Statens Voksenuddannelsesstøtte (SVU)

Du kan søge statens voksenuddannelsesstøtte, hvis du vil efter- eller videreuddanne dig

Du kan søge statens voksenuddannelsesstøtte, hvis du vil efter- eller videreuddanne dig

Du søger SVU digitalt eller på et ansøgningsskema. Du, dit uddannelsessted og din arbejdsgiver skal alle tre udfylde ansøgningen.

Med SVU får du mulighed for at efter- eller videreuddanne dig i arbejdstiden.

Du kan få SVU til:

  • nogle uddannelser på folkeskole- eller gymnasialt niveau
  • nogle videregående uddannelser

Du kan ikke få SVU til de videregående uddannelser, man kan få SU til.

For at få SVU skal du være i arbejde og:

  • som hovedregel være mellem 25 og folkepensionsalderen
  • være dansk statsborger eller bo i Danmark
  • være optaget på en uddannelse, der giver ret til SVU
  • være studieaktiv
  • ikke få anden offentlig støtte, der dækker leveomkostningerne
  • ikke have ret til løn fra et praktiksted
  • arbejde i Danmark

Derudover gælder der nogle særlige betingelser. Betingelserne afhænger af, om du søger SVU til en videregående uddannelse eller SVU til uddannelse på folkeskoleskoleniveau eller gymnasial uddannelse.

SVU beregnes ud fra, hvor meget undervisning du har, samt hvor meget du er fraværende fra arbejdet på grund af uddannelsen. I nogle tilfælde kan du også få SVU til at dække eventuel deltagerbetaling på uddannelsen.

SVU-satserne

60- til 64-årige har mulighed for at modtage SVU. Du skal være opmærksom på, at perioder med SVU kan påvirke overgangen til efterløn.

Hvis du har fået udbetalt for meget i voksenuddannelsesstøtte, kan du tilbagebetale beløbet til Udbetaling Danmark. Husk altid at oplyse SVU og CPR-nr., når du tilbagebetaler et beløb.

Du kan lave en tilbagebetaling til Udbetaling Danmark på

  • Reg. nr. 0216
  • Kontonummer 4069202381

Hvis kravet ikke er tilbagebetalt senest løbende måned + 2 måneder efter kravet om tilbagebetaling er lavet, vil beløbet blive forrentet med en årlig rente, der svarer til den, der følger loven om renter ved forsinket betaling. Renten tilskrives månedligt.

Udbetaling Danmark rykker én gang for betalingen. Hvis beløbet ikke betales, vil tilbagebetalingskravet blive sendt til Skat.