Om uddannelse efter arbejdsskade

Du kan muligvis få økonomisk støtte, mens du tager en uddannelse, der får dig tilbage i job

Start

Forstå hvad uddannelsesgodtgørelse går ud på

Uddannelsesgodtgørelse er for dig, der ønsker at skifte retning i arbejdslivet, fordi du har en arbejdsskade og ikke kan arbejde med det samme som før. Med en ny uddannelse åbner du for andre jobmuligheder, der tager højde for din arbejdsskade, og som får dig tilbage i job. Det er et frivilligt tilbud.

Uddannelsesgodtgørelse udgør 83 procent af din tidligere løn, efter at din løn er fratrukket 8 procent, som svarer til AM-bidraget. Du skal ikke betale AM-bidrag af din uddannelsesgodtgørelse, ligesom der heller ikke sker indbetaling til ATP.

Pengene er øremærket til en specifik uddannelse, du vælger sammen med dit kommunale jobcenter. Du kan højst få uddannelsesgodtgørelse i 4 år.

Der er 7 betingelser, der skal være opfyldt, for at du kan få uddannelsesgodtgørelse: 

  1. Du har en anerkendt arbejdsskade og en samlet mén-grad på mindst 10 % efter én eller flere arbejdsskader. Hvis du har en anden arbejdsskade, hvor du tidligere har fået en mén-grad på fx 5 %, kan den indgå i de samlede 10 %*
  2. Du er uden job eller i en opsagt stilling.
  3. Du kan ikke arbejde på fuld tid inden for dit tidligere arbejdsområde eller på fuld tid med dine tidligere uddannelser.
  4. Du kan tjene mere med en uddannelse end uden.
  5. Du har endnu ikke fået en afgørelse om dit endelige tab af erhvervsevne.
  6. Du forventes at kunne gennemføre en uddannelse og arbejde på almindelige vilkår bagefter.
  7. Den uddannelse, som du vælger, er erhvervskompetencegivende og inden for et område med mangel på arbejdskraft.

*Hvis din arbejdsulykke er sket eller din erhvervssygdom er anmeldt før 1. juli 2024, skal mén-graden for én af arbejdsskaderne være afgjort 1. januar 2024 eller senere. Hvis din arbejdsulykke er sket eller din erhvervssygdom er anmeldt efter 1. juli 2024 er vilkåret opfyldt, hvis AES forventer et samlet varigt mén på 10 %. 

AES afgør, om du opfylder betingelserne

Det er os i AES, der afgør, om du kan få uddannelsesgodtgørelse. Det gør vi ved at undersøge, om du opfylder betingelserne. 

Flere af oplysningerne har vi fra din arbejdsskadesag. Hvis vi mangler viden, spørger vi dig. Vi spørger muligvis også din tidligere arbejdsgiver og din læge om oplysninger, hvis vi skal vide mere om punkt 3. 

Hjælp fra jobcentrene

Til at vurdere punkt 6 og 7 får vi hjælp fra jobcentrene. De kan svare på dine konkrete spørgsmål om uddannelse og job. De hjælper dig med dit valg af uddannelse og sørger for, at det passer med betingelserne. 

Hvis du har spørgsmål til betingelserne, bør du kontakte os i AES. Du kan også tage fat i din fagforening, hvis du vil have hjælp.  

Det er os i AES, der afgør, om du kan få uddannelsesgodtgørelse. Det gør vi blandt andet med hjælp fra jobcentrene. De kender jobmarkedet og kan vejlede dig om valg af job og uddannelse. 

Når du får tilkendt uddannelsesgodtgørelse, skal du selv søge ind på den eller de uddannelser, du får godkendt. Du skal følge den uddannelse, du bliver optaget på. Når du er færdig, kan du søge job inden for dit nye arbejdsområde.

Din økonomi, mens du uddanner dig

Med uddannelsesgodtgørelse får du hver måned udbetalt et beløb, der udgør 83 procent af din tidligere løn, efter at din løn er fratrukket 8 procent, som svarer til AM-bidraget. Du skal ikke betale AM-bidrag af din uddannelsesgodtgørelse, og der trækkes heller ikke et beløb til indbetaling af ATP-bidrag.

Når vi skal finde ud af, hvor mange penge, du skal have udbetalt i uddannelsesgodtgørelse, fastsætter vi først, hvor meget din årsløn var før din arbejdsskade (inklusiv pension, tillæg med videre).

