Ansøg om kontanthjælp

Du skal på første ledighedsdag sørge for at søge om kontanthjælp via selvbetjeningen.

Du vil via Digital Post modtage en indkaldelse til visitationssamtale i Jobcenteret. Det er vigtigt, at du møder til denne samtale ellers kan det betyde, at du vil modtage et afslag på din ansøgning.

Når du sender din ansøgning, er det vigtigt, at du også sender al dokumentation med, som du bliver bedt om. Det fremgår til sidst i ansøgningen præcis hvilke typer af dokumentation, der skal medsendes. Det kan fx være indtægtsforhold, formueforhold, boligudgifter.