Guide: Når du bliver forælder

Sundhedsdatastyrelsen har sammen med sundhedsvæsenet udviklet appen Min Graviditet. Appen er til dig, der er gravid – og dig, der gerne vil vide mere om graviditet og fødsel.

Min Graviditet er en national og gratis app, der kan støtte den gravide og en eventuel partner i løbet af graviditeten og den første tid med det lille barn.

I appen kan du:

• Se dine egne graviditetsoplysninger: Du kan se de oplysninger, som sundhedsvæsenet registrerer om din graviditet, når dit forløb er oprettet.
• Få overblik uge for uge: Du kan selv indtaste din terminsdato, når du finder ud af, at du er gravid, og få relevant information uge for uge. Terminsdatoen bliver løbende opdateret, fx efter din første scanning.
• Se dine aftaler: Du kan få et overblik over de besøg hos egen læge, fødested og sundhedspleje, som man typisk har som gravid, fra starten af graviditeten indtil otte uger efter fødsel.
• Finde viden og gode råd: Du kan gå på opdagelse i over 400 letforståelige artikler og videoer om graviditet, fødsel og tiden med din nyfødte. 

Indholdet i appen er udviklet af Komiteen for Sundhedsoplysning i samarbejde med Sundhedsstyrelsen. Det betyder, at artikler og videoer er gennemgået af fagpersoner og bygger på de officielle anbefalinger til gravide i Danmark. Indholdet bliver løbende opdateret, så det altid følger de nyeste anbefalinger.

Sundhedsdatastyrelsen har ansvar for drift og support af appen.

• Hent ”Min Graviditet” i App Store
• Hent ”Min Graviditet” i Google Play
• Om appen Min Graviditet hos Sundhedsdatastyrelsen

Få dine graviditetsoplysninger uden appen

Hvis du gerne vil se dine graviditetsoplysninger, men ikke ønsker eller ikke har mulighed for at bruge appen, kan du kontakte Sundhedsdatastyrelsen. Så modtager du en udskrift af dine oplysninger i Digital Post eller brev, hvis du er fritaget for Digital Post.

• Sundhedsdatastyrelsen: Sådan får du indsigt i dine data

Du kan også bede om aktindsigt i din journal der, hvor du er eller har været i behandling. Det kan for eksempel være et sygehus, en klinik eller en lægepraksis. Du har ret til aktindsigt i din journal, for eksempel som kopi, elektronisk eller ved at læse journalen på stedet.

Vær opmærksom på mad

Når du er gravid kan mad påvirke barnet, mens det vokser inde i maven.

Følg Fødevarestyrelsens officielle kostråd.

Det anbefales at tage kosttilskud af folsyre, D-vitamin og jern. Sørg også for at få kalk gennem kosten eller som tilskud.

• Fødevarestyrelsen om kost under graviditet

Vær opmærksom på motion

Fysisk aktivitet under graviditeten er gavnligt for både dig og barnet.

Sundhedsstyrelsen anbefaler fysisk aktivitet mindst 30 minutter om dagen. Der er få vigtige forsigtighedsregler om fx hård træning og kontaktsport. 

• Om gode vaner under graviditet hos Sundhedsstyrelsen

Rygning, nikotin og alkohol

Rygning, nikotin og alkohol kan være skadeligt for barnet, mens det vokser inde i maven.

Mange kommuner har tilbud, der understøtter din sundhed. Kontakt din kommune for at høre mere.

• Sundhedsstyrelsen om alkohol og graviditet
• Sundhedsstyrelsen om rygning og graviditet

Er du i tvivl – kontakt din læge eller jordemoder

De fleste graviditeter forløber uden komplikationer. Nogle gravide vil opleve symptomer, der ikke nødvendigvis er farlige for den gravide eller det kommende barn. 

Kontakt din læge eller jordemoder, hvis du oplever gener eller komplikationer, som påvirker din hverdag – og hvis du er i tvivl.

• Sundhed.dk om typiske gener under graviditet

Familierådgivning og hjælp

En graviditet betyder livsforandring. For nogle kan graviditet betyde livskrise. Der kan være brug for rådgivning eller hjælp til fx økonomi, parforhold eller tidligere oplevelser under graviditet eller fødsel.

Tal med din læge, jordemoder eller sundhedsplejerske, hvis der er forhold omkring graviditeten eller den første tid som forælder, som du er utryg omkring. De kan rådgive og henvise til supplerende tilbud.