Her ser vi på, hvor meget du har tjent over en periode på 5 år og vælger det år, hvor din indtægt var højst. Ud fra det beløb afgør vi, hvor meget du helt præcist får i uddannelsesgodtgørelse hver måned.

Hvis du fx har tjent 35.000 kr. om måneden, vil du modtage ca. 27.000 kr. om måneden i uddannelsesgodtgørelse før skat.

Uanset din tidligere løn vil du som minimum få 22.395 kr. om måneden svarende til en årlig indkomst på 268.740 kr. årligt (110 % af den højeste dagpengesats) og maksimalt 38.690 kr. om måneden.

Du får besked fra os om, hvor meget du nøjagtig får udbetalt om måneden i uddannelsesgodtgørelse.

Uddannelsesgodtgørelsen betales forud.

Du kan højst få uddannelsesgodtgørelse i 4 år.

Udgangspunktet for uddannelsesgodtgørelse er, at du hver måned har et fast beløb til rådighed. Hvis du tjener penge ved siden af din uddannelse, modregnes de krone for krone i uddannelsesgodtgørelsen. På den måde vil dit samlede rådighedsbeløb altid være det samme. 

Eksempel: Hvis du fx tjener 5.000 kr. på et studiejob i én måned, trækker vi de 5.000 kr. fra din uddannelsesgodtgørelse i en af de kommende måneder. Hvis du plejer at få 25.000 kr. i uddannelsesgodtgørelse, trækker vi 5.000 kr. fra, så du får 20.000 kr. Din samlede indtægt er dog stadig på 25.000 kr.  

Vi fradrager både A- og B-indkomst. A-indkomst dækker alle former for løn. Det kan fx være, at du har et studiejob eller tjener penge i din egen virksomhed. B-indkomst er penge, du får udbetalt, uden at der er trukket skat, fx et honorar.

Situationer, du skal være opmærksom på

I de fleste tilfælde får vi automatisk besked fra Skattestyrelsen, hvis du tjener penge ved siden af din uddannelse. I nogle situationer ved vi dog ikke, at du har indkomst.

Derfor skal du give os besked, hvis du har: 

  • indtægt fra udlandet
  • indtægt fra selvstændig virksomhed
  • honorarer og lignende indkomst (fx honorar for foredrag eller koncert og lignende B-indkomst).

Du skal give os besked, så vi bedst mulig kan tilpasse det beløb, du får fra os. På den måde undgår du en stor efterregulering. 

Når du begynder at få uddannelsesgodtgørelse, stopper du normalt med at få sociale ydelser. 

I nogle tilfælde kan du stadig have ret til offentlige ydelser, selv om du er i gang med din uddannelse, fx dagpenge under barsel, ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb eller sygedagpenge. I de tilfælde fradrager vi de penge, du får fra de andre ydelser krone for krone i din uddannelsesgodtgørelse. 

Andre offentlige ydelser, fx boligstøtte og børnepenge, får du, som du plejer. Din indkomst kan dog ændre sig, når du begynder at få uddannelsesgodtgørelse, og det kan have betydning for de andre ydelser, hvis de er indkomstafhængige.

Nogle indtægter skal ikke trækkes fra uddannelsesgodtgørelse. Det gælder fx erstatning for tabt arbejdsfortjeneste og ydelser fra privattegnede forsikringsordninger. 

De præcise regler om fradrag vil blive beskrevet mere detaljeret i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om uddannelsesgodtgørelse. Hvis du er i tvivl om reglerne, er du velkommen til at kontakte os i AES. 

Hvis du får uddannelsesgodtgørelse, kan du ikke samtidig få udbetalt erstatning for tab af erhvervsevne, mens du uddanner dig.

Hvis du ikke opfylder betingelserne for uddannelsesgodtgørelse, kan det være, at du kan få erstatning for tab af erhvervsevne, mens du uddanner dig. Om det er tilfældet og hvor meget, du i givet fald kan få, afhænger af din konkrete situation. Kontakt os, hvis du vil høre mere.

Særligt for dig, der overvejer at uddanne dig

Når du skal vælge uddannelse, bør du se nærmere på de uddannelser, der falder inden for rammerne af ordningen. 

Her er der 3 ting, du skal holde øje med:  

  1. Uddannelsen skal give dig adgang til et job med gode jobmuligheder.
  2. Du skal kunne arbejde på normale vilkår efter din uddannelse.
  3. Uddannelsen skal være erhvervskompetencegivende.

