Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Du har ret til gratis at få udleveret historiske dokumenter om familieretlige sager, der handler om dig. Historisk dokumentation om familieretlige sager er bevaret i Rigsarkivet. Familieretlige sager handler om:
Rigsarkivet har historisk dokumentation fra forskellige myndigheder:
OBS.: I perioden 1993-2001 har flere myndigheder kun bevaret sager for personer født den 1. i hver måned. Det betyder at der i den periode ofte kun er bevaret dokumentation for afgørelsen af en familieretlig sag for personer, der er født den 2.-31. i hver måned.
Skal du giftes igen, og har du mistet dokumentation for, at du er fraskilt, kan du ofte bruge en civilstandsattest (også kaldet en bopælsattest) som dokumentation. En civilstandsattest er en udskrift fra CPR-registret. Skilsmisser er typisk registreret i CPR-registret fra ca. 1978 og frem.
Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.
Du har kun ret til at se dine egne oplysninger. Oplysninger om andre personers private forhold kan enten være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne eller oplysningerne kan anonymiseret.
Det betyder at du ikke har ret til at se følsomme eller private oplysninger om andre personer, herunder din nære familie, selvom oplysningerne står i de dokumenter, der handler om dig.
De skannede dokumenter du modtager fra et arkiv vil typisk have anonymiseret tekst, hvor følsomme oplysninger om andre personer er sløret. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger, selvom de står i de dokumenter, hvor du er nævnt.
Private oplysninger kan fx være oplysninger om:
De fleste lande godkender Rigsarkivets dokumentation med stempel og underskrift af Rigsarkivets medarbejdere.
Nogle udenlandske vielsesmyndigheder kan kræve, at Udenrigsministeriet har underskrevet og legaliseret din dokumentation for skilsmisse, civilstand m.m.
Du skal bruge en fuldmagt, hvis du skal hjælpe en anden med at ansøge om oplysninger fra et arkiv.
Ansøger du om oplysninger i Rigsarkivet på vegne af en anden, skal I begge udfylde denne fuldmagtsblanket og vedlægge ansøgningen til Rigsarkivet:
Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller arkivalier på papir. I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.
Indsigt i digitale arkivalier. Hvis du har fået indsigt i digitale arkivalier efter arkivlovens §39a, kan du klage til Datatilsynet.
Indsigt i papirarkivalier. Hvis du har fået indsigt i papirarkivalier, efter arkivlovens §39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43 a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet. Du skal klage skriftligt, og du må meget gerne henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
Du kan skrive til Rigsarkivet på følgende mailadresse: mailea@rigsarkivet.dk eller sende din klage med posten til Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation, Kalvebod Brygge 34, 1560 København.
Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentlige arkiv behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der er skabt på papir).
Brug arkiver i