Du/I kan kontakte sundhedsplejersken og bede om et graviditetsbesøg.

Private organisationer, som fx Mødrehjælpen, kan også støtte dig/jer. 

• Liste over rådgivninger

Vold i hjemmet

Alle former for vold er ulovligt i Danmark. Det gælder også vold i hjemmet og vold mod børn.

Vold i hjemmet har store fysiske, psykiske, sociale og økonomiske konsekvenser for den, det går ud over og for børn, der er vidne til volden.

Vold kan være både fysisk og psykisk, men også stalking og seksuel vold, økonomisk, materiel og digital vold er eksempler på forskellige former for vold.

Hvis du er udsat for vold, mens du er gravid eller som nybagt forælder, er det vigtigt, at du søger hjælp. Det kan du gøre hos for eksempel din jordemoder, sundhedsplejerske eller praktiserende læge. Du kan også kontakte hotlinen Lev Uden Vold.

• National hotline "Lev uden vold"
• MÆRK - Nationalt center mod æresrelaterede konflikter

Bestem fødestedet med lægen

Du kan vælge at føde på sygehuset (fødeafdeling eller fødeklinik) eller hjemme.

Nogle regioner tilbyder fødsel på en fødeklinik uden for sygehuset.

Din læge og jordemoder kan fortælle dig om muligheder og tilbud i regionen. Fødsel på fødeklinik eller hjemme er dog kun anbefalet, hvis den gravide har haft en ukompliceret graviditet og der forventes en ukompliceret fødsel. 

Frit sygehusvalg

I Danmark er der frit sygehusvalg. Det betyder, at man i princippet har mulighed for at føde på det sygehus, man foretrækker. Der er forbehold for, at der skal være plads på det sygehus, man foretrækker – både på fødeafdelingen og børneafdelingen.

Du/I har dog altid ret til en plads på det sygehus, som du/I hører til.

Der kan være særlige forhold hos kvinden eller fosteret, som gør at du/I bliver anbefalet at føde på en anden fødeafdeling end hvor du/I normalt hører til.

Hvilken fødselshjælp kan du/I få?

Du har ret til gratis jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen.

Den gravide kan have barnets anden forælder eller en anden pårørende med til fødslen.

I nogle tilfælde er der mulighed for, at en pårørende kan overnatte sammen med mor og barn.

Spørg jordemoderen eller fødselslægen, hvis du/I har særlige ønsker eller behov.

• Fødesteder og -tilbud

Gratis fødsels- og forældreforberedelse på fødestedet

I de sidste måneder af graviditeten kan du/I deltage i fødsels- og forældreforberedelse.

Der findes gratis kurser, som bliver afholdt på fødestedet. Formen af kurserne varierer fra fødested til fødested. Kurset kan afholdes i en stor sal med fælles undervisning eller i små grupper.

Spørg jordemoderen eller sundhedsplejersken, hvilke lokale tilbud der findes.

• Fødesteder og -tilbud

Du/I bliver undervist i:

• Hvilke faresignaler man skal være opmærksom på.
• Hvornår man skal ringe til fødegangen.
• Fødslens faser og smertelindring.
• Barnets første dage, ernæring og søvnvaner.
• Parforhold, seksualitet og at blive en familie. 

• Fødselsforberedelse
• Sundhed.dk om fødselsforberedelse
• Sundhed.dk om fødselskomplikationer

Undersøg om kommunen har særlige graviditetstilbud

Kommunen kan have målrettede tilbud til gravide og kommende forældre.

Tal med sundhedsplejersken om, hvilke tilbud der findes i kommunen, som kan være relevante for dig/jer.

• Om tilbud til gravide i din kommune på Sundhed.dk

Kurser og fødselsforberedelse, man selv skal betale for

Der findes private tilbud uden for hospitalet, man selv skal betale for. Du/I kan gå til fødselsforberedelse i vand, yoga, gymnastik og meget andet.

Undersøg selv, hvilke tilbud der passer til dig/jer.

Tegn på at fødslen er ved at gå i gang, kan være:

• Slim fra skeden – at slimproppen er gået.
• Lidt slimet blødning fra skeden – ‘tegnblødning’.
• Veer.
• Fostervandet siver eller løber.

• Sundhed.dk om fødselsforløbet

Ring til jordemoderen eller fødestedet

Ring til jordemoderen eller fødestedet, hvis du mærker tegn på at fødslen er ved at gå i gang.

Når fødslen går i gang, skal du/I huske tilbage på den viden og de værktøjer du/I har fået gennem fødselsforberedelse og fra jordemoderen.

Fødselsforløbet er individuelt

Det er forskelligt, hvordan en fødsel forløber for den enkelte.

Fødslen varer typisk fra nogle timer til et døgns tid.

Du har ret til jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen.

Det er en god idé at have en ledsager med til fødslen.

 Sundhedsstyrelsen anbefaler amning

Sundhedsstyrelsen anbefaler fuld amning, til barnet er omkring 6 måneder, da modermælk er den sundeste ernæring for barnet.

Der anbefales delvis amning, indtil barnet er 12 måneder eller længere, hvis mor og barn trives med det.

Det er helt normalt, at amning giver problemer

Det er en god idé for begge forældre at bruge lidt tid på at lære om amning.

For nogle er det relativt enkelt at få amningen i gang, for andre kan det være udfordrende. Det er noget, som både mor og barn skal lære. Barnets anden forælder kan give støtte.

Amning kan give gener som fx smerter, sår på brystvorterne, utilstrækkeligt med mælk eller brystbetændelse.

Du/I kan få hjælp og støtte til amning hos jordemoderen, barselssygeplejersken og sundhedsplejersken.

Ammeteknikker kan hjælpe

Man kan ofte afhjælpe problemer ved hjælp af forskellige ammeteknikker. Det kan fx handle om, at du finder den rette ammestilling, barnet ligger i en god stilling eller at barnet finder den rette sutteteknik. 

• Sundhed.dk om amning

Tal med din sundhedsplejerske

Tal med din sundhedsplejerske, hvis du overvejer at fravælge eller stoppe amning.

Sundhedsstyrelsen anbefaler modermælk frem for modermælkserstatning, hvis det er muligt.

Du kan måske malke ud og give det på flaske, hvis amningen ikke fungerer for dig og barnet.

Der kan være gode grunde til, at du ikke er i stand til eller ønsker at amme.

En god mor er en, der træffer de rigtige beslutninger for sig selv og sin familie. Hvis du ikke trives med at amme, kan det være den rigtige beslutning for dig og din familie at stoppe.

• Modermælk og modermælkserstatning på Sundhed.dk

Hvad sker automatisk?

Når barnet bliver født på et hospital, er det jordemoderen, der står for fødselsanmeldelsen.

Når fødslen er anmeldt, bliver barnet automatisk registreret i Det Centrale Personregister (CPR) og får dermed et CPR-nummer.

• Fødselsregistrering

Hvornår skal man selv gøre noget?

Hvis mor bor uden for Sønderjylland og der ikke er en jordemoder til stede ved fødslen, skal du/I selv sørge for fødselsanmeldelsen. 

Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den i det sogn, som barnets mor bor i.

• Fødselsanmeldelse (blanket)
• Find dit sogn

Specielle regler, hvis mor bor i Sønderjylland, og fødslen ikke er sket på et hospital

Hvis mor bor i Sønderjylland, og der ikke ikke er en jordemoder til stede ved fødslen, skal du/I selv sørge for fødselsanmeldelsen.

Print blanketten ’Fødselsanmeldelse’, udfyld den og aflever den til den kommune, som barnets mor bor i.

• Fødselsanmeldelse (blanket)
• Født i Sønderjylland

Barnet kan navngives ved dåb eller på borger.dk

Barnet kan navngives i selvbetjeningen ’Ansøg om navngivning’ eller ved dåb i folkekirken.

Hvis barnet bliver døbt i folkekirken, bliver det automatisk medlem efter dåben. Du/I skal aftale dåben med sognepræsten eller kirkekontoret i bopælssognet.

Hvis barnet er født i Sønderjylland, kan du/I ikke navngive det ved dåb. Så skal barnet navngives i den kommune, som fødslen er registreret i. 

• Navngivning
• Ansøg om navngivning

Navngiv barnet inden 6 måneder

Barnet skal senest have et fornavn og efternavn, når det er 6 måneder. Har I fælles forældremyndighed, skal I begge underskrive ansøgningen.

Er barnet ikke navngivet inden 6 måneder, vil det automatisk få morens efternavn, og Familieretshuset vil blive informeret om den manglende navngivning. 

Hvad må barnet hedde?

Når du/I skal finde et navn til barnet, er det vigtigt at være opmærksom på, at navnet er godkendt. 

