Du søger SU til en hel uddannelse i udlandet i minSU.
SU i udlandet
Du kan søge om at få din SU med til udlandet
Læs mere og selvbetjeningsløsninger
SU i udlandet
Hvis du vælger at læse uden for Danmark, kan du i mange tilfælde få din SU med til udlandet. Der er forskellige regler, alt efter hvilken uddannelse og hvor i verden du vil læse. Vil du have din SU med til et studieophold i udlandet, skal du kontakte en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted.
Vil du søge SU til en hel uddannelse i udlandet, skal du gøre 2 ting:
- sikre dig, at din uddannelse er godkendt til SU
- søge SU til uddannelsen
Du kan tidligst søge SU 3 måneder, før du starter på uddannelsen.
Udlandsstipendium
Hvis du vil læse en hel uddannelse på kandidat/master-niveau i udlandet, kan du søge om at få udlandsstipendium og eventuelt udlandsstudielån, hvis du skal betale en studieafgift. Stipendiet dækker helt eller delvist studieafgiften på nogle udvalgte udenlandske uddannelser. Udlandsstipendiet er som udgangspunkt skattefrit.
Flere oplysninger
Du kan få flere oplysninger om SU på dit uddannelsessted eller på su.dk.
Overblik over din SU
Du kan få overblik over SU, lån og tillægsydelser i Uddannelses- og Forskningsstyrelsen selvbetjening minSU.
Her på borger.dk kan du få et overblik over nogle af de oplysninger, det offentlige har om dig – også din SU, dine tillæg, næste udbetaling, status for sager med videre.
Log ind på Mit Overblik og se blandt andet udvalgte oplysninger om din uddannelsesstøtte.
Kontakt om SU
Går du på en uddannelse i Danmark, men skal på studieophold i udlandet, skal du tale med en SU-medarbejder på dit danske uddannelsessted om din SU.
Vil du henvende dig til Uddannelses- og Forskningsstyrelsen om en sag om en hel uddannelse i udlandet, skal du kontakte os via Digital Post på borger.dk, Digital Post-appen og mit.dk.
Log ind med MitID og gør følgende:
1: Vælg Ny besked øverst i venstre hjørne
2: Vælg myndighed (statslige myndigheder)
3: Vælg Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
4: Vælg den kategori, der passer til din forespørgsel
Når du har skrevet din mail, klik ”Send".
Brexit og SU
Storbritannien forlod EU ved udgangen af 2020.
På Uddannelses- og Forskningsministeriets hjemmeside kan du læse mere om, hvad brexit betyder for britiske statsborgeres ret til SU og andre danske ydelser. Du kan også læse om danske og andre EU/EØS-statsborgeres ret til dansk uddannelsesstøtte i Storbritannien.