Send dokumentation til din sag om familieydelser

Her kan du vedhæfte dokumentation til dine sager, som ikke er færdigbehandlet.

Det kan være dokumentation, som

  • Udbetaling Danmark har efterspurgt
  • du ikke fik vedhæftet, da du tidligere udfyldte en ansøgning
  • du ønsker at erstatte med tidligere indsendt dokumentation.

Hvis Udbetaling Danmark spørger efter dokumentation til en sag, som allerede er behandlet, har du fået en besked, som du skal svare direkte på. Det kan du fx gøre under selvbetjeningsløsningen 'Se dine beskeder om familieydelser'.

Sådan gør du

  1. Klik på ’Videre’
  2. Log på med MitID
  3. Vælg den sag, som din dokumentation handler om
  4. Vedhæft dokumentationen og skriv evt. en kommentar om, hvorfor du sender dokumentationen
  5. Klik på 'Send dokumentation'
  6. Når du får en kvittering, har du sendt dokumentationen til Udbetaling Danmark, Familieydelser.

Sådan gemmer du dokumentation fra din digitale postkasse

Her kan du finde vejledning til, hvordan du gemmer dokumentation fra din digitale postkasse:

Digital post: Sådan gemmer du et dokument på din mobil
  • Åbn appen Digital Post på din mobil
  • Log ind med MitID
  • Vælg ’Indbakke’
  • Åbn beskeden, som du gerne vil gemme
  • Klik på de tre prikker øverst til højre
  • Vælg ’Download’
  • Klik på ’Gem’ øverst til højre
  • Dokumentet er nu gemt i dit lokale webarkiv
  • Du finder dokumentet, når du vælger ’Vedhæft filer’ til fx selvbetjeningsløsningen på borger.dk.

Sådan gemmer du et dokument på din computer 
  • Log ind på borger.dk eller eboks.dk med MitID
  • Find beskeden i indbakken
  • På Digital Post klikker du på de tre prikker øverst til højre
  • Herefter klikker på du på ’Udskriv’
  • På eboks.dk klikker du på ikonet for printer (Print) øverst til højre
  • Vælg ’Gem som PDF-fil’
  • Giv dit dokument et sigende navn, og gem det på din computer
  • Dokumentet er nu gemt
  • Vedhæft dokumentet ved at finde det, hvor du har gemt det.

e-Boks: Sådan gemmer du et dokument på din mobil
  • Åbn appen e-Boks på din mobil
  • Log ind med MitID
  • Åbn beskeden, som du gerne vil gemme
  • Klik på de tre prikker øverst til højre
  • Vælg ’Gem i arkiver’ nederst i det vindue, der kommer op.
  • Klik på ’Gem’ øverst til højre
  • Dokumentet er nu gemt i dit lokale webarkiv
  • Du finder dokumentet, når du vælger ’Vedhæft dokument’ til fx selvbetjeningsløsningen på borger.dk.