Ansøg om godkendelse som adoptant
Du skal bruge denne blanket, hvis du ønsker at søge om at blive godkendt som adoptivforælder. Hvis du har afsluttet fase 1 og fase 2 i adoptionsprocessen, skal du søge om iværksættelse af fase 3.
Læs mere om fase 3 og find blanketten under 'Øvrig selvbetjening' på siden.
Sådan gør du
- Du skal udfylde, underskrive og indsende ansøgningen digitalt.
- Når du har udfyldt ansøgningen, har du mulighed for både at printe og gemme blanketten med dine oplysninger.
- Du får en kvittering på mail, når du har indsendt ansøgningen.
Disse oplysninger skal du have klar, når du udfylder ansøgningen:
- Dit/jeres fulde navn, CPR-nummer, statsborgerskab, stilling, e-mail-adresse, adresse, telefonnummer, bopælskommune, strafforhold, trosretning, uddannelse, de seneste 5 års ansættelsesforhold og evt. periode på overførselsindkomst.
- Oplysninger om samliv og ægteskab.
- Barnets/børnenes fulde navn, CPR-nummer og oplysning om, hvorvidt barnet/børnene bor hos dig/jer.
- Oplysninger om økonomi og bolig.
- Begrundelse for at du/I ansøger om godkendelse som adoptant.
- Oplysning om hvorvidt du/I tidligere har ansøgt om at blive godkendt som adoptant.