Højskoler

Et højskoleophold er for både unge, voksne og ældre. Der findes også korte kurser for familier

Et højskoleophold er for både unge, voksne og ældre. Der findes også korte kurser for familier

Du kan vælge mellem omkring 70 højskoler (2018) i Danmark.

Skolerne arbejder ud fra forskellige temaer eller idégrundlag, så udvalget er bredt og består bl.a. af:

  • gymnastik- og idrætshøjskoler
  • religiøse højskoler
  • sundhedshøjskoler
  • specialiserede højskoler, fx filmhøjskoler.

Er du mellem 16 1/2 og 19 år, kan du blive optaget på en ungdomshøjskole. På andre højskoler er de fleste elever mellem 18 og 24 år gamle, og på de mellemlange og korte kurser deltager folk i alle aldre.

Priserne er meget forskellige og afhænger af kursustype, længde, årstid og andet.

Går du på et langt eller et mellemlangt kursus på højskole, koster det mellem ca. 1.000 og 2.500 kr. om ugen (2018). De korte kurser koster ca. 4.600 kr. for en uge og 6.500 kr. for to uger (2018). Priserne dækker ophold, undervisning og mad og i nogle tilfælde udflugter. Kontakt højskolen for at få oplysning om prisen for netop det kursus, du er interesseret i.

Der er i enkelte situationer mulighed for økonomisk støtte til et højskoleophold.

Du kan læse om priser og tilskudsmuligheder på Folkehøjskolernes forenings hjemmeside: