.

I guiden ”Hvis du bliver ledig” får du overblik over, hvad der er vigtigt for dig at vide.  

Allerede mens du læser, kan du med fordel undersøge dine muligheder for at melde dig ledig som nyuddannet:

Hvis du har en indkomst, mens du får uddannelsesgodtgørelse, skal den trækkes fra dine månedlige udbetalinger fra AES. Du kan læse mere om reglerne i afsnittet ”Hvis du tjener penge ved siden af din uddannelse”. 

Når du er færdiguddannet, laver vi en afsluttende opgørelse. Hvis du har haft tjent penge, som vi ikke tidligere har kendt til, beder vi dig om at betale det beløb, du har tjent ved siden af din uddannelsesgodtgørelse.

Formålet med at tage en uddannelse er, at du kan vende tilbage til arbejdsmarkedet i et job, der passer til dig og din arbejdsskade. Vi regner derfor med, at du finder et job på normale vilkår.

Hvis det viser sig, at du kan tjene mindre med den nye uddannelse, end du kunne, før du fik arbejdsskaden, har du måske ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Eksempel: Du arbejdede som slagter og tjente 500.000 kr. om året, inden du fik din arbejdsskade. Du har nu uddannet dig til et kontorarbejde, hvor man typisk tjener 400.000 kr. om året. Du kan altså ikke tjene mere i et andet job. Derfor er det sandsynligt, at du har et tab af erhvervsevne.

Tab af erhvervsevne til en højere sats

Hvis du gennemfører uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse, beregnes dit eventuelle tab af erhvervsevne på en højere sats (ca. 17%), end hvis du ikke havde gennemført uddannelsen.

Sådan udregner vi dit tab af erhvervsevne

Dit tab af erhvervsevne efter endt uddannelse fastsættes efter nye regler vedtaget i Folketinget den 7. december 2023.

For at beregne dit tab af erhvervsevne fastsætter vi en årsløn - som for øvrigt også er den, vi bruger til at beregne din uddannelsesgodtgørelse.

Årslønnen fastsættes ved at se på, hvor meget du har tjent over en periode på 5 år og vælge det år, hvor din indtægt var højest. Vi anvender som udgangspunkt din faktiske indtjening - uanset om den har været svingende eller påvirket af fx deltidsarbejde.

Når vi skal finde ud af, hvor meget man har mistet af sin evne til at arbejde på grund af sin arbejdsskade, bruger vi procenter, fx 15%, 20%, 30% 40% 50% og så videre.

Den endelige erstatning fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem den løn, du kunne have haft uden skaden (løn før skaden), og den løn du kan tjene med arbejdsskaden.

I eksemplet er der et varigt tab af erhvervsevne, der udgør forskellen mellem den tidligere løn på 500.000 kr. og den nye løn på 400.000 kr. Der er derfor krav på en varig erstatning på ca. 20 procent.

Mere viden

Hvis du er uenig i vores afgørelse, har du mulighed for at klage. På aes.dk finder du den klageformular, som du skal bruge:

Hvis du har været ude for en arbejdsulykke, har din tidligere arbejdsgivers forsikringsselskab mulighed for at klage. Det kan de, fordi de betaler til ydelsen.

De kan fx være uenige i, at du opfylder betingelserne for uddannelsesgodtgørelse eller i den måde, vi har beregnet din månedlige udbetaling på.

Hvis forsikringsselskabet klager, skal Ankestyrelsen tage stilling til vores afgørelse. Mens Ankestyrelsen ser på klagen, fortsætter du med at få udbetalt uddannelsesgodtgørelse hver måned. Det gør du, indtil Ankestyrelsen laver en ny afgørelse.

Hvis Ankestyrelsen er enige i vores afgørelse, fortsætter udbetalingen som før.

Hvis Ankestyrelsen er uenige i vores afgørelse, kan det være, at du enten får færre penge, eller at udbetalingen helt stopper. Det afhænger af deres nye afgørelse. Du vil ikke skulle betale penge tilbage, som du allerede har modtaget - medmindre du har givet forkerte oplysninger, eller hvis du har holdt vigtige oplysninger tilbage, og det har ført til, at vi har truffet en forkert afgørelse.

Kontakt

72 20 60 00 ( Telefontid)

Send Digital Post til 'AES'

Skrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring