Cookies er en såkaldt sporingsteknologi. Sporingsteknologier er en paraplybetegnelse for forskellige teknologier, som kan anvendes på digitale tjenester. Disse teknologier omfatter cookies, men også blandt andet pixels og fingerprint tracking.
Formål med sporingsteknologier
Sporingsteknologier tjener ofte flere formål. Det kan fx være at:
- sikre, at hjemmesidernes funktioner virker
- at optimere design og kvalitet af en hjemmeside
- at give målrettet og relevant indhold på en hjemmeside
- at målrette annoncer.
Kategorier af sporingsteknologier
Sporingsteknologier, som fx cookies, kan opdeles i forskellige kategorier, alt efter hvilket formål de har:
- teknisk nødvendige sporingsteknologier
- statistik-sporingsteknologier
- personaliserede sporingsteknologier
- markedsføringssporingsteknologier.
Det er den enkelte tjenesteejer, der vælger, om der skal bruges sporingsteknologier til fx statistik og markedsføring på hjemmesiden. Tjenesteejeren skal informere dig om, hvem der får adgang til at placere sporingsteknologier på fx din computer eller smartphone, og hvad de bruges til. Tjenesteejeren skal dog ikke oplyse om eller indhente samtykke til, at der bruges teknisk nødvendige sporingsteknologier.