Registrering af særlige oplysninger

Der er klare regler for, hvordan særlige personoplysninger må registreres og behandles

Der er klare regler for, hvordan særlige personoplysninger må registreres og behandles

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Politiet må registrere oplysninger om fingeraftryk og DNA-profiler i forbindelse med opklaring af kriminalitet. Dine oplysninger må dog kun registreres, hvis du er sigtet for en lovovertrædelse, der kan give fængsel i 1 ½ år eller derover. For registrering af DNA-profiler gælder, at politiet kun må registrere den del, der kan bruges til identifikation, men ikke oplysninger om fx arveanlæg.

Fingeraftryk og DNA-profiler bliver registreret henholdsvis i Fingeraftryksregistret og i Det Centrale DNA-register. Politiet administrerer begge registre. Oplysningerne om en registreret person skal slettes, når personen fylder 80 år, med mindre der er særlige forhold, der gør det nødvendigt at opbevare oplysningerne i længere tid.

I forbindelse med forskning og statistik er det tilladt at behandle personoplysninger, der er nødvendige for projekterne. Oplysningerne må ikke senere bruges til andre formål end den videnskabelige eller statistiske undersøgelse, de er indhentet i forbindelse med. Datatilsynet skal desuden give tilladelse til brug af personoplysninger om rent private forhold.

Oplysninger, der indgår i forskning eller statistik, må kun videregives, hvis Datatilsynet har givet tilladelse. Personoplysninger må desuden kun videregives, hvis de skal bruges i andre videnskabelige eller statistiske undersøgelser.

Offentlige myndigheder og private virksomheder mv. må ikke automatisk registrere de telefonnumre, som de ansatte ringer til. Det er heller ikke tilladt at modtage oversigter fra teleselskabet, der indeholder en specifikation af de numre, en ansat har ringet til.