Navnet må ikke være til ulempe for barnet.

• Navneregler

Sundhedskort kommer med posten

Barnet får automatisk et sundhedskort med posten, når det er blevet navngivet.

Med Sundhedskort-appen kan du automatisk se dine børns sundhedskort i appen frem til, at børnene er fyldt 15 år.

• Nyt sundhedskort
• Sundhedskort-app

Bestil pas til børn

Barnet skal have sit eget pas, hvis det skal med til et land, der kræver pas. Det gælder også for helt små børn.

For at bestille et pas til barnet, skal den/dem, der har forældremyndigheden give samtykke. Det gør man ved at underskrive i selvbetjeningen.

For at bestille passet, skal man også møde op personligt på borgerservice med barnet.

Vær opmærksom på at kravene til pasfoto er de samme for børn og voksne.

• Selvbetjening ’Samtykkeerklæring til ansøgning om pas til børn'
• Alle børn skal have deres eget pas
• Krav til fotoet i pas

Forskellige navne, men samme ydelse

Børne- og ungeydelsen udbetales automatisk til børnefamilier og er i folkemunde kendt under forskellige navne fx:

• Børnepenge
• Børnecheck

Børne- og ungeydelsen bliver udbetalt automatisk

Børne- og ungeydelsen bliver automatisk udbetalt første gang, kvartalet efter barnet er født. Hvis dit barn fx bliver født den 15. marts, bliver pengene udbetalt den 20. april.

Børneydelsen bliver udbetalt hvert kvartal, indtil barnet er 15 år: Den 20. januar, 20. april, 20. juli og 20. oktober. Herefter bliver ungeydelsen udbetalt den 20. i hver måned, indtil barnet er 18 år.

I får en halvdel hver af børne- og ungeydelsen, hvis I har registreret fælles forældremyndighed over barnet.

• Børne- og ungeydelse

Forældre har pligt til at forsørge deres børn

En forælder, der ikke bor sammen med barnet, skal stadig være med til at forsørge det.

Det kan eksempelvis være ved at betale børnebidrag til den anden forælder.

Det gælder uanset, om I har været gift, været samlevende eller ingen af delene.

• Familieretshuset om børnebidrag

Hvis du har ret til dagpenge

Forældre med ret til barselsdagpenge har sammenlagt ret til 52 ugers barselsorlov. Dele af orloven kan blive fordelt mellem to forældre.

For at få barselsdagpenge, skal du opfylde særlige betingelser. Du skal blandt andet være fysisk sammen med dit barn dagligt. Der er også krav til din beskæftigelse og det antal timer, du arbejder.

Eksempler på situationer, hvor du kan få barselsdagpenge:

• Er du i arbejde, har du sandsynligvis ret til barselsdagpenge.
• Hvis du er ledig og får dagpenge, kan du få barselsdagpenge, når du går på barsel.
• Du kan få barselsdagpenge som selvstændig, hvis du opfylder reglerne for arbejde før din barsel.
• Er du nyuddannet eller studerende med fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge.

Hvis du er i tvivl om, hvad der gælder for dig i forhold til barselsdagpenge, kan du kontakte Udbetaling Danmark.

• Barselsdagpenge

Hvis du ikke kan få barselsdagpenge

Hvis du ikke har ret til barselsdagpenge, har du formentlig ret til kontanthjælp, uddannelseshjælp eller SU.

Kontakt SU-vejlederen på dit uddannelsessted eller orienter dig på SU.dk for at få vejledning om SU til forældre.

Kontakt kommunen for at få vejledning om kontanthjælp

• Fødsels-støtte når du får barn på en uddannelse på su.dk
• Kontanthjælp

Tjek din ansættelseskontrakt

Det kan være en god idé at tjekke dine rettigheder som gravid og forælder i din ansættelseskontrakt.

Måske har du ret til løn under barsel eller barnets første sygedag.

Tal med din a-kasse, fagforening eller arbejdsplads, hvis du har brug for hjælp.

Undersøg dine muligheder for økonomisk støtte

Er du under uddannelse og skal være forælder, er der forskellige muligheder for økonomisk støtte. Din situation bestemmer, hvad du kan få.

Undersøg, om du kan få:

• Fødsels-støtte til forældre under uddannelse.
• Forsørgertillæg og ekstra SU-lån.
• Barselsdagpenge til studerende med fast arbejde.
• Børnetilskud til forældre under uddannelse.

