Fødesteder og -tilbud

Du kan selv bestemme, hvor du vil føde, og du har ret til gratis jordemoderhjælp

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

  • du har ret til jordemoderhjælp og lægehjælp ved fødslen
  • du kan have barnets far eller andre ledsagere med til fødslen
  • der kan være mulighed for, at pårørende kan overnatte sammen med mor og barn.

Din læge kan fortælle dig om muligheder og tilbud i din region.

Jordemoderen besøger jer under graviditeten for at forberede fødslen sammen med jer. Under graviditeten og fødslen vurderer jordemoderen, om alt er normalt, og om mor og barn har det godt, så fødslen kan gennemføres hjemme. Som hovedregler skal du:

  • være sund og rask
  • have en ukompliceret graviditet
  • føde til tiden (fra tre uger før til to uger efter terminen)
  • dine evt. tidligere fødsler skal have været ukomplicerede.

Jordemoderen hjælper under hele fødslen og forlader sædvanligvis først hjemmet et par timer efter fødslen. I løbet af den første uge efter fødslen kommer jordemoder og sundhedsplejerske på besøg i hjemmet.