Specialundervisning for voksne er et tilbud til dig, der lever med fysiske eller psykiske handicap.
Tilbuddet kan indeholde undervisning og specialpædagogisk bistand, der har til formål at afhjælpe eller begrænse virkningerne af dit handicap. Det kan også være rådgivning til dig og dine pårørende.
Undervisningen skal give dig nye muligheder for et mere aktivt liv. Du kan fx få viden om strategier og metoder, der sætter dig i stand til i højere grad at deltage aktivt i dit eget liv og i samfundet.
Din kommune iværksætter specialundervisning for voksne. Det er en planlagt, tidsbegrænset, fremadskridende og målrettet aktivitet.
Specialundervisning omhandler ikke ordblindhed eller specialpædagogisk støtte til ordinær uddannelse (SPS).