Fødsels-støtte, forsørgertillæg og supplerende SU-lån

Er du under uddannelse, og skal være forælder, kan du få fødsels-støtte og du kan tage et supplerende SU-lån.

Du kan få op til 9 måneder med fødsels-støtte.

Får du SU og bor sammen med en anden, der får SU eller uddannelseshjælp, kan du få et forsørgertillæg.

Hvis du er enlig forsørger, kan du få et forsørgertillæg.

• Fødsels-støtte når du får barn på en uddannelse på su.dk

Få hjælp af en SU-medarbejder på din uddannelse

Det kan være en god ide at tale med en SU-medarbejder på dit uddannelsessted for at få vejledning.

• Se SU-medarbejderne på uddannelsesstederne

Studerende med fast arbejde kan muligvis få barselsdagpenge

Er du studerende og har fast arbejde, kan du muligvis få barselsdagpenge ved siden af din SU. Spørg eventuelt en SU-medarbejder på dit uddannelsessted eller Udbetaling Danmark.

• Studerende med fast job og nyuddannede på barsel

Børnetilskud til forældre under uddannelse

Hvis du er studerende, og skal være forælder, har du mulighed for at søge om et børnetilskud.

Børnetilskud er ikke det samme som Børne- og ungeydelse. Det gives til forælder, der har behov for ekstra økonomisk støtte.

Din situation afgør, om du kan få tilskuddet. Tilskuddet afhænger af om du i forvejen modtager forsørgertillæg og størrelsen af din husstands indkomst.

• Børnetilskud til forældre under uddannelse

Økonomisk fripladstilskud

Du/I kan få et ekstra tilskud fra kommunen, så det bliver billigere eller helt gratis at have barnet i dagtilbud. Det kræver, at husstandens indkomst er under en vis grænse og det kaldes økonomisk fripladstilskud.

Du/I skal selv søge om økonomisk fripladstilskud hos kommunen.

Søg med selvbetjeningen 'Ansøg om friplads i dagtilbud'.

• Selvbetjening: Ansøg om fripladstilskud

Søskendetilskud bliver udbetalt automatisk

Du/I kan få søskendetilskud, hvis du/I har mere end ét barn i husstanden, der går i dagtilbud, fritidshjem, SFO eller privat pasning.

Søskendetilskuddet gives på de pladser, der er billigst for kommunen.

Du får automatisk søskendetilskud, så du behøver ikke at søge om det.

Behandlingsmæssigt fripladstilskud

Hvis du har et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, som er optaget i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager, kan der være mulighed for at få et ekstra tilskud, så din betaling for dagtilbudspladsen bliver nedsat. Det kaldes et behandlingsmæssigt fripladstilskud.

Det er kommunen, der vurderer, om du/I kan få tilskuddet.

Socialpædagogisk fripladstilskud

Kommunen kan give et økonomisk tilskud, når et dagtilbud er særligt påkrævet af sociale eller pædagogiske årsager, og jeres økonomi står i vejen for barnets optagelse eller forbliven i et dagtilbud. Det kaldes et socialpædagogisk fripladstilskud.

Det er kommunen, der vurderer, om der er grundlag for at give et socialpædagogiske fripladstilskud.

Tilskud til privat pasning

Hvis du/I vælger at få passet barnet af en privat børnepasser, giver kommunen et økonomisk tilskud til det.

• Økonomisk fripladstilskud, søskendetilskud og andre tilskud

Børnetilskud

Man kan få forskellige børnetilskud afhængig af situationen:

• Børnetilskud til enlige.
• Børnetilskud, hvis du har flerlinger.
• Børnetilskud, hvis du er pensioneret.
• Børnetilskud til forældre under uddannelse.
• Børnetilskud ved faderskabssag eller ukendt far.
• Børnetilskud, hvis en eller begge forældre er døde.

• Børnetilskud

Du/I kan måske få boligstøtte

Hvis du/I bor til leje i en bolig med eget køkken, og bor fast i boligen, kan du/I måske få boligstøtte. Hvor meget du/I kan få i boligstøtte, kommer an på:

• Hvor mange børn og voksne, der bor i boligen.
• Huslejen efter el, vand og varme er trukket fra.
• Størrelsen på boligen.
• Husstandens indkomst og formue.
• Om du/I er folkepensionist eller førtidspensionist.

• Boligstøtte
• Beregn din boligstøtte
• Søg boligstøtte