Rammer for folkeskolen

Rammerne for folkeskolen er fastlagt i Folkeskoleloven

Rammerne for folkeskolen er fastlagt i Folkeskoleloven

Folkeskolens formål er - i samarbejde med forældrene - at give eleverne færdigheder, der:

  • forbereder dem til videre uddannelse og giver dem lyst til at lære mere
  • gør dem fortrolige med dansk kultur og historie
  • giver dem forståelse for andre lande og kulturer
  • bidrager til deres forståelse for menneskets samspil med naturen og fremmer den enkelte elevs alsidige udvikling.

Folkeskolen skal udvikle arbejdsmetoder og skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle.

Folkeskolen skal forberede eleverne til deltagelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens virke skal derfor være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.

De obligatoriske fag i folkeskolen er delt op i tre faggrupper: De humanistiske fag, de praktiske/musiske fag og naturfag. Fagene fordelt på klassetrin er:

Humanistiske

  • dansk på alle klassetrin
  • engelsk på alle klassetrin
  • 2. fremmedsprog fra 5. klasse og mulighed for 3. fremmedsprog som valgfag fra 7. klasse
  • kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor der er konfirmationsforberedelse
  • historie på 3.-9. klassetrin
  • samfundsfag på 8. og 9. klassetrin.

Praktiske/musiske

  • idræt på alle klassetrin
  • musik på 1.-6. klassetrin
  • billedkunst på 1.-5. klassetrin
  • håndværk og design (tidligere sløjd og håndarbejde) og madkundskab (tidligere hjemkundskab) på et eller flere klassetrin inden for 4.-7. klassetrin.

Naturfag

  • matematik på alle klassetrin
  • natur/teknologi (tidligere natur/teknik) på 1.-6. klassetrin
  • geografi på 7.-9. klassetrin
  • biologi på 7.-9. klassetrin
  • fysik/kemi på 7.-9. klassetrin.

Skolerne skal tilbyde enten tysk eller fransk som tilbudsfag fra 7.-9. klasse.

Herudover er der en række valgfag, som skolerne kan tilbyde eleverne fra 7.- 10. klasse. Det drejer sig fx om drama, musik, film og medier.

Eleverne på 7., 8. og 9. klassetrin skal vælge mindst et valgfag eller tilbudsfag.

Understøttende undervisning skal – som navnet siger – understøtte og supplere den almindelige undervisning. Den understøttende undervisning kan både udføres af lærere og pædagoger. Tanken er, at eleverne får mulighed for at afprøve det, de har lært i de fagopdelte timer, i praksis. Den understøttende undervisning ligger i slutningen af skoledagen.

Læs mere om understøttende undervisning på Undervisningsministeriets hjemmeside.

En gennemsnitlige skoleuges længde er:

• 30 timer for de mindste børn i børnehaveklassen til 3. klasse

• 33 timer for de mellemste børn i 4.-6. klasse

• 35 timer for de største børn i 7. – 9. klasse.

Lektiehjælp

Indførelsen af de obligatoriske lektiecaféer trådte i kraft fra den 1. august 2015.

Flere elever med særlige behov skal inkluderes i den almindelige folkeskole. Målet er, at andelen af elever i almindelig undervisning øges fra 94,4 procent til 96,0 procent af det samlede elevtal i folkeskolen i 2015.

Det betyder, at elever, der har behov for mindre end ni timers støtte om ugen, skal have støtterne inden for rammerne af den almindelige undervisning og altså ikke som specialundervisning.

Støtte til inkluderede elever

I Lov om inklusion af elever med særlige behov kan man læse, at støtten til elever, der har brug for støtte uden at have behov for specialpædagogisk bistand, for eksempel kan gives i form af undervisningsdifferentiering og holddannelse. Børn, der har brug for støtte, og som ikke alene kan understøttes ved differentiering og holddannelse, skal tilbydes supplerende undervisning eller anden faglig støtte. Der kan desuden bruges tolærerordninger og undervisningsassistenter, som både kan støtte det enkelte barn og klassen som helhed. Læs mere om inklusion på Undervisningsministeriets hjemmeside.

I skoleåret er der 202 skoledage og 163 ferie- og fridage og et skoleår varer fra sommerferie til sommerferie. Et eksempel på ferie- og fridage i en folkeskole kunne derfor være:

Sommerferie: 30. juni - 14. august

Efterårsferie: 13. oktober - 21. oktober

Juleferie: 22. december - 1. januar

Vinterferie: 9. februar - 17. februar

Påskeferie: 15. marts - 24. marts

St. Bededag: 18. april

Kr. Himmelfartsdag: 1. maj

Fridag: fredag den 2. maj

Pinseferie: 10. maj - 12. maj

Grundlovsdag: 5. juni

Sommerferie: 28. juni - søndag 10. august

Elevtallet i hver klasse må normalt ikke ved skoleårets begyndelse overstige 28. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde tillade et højere elevtal, dog ikke over 30.