Fritidsjob for unge under 18 år

8 ting, der er gode at vide, når du er mellem 13 og 17 år og tager et fritidsjob

8 ting, der er gode at vide

Når du fylder 13 år, må du gerne tage et fritidsjob. Dine forældre skal vide, at du har et fritidsjob, når du er under 15 år. 

Hvis du er mellem 13 og 15 år eller ikke har afsluttet 9. klasse, er der specielle regler for, hvilke typer fritidsjob du må have.

Du må påtage dig lettere arbejde

Du må kun påtage dig fritidsjob, som falder ind under kategorien "lettere arbejde".

Eksempler på fritidsjob, du gerne må tage: 

  • lettere budtjeneste – fx gå med aviser og reklamer
  • lettere arbejde inden for landbrug – fx plukke bær og passe mindre husdyr og heste 
  • arbejde med at modtage og sortere flasker i et supermarked.

Eksempler på fritidsjob, du ikke må tage:

  • arbejde i udgangskasser i supermarkeder
  • arbejde, hvor du skal løfte kasser, der vejer mere end 12 kilo. 

På Jobpatruljens hjemmeside kan du læse mere om, hvilke job du må tage: 

Der er regler for, hvor meget du må arbejde. Det er der for at sikre, at et fritidsjob ikke går ud over din skolegang eller belaster dig rent fysisk. 

Hvis du er 13-14 år og går i skole, må du højst arbejde: 

  • 2 timer på skoledage 
  • 7 timer på fridage
  • 12 timer i uger med skoledage
  • 35 timer i uger, hvor du har helt fri fra skole. 

Hvis du er 15-17 år og stadig går i skole, må du højst arbejde:

  • 2 timer på skoledage
  • 8 timer på fridage
  • 12 timer i uger med skoledage
  • 40 timer i uger, hvor du har helt fri fra skole. 

Hvis du er 15-17 år og ikke længere går i skole, må du højst arbejde:

  • 8 timer om dagen
  • 40 timer om ugen.

Når du har et fritidsjob, har du ret til: 

  • hvileperioder – dvs. fritid mellem 2 dage, hvor du møder ind på dit fritidsjob
  • fridøgn – dvs. 24 timer, hvor du skal holde fri
  • en pause på mindst 30 minutter, hvis din daglige arbejdstid er på mere end 4,5 timer 
  • dagarbejde – dvs. du må ikke arbejde efter kl. 20.00. 

Hvis du er 13-17 år og stadig går i skole:

  • 1 sammenhængende hvileperiode på mindst 14 timer i døgnet, og må ikke arbejde i tidsrummet fra kl. 20.00 til kl. 6.15.
  • 2 sammenhængende fridøgn ud af 7 døgn. Et fridøgn skal normalt omfatte søndag. 

Hvis du er 15-17 år og ikke længere går i skole: 

  • 2 sammenhængende hvileperioder på mindst 12 timer i døgnet og må ikke arbejde fra kl. 20.00 til kl. 6.00. Dog må du gerne omdele aviser fra kl. 5.00 og arbejde på en tankstation indtil kl. 22.00.
  • 2 sammenhængende fridøgn ud af 7 døgn. Fritidsjob i landbruget og sundhedssektoren kan dog være undtaget fra denne regel.

Du har krav på en ansættelseskontrakt. Der skal som minimum stå i den:

  • Hvornår ansættelsesforholdet begynder.
  • Hvad du er ansat til/jobfunktion.
  • Hvor du skal arbejde.
  • Hvor længe det forventes, at du skal være ansat, hvis det er aftalt.
  • Hvad du skal have i løn.
  • Hvad du skal have i eventuelle tillæg, fx for at arbejde om søndagen eller ved overtid.
  • Hvilke regler, der er for opsigelse.
  • Hvornår lønnen udbetales.
  • Reglerne om ferie.
  • Eventuelle særlige omstændigheder ved dit job. Hvis der er en overenskomst, skal det også stå i ansættelseskontrakten.

Når du er under 18 år, må du tjene et vist beløb om året uden at betale skat af det. Det hedder dit frikortsbeløb eller bare frikort. Beløbet er ikke ens for alle, fordi det bliver udregnet ud fra dine såkaldte personlige fradrag. Du kan se dit frikortsbeløb øverst på din forskudsopgørelse. 

Alle skal betale arbejdsmarkedsbidrag på 8 procent af din løn – også selvom du har frikort. 

Som udgangspunkt er frikortsbeløbet for unge under 18 år på 38.400 kr. (2023). Hvis du tjener mere end det på 1 år, vil din arbejdsgiver trække skat af det beløb, der ligger over dit fradrag.   

Der bliver automatisk oprettet et frikort til dig, når du fylder 15 år. Du kan se det ved at logge på skat.dk med dit MitID. 

Hvis du er under 15 år, kan du bestille en kode hos skat.dk eller bestille MitID på mitid.dk.

Når du på 1 år tjener mere end beløbet på dit frikort, skal du betale skat. Hvis du er under 16 år og arbejder i private hjem, fx med at slå græs eller passe børn, skal du ikke betale skat, ligegyldigt hvor meget du tjener. 

Der er 2 skattebegreber, du skal kende, når du skal betale skat: hovedkort og bikort. Bikortet skal du kun bruge, hvis du har flere fritidsjob. 

Hovedkort

På hovedkortet står din trækprocent, dvs. hvor mange procent du skal betale af det beløb, der er højere end dit frikortsbeløb. Hovedkortet kun må bruges hos én arbejdsgiver. Hvis du har flere fritidsjob, skal hovedkortet bruges der, hvor du tjener mest.

Når en arbejdsgiver bruger dit hovedkort, trækkes der kun skat af det beløb, der er højere end dit frikortsbeløb.

Bikort – når du har flere job

Hvis du har flere job, skal du både bruge dit hovedkort og dit bikort. 

På bikortet står der kun, hvor mange procent du bliver trukket i skat. Når en arbejdsgiver bruger dit bikort, trækkes der fuld skat af udbetalingen.

På Skattestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om betaling af skat ved fritidsjob: 

I ferieloven står der, at du skal have 12,5 procent i feriepenge af den løn, du tjener. 

Hver måned, du er ansat, optjener du 2,08 feriedage. Den ferie kan du afholde allerede måneden efter, den er optjent. Optjeningsåret løber fra den 1. september til den 31. august (12 måneder). 

Du kan derfor løbende afholde din ferie i afholdelsesperioden, der ligger fra den 1. september til den 31. december året efter (16 måneder). Dog skal 4 af de afholdte uger ligge i optjeningsåret. 

Din arbejdsgiver skal indsætte pengene på FerieKonto eller feriekort. 

Når du får et fritidsjob, kan du vælge at melde dig ind i en fagforening. Fagforeningen kan rådgive dig i spørgsmål om løn, arbejdsforhold, ferie og meget andet.

Det koster noget at være medlem af en fagforening, fx mellem 60 og 70 kr. om måneden.

Der er ikke noget krav om, at man skal være med i en fagforening for at have et fritidsjob. Du kan læse mere om fagforeningerne i pjecen "Guide til fritids- og studiejob".

Hvis du vil vide mere

Hvis du føler dig dårligt behandlet eller mener, at du får for lidt i løn, kan din fagforening hjælpe dig.

Er du ikke medlem af en fagforening, kan du kontakte Jobpatruljen. Jobpatruljen er et samarbejde mellem forskellige fagforeninger, og det er gratis at kontakte deres hotline.

Skrevet af borger.dk