Bestil dit eksamensbevis fra Rigsarkivet

Rigsarkivet kan have informationer om dine eksaminer og gennemførte uddannelsesforløb frem til 2016. Det er dog langt fra alle oplysninger, der er afleveret til Rigsarkivet.

Rigsarkivet har materiale fra:

  • Folkeskoler til og med 1978
  • Gymnasiale uddannelser til og med 1988 og for perioden 1992-2009
  • Nogle videregående uddannelser frem til 2011
  • Nogle andre uddannelser for forskellige perioder

Før du kontakter Rigsarkivet

Søger du dokumentation fra andre uddannelsesinstitutioner eller perioder, skal du starte med at spørge dit uddannelsessted, om de har din dokumentation, eller om det er afleveret til et arkiv, fx det lokale stadsarkiv eller Rigsarkivet.

Det er gratis at bestille oplysninger om dig selv

Du kan gratis bestille oplysninger om dig selv, der findes i Rigsarkivet. Det betyder at det er gratis at bestille dit eksamensbevis for en uddannelse, du har gjort færdig og dokumentation for uafsluttede forløb.

Kontakt

33 92 33 10

mailbox@sa.dk

Rigsdagsgården 9
1218 København K