Hvis du overvejer flere forskellige uddannelser

Overvejer du flere forskellige uddannelser, så er det en god idé, at du søger om uddannelsesgodtgørelse til dem alle. Hvis du ikke bliver optaget på dit førstevalg, behøver du ikke at starte processen for godkendelse forfra. Det giver dig mere fleksibilitet og mulighed for at komme hurtigere i gang med at uddanne dig, selvom det ikke går som planlagt første gang.

Det er kommunen, der kan indstille til AES, at du ønsker godkendelse til flere uddannelser.

Dit valg af uddannelse hænger naturligt sammen med dine ønsker til, hvor du gerne vil og kan arbejde i fremtiden.

Når du overvejer, hvilken uddannelse du gerne vil tage, er det vigtigt at vælge et job, der passer til de ting, du kan - og ikke kan - med din arbejdsskade. Hvor vil du kunne arbejde på samme vilkår som dine kolleger?

Du behøver ikke at kunne arbejde på fuld tid, og hvis der er nogle hjælpemidler, der gør dit job lettere, kan du også bruge dem. Det vigtigste er, at du er i stand til at arbejde på almindelige løn- og ansættelsesvilkår uden behov for løntilskud, fleksjob eller lignende.

Hvis du er uddannet tømrer og ikke kan udføre tunge løft efter en arbejdsulykke, kunne bygningskonstruktør måske være en mulighed. Og for dig, der har fået håndeksem som følge af hyppig håndvask i sundhedssektoren, er det værd at overveje, om du skal have job i en butik eller på et kontor.

Du kan også overveje, om det er relevant for dig at supplere en tidligere uddannelse med fx en overbygning.

Søg efter uddannelser med gode jobmuligheder

Du skal vælge en uddannelse, hvor du har gode jobmuligheder, når du står med dit eksamensbevis i hånden. 

I værktøjet ”Arbejdsmarkedsbalancen” kan du se alle de stillinger og typer af jobs, hvor der er gode jobmuligheder. 

Du skal vælge en uddannelse, der er erhvervskompetencegivende. Det betyder, at den skal give dig færdigheder og viden inden for et bestemt fagområde eller erhverv. 

Det omfatter erhvervsgrunduddannelser (egu), som afsluttes på niveau 3 i forberedende grunduddannelse, erhvervsuddannelser, professionsbacheloruddannelser eller andre videregående uddannelser.

Gymnasiale eller forberedende uddannelser er for eksempel ikke erhvervskompetencegivende. Det er derimod erhvervsuddannelser og videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelserne giver adgang til arbejdsmarkedet som fagudlært. Fx tømrer, kontorassistent, social- og sundhedsassistent m.m. Du kan blive optaget på en erhvervsuddannelse, hvis du har folkeskolens afgangseksamen.

Videregående uddannelser

Videregående uddannelse er typisk en overbygning på enten en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse.

Der er flere forskellige former for videregående uddannelser.

En kort videregående uddannelse: Den varer som hovedregel 2 år, men kan også vare længere. Det kan fx være en kort IT-uddannelse.

En mellemlang videregående uddannelse: Den varer mellem 3½-4 år. Det er også professionsbacheloruddannelser. Det kan fx være socialrådgiver- eller pædagoguddannelsen.

En lang videregående uddannelse: Den varer mellem 5-6 år. Det kan fx være uddannelse som civilingeniør. Bemærk, at du højst kan få uddannelsesgodtgørelse i 4 år. Du kan stadig vælge en lang videregående uddannelse, men skal selv betale for den studietid, der ligger ud over de 4 år.

Dit kommunale jobcenter kan vejlede dig i forhold til dit valg af uddannelse og jobmuligheder. De sikrer sig også, at dit valg af uddannelse falder inden for rammerne af ordningen. 

Inden dit møde i jobcenteret er det en god idé at du forbereder dig. Hvilke kompetencer kan du bygge videre på? Og hvilke fremtidige opgaver kan og vil du gerne arbejde med?

Du kan udforske dine muligheder med hjælp fra diverse online guides og værktøjer.

eVejledningen

Hvis du har brug for mere personlig vejledning end den, du kan få i dit kommunale jobcenter, kan du booke et møde med en vejleder hos eVejledningen.

eVejledning er et nationalt vejledningstilbud, som har åbent dag, aften og weekend.

30 professionelle vejledere kan give dig personlig og uafhængig vejledning om valg af uddannelse, kurser eller job.

Særligt for dig, der får uddannelsesgodtgørelse

Under din uddannelse kontakter AES dig hver 6. måned for at høre, om du stadig er studieaktiv. Det er vigtigt, at du svarer os, når vi kontakter dig.

Hvis vi ikke hører fra dig, vil du modtage to rykkere og herefter stopper vi din uddannelsesgodtgørelse. Vi genoptager udbetalingen og efterbetaler for manglende måneder, når du indsender dokumentation for, at du fortsat har ret til uddannelsesgodtgørelse.  

Hvis din situation ændrer sig i løbet af din uddannelse, skal du hurtigst muligt ringe til os. Det kan fx være, at du gerne vil stoppe, at du bliver syg i længere tid eller at du skal på barsel. Vi hjælper dig videre og tilpasser dine udbetalinger. 

Du kan kun få uddannelsesgodtgørelse, hvis du er studieaktiv. Hvis du stopper på din uddannelse, er det vigtigt, at du giver AES besked med det samme. Så undgår du at skulle betale penge tilbage for de måneder, hvor du ikke har gået på studiet.  

Hvis du stadig er studieaktiv, men oplever forhindringer i løbet af din uddannelse, kan du få din uddannelsesgodtgørelse forlænget, dog kun inden for rammerne af de maksimale 4 år. 

Det kan fx være, hvis:

  • du er dumpet en eller flere eksamener
  • du har behov for at udskyde en eller flere eksamener
  • du har haft fravær pga. sygdom eller barsel.

Hvis du er forhindret i at deltage i undervisningen i mere end 30 dage på grund af længerevarende sygdom, skal du ringe til os. Så vejleder vi dig om, hvad du skal gøre. 

Der er en risiko for at miste din ret til uddannelsesgodtgørelse, hvis du forventer at være syg eller have andet fravær fra uddannelsen i mere end 6 måneder. Det samme gælder ved fravær på grund af sygdom i mere end 30 dage (tælles som kalenderdage), og det gentager sig i 4 forskellige perioder.

Du kan have krav på sygedagpenge, hvis uddannelsesgodtgørelsen ophører pga. sygdom. Det er derfor vigtigt, at du hurtigst muligt kontakter jobcenteret, hvis din uddannelsesgodtgørelse stopper pga. sygdom. Sygedagpengene kan som udgangspunkt tidligst tilkendes fra den dato, du kontakter kommunen.

Hvis du bliver forælder under din uddannelse, skal du i god tid inden din barsel give AES besked om, hvornår du planlægger at holde barselsorlov. Du skal også informere dit uddannelsessted, så I sammen kan tilrettelægge dit uddannelsesforløb, så det passer til din barselsperiode.

Når du er på barsel, kan du modtage uddannelsesgodtgørelse i 9 måneder, dog 12 måneder hvis du er enlig forsørger. 

Hvis du vælger at holde længere barselsorlov, får du ikke uddannelsesgodtgørelse i den periode, der ligger ud over de 9 eller 12 måneder. Når din barselsorlov er færdig, får du igen uddannelsesgodtgørelse fra den måned, hvor du genoptager uddannelsen og er studieaktiv.

Du får uddannelsesgodtgørelse, mens du er på barselsorlov i 9 måneder, dog 12 måneder hvis du er enlig forsørger. Hvis du vælger at holde længere barselsorlov, får du dog ikke uddannelsesgodtgørelse i den periode, der ligger ud over de 9 eller 12 måneder. 

Hvis din uddannelse varer mere end 4 år, fordi du har holdt barselsorlov, kan din uddannelsesgodtgørelse forlænges med den periode, hvor du har holdt barselsorlov. Hvis du for eksempel har haft 9 måneders barsel, kan du få uddannelsesgodtgørelse i højst 4 år og 9 måneder. I perioden ud over de 4 år vil uddannelsesgodtgørelsen svare til den højeste barselsdagpengesats. 

Hvis du vælger at afbryde din uddannelse, fordi du vil skifte til en anden, skal du ringe til os i AES. 

Fordi pengene er øremærket til en specifik uddannelse, skal vi undersøge, om du kan få godtgørelse til den nye uddannelse. Derfor skal du igennem godkendelsesforløbet igen. 

Det betyder, at udbetalingen af din uddannelsesgodtgørelse bliver standset. Den genoptages dog, når du starter på den nye uddannelse, hvis den bliver godkendt. 

Vær opmærksom på, at du kun kan skifte uddannelse én gang. Desuden skal du vide, at de 4 års uddannelsesgodtgørelse gælder for begge uddannelser samlet. Hvis du fx afbryder din første uddannelse efter 12 måneder, vil du højst kunne få uddannelsesgodtgørelse i 36 måneder til din anden uddannelse.

Særligt for dig, der har afsluttet din uddannelse

Vi stopper udbetalingen af din uddannelsesgodtgørelse og afslutter din arbejdsskadesag i den måned, hvor du bliver færdig på din uddannelse. 

I den forbindelse laver vi en afsluttende opgørelse, hvor vi tjekker, om du har haft indkomst i uddannelsesperioden, som vi ikke har taget højde for. Hvis du har det, beder vi dig om at betale det beløb, du har tjent ved siden af din uddannelsesgodtgørelse.

Som nyuddannet skal du søge job på samme vilkår som andre i samme situation. 

Allerede mens du læser, kan du med fordel undersøge dine muligheder for at melde dig ledig som nyuddannet. Det kan være, at du har ret til dagpenge, hvis du melder dig ind i en A-kasse i forbindelse med at du afslutter din uddannelse. 

Vi opfordrer dig til hurtigst muligt at melde dig ledig i dit jobcenter, så du kan få din økonomi på plads og bliver guidet i forhold til din jobsøgning.

I guiden ”Hvis du bliver ledig” får du overblik over, hvad der er vigtigt for dig at vide.

Med din nye uddannelse kommer du forventeligt tilbage i job og får et arbejdsliv på normale vilkår, der passer til dig og din arbejdsskade. Derfor afslutter AES din sag, når du er færdig med din uddannelse. 

Vi undersøger altså ikke, om du har et tab af erhvervsevne, medmindre du beder os om det. Der er særlig 2 situationer, hvor du bør kontakt os:

Dit nye lønniveau er lavere end dit tidligere

Hvis lønniveauet i dit nye job er lavere end lønniveauet i det job, hvor du fik arbejdsskaden, kan det være, at du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Eksempel: Du arbejdede som slagter og tjente 500.000 kr. om året, inden du fik din arbejdsskade. Du har nu uddannet dig til et kontorarbejde, hvor du 400.000 kr. om året. Du kan altså ikke tjene det samme i dit nye job. Derfor er det sandsynligt, at du har et tab af erhvervsevne.

Din arbejdsskade begrænser dig i dit nye job

Hvis du gennemfører uddannelsen med uddannelsesgodtgørelse, og du mener, at din arbejdsskade begrænser dig i det nye job, bør du kontakte AES. Så undersøger vi, om du har ret til erstatning for tab af erhvervsevne.

Hvis det er tilfældet, beregner vi dit eventuelle tab af erhvervsevne på en højere sats (ca. 17%), end hvis du ikke havde gennemført uddannelsen.

For at beregne dit tab af erhvervsevne bruger vi den årsløn, som også er brugt til at beregne din uddannelsesgodtgørelse.

Årslønnen fastsætter vi som hovedregel ved at se på, hvor meget du har tjent over en periode på 5 år og vælge det år, hvor din indtægt var højest. Vi anvender som udgangspunkt din faktiske indtjening - uanset om den har været svingende eller påvirket af fx deltidsarbejde.

Når vi skal finde ud af, hvor meget man har mistet af sin evne til at arbejde på grund af sin arbejdsskade, bruger vi procenter, fx 15%, 20%, 30% 40% 50% og så videre.

Den endelige erstatning fastsættes med udgangspunkt i forskellen mellem din tidligere løn, og den løn du kan tjene med arbejdsskaden.

Hvis du fx har tjent 500.000 kr. om året, inden du fik din arbejdsskade, og i det nye job tjener 400.000 kr. om året, udgør dit varige tab af erhvervsevne forskellen mellem den tidligere løn på 500.000 kr. og den nye løn på 400.000 kr. Der er derfor krav på en varig erstatning på ca. 20 procent.

Mere viden

Kontakt

72 20 60 00 Telefontid

Send Digital Post til 'AES'

Skrevet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring