Ansøg om skilsmisse efter separation
Hvis du og din ægtefælle er separeret ved bevilling eller dom og nu ønsker at blive skilt, kan I søge om skilsmisse på grundlag af separationen.
Hvis I ikke er enige, kan sagen alligevel startes, ved at blot en af jer sender ansøgningen om at blive skilt. Man har ret til skilsmisse efter seks måneders separation, men kan blive skilt på et hvilket som helst tidspunkt efter separationen, hvis man blot er enig om det.
Der skal betales et lovpligtigt gebyr i sager om separation og skilsmisse som er 825 kr. (2024). Gebyret for en vilkårsforhandling er 2.150 kr. (2024).
Sådan gør du
- Du skal udfylde, underskrive med MitID, betale gebyr og indsende ansøgningen digitalt.
- Når du har udfyldt ansøgningen, underskrevet med MitID og betalt gebyret med betalingskort, oprettes sagen i Familieretshuset.
- Efter du har udfyldt og indsendt ansøgningen, kan der gå op til 24 timer, før du modtager en kvittering i Digital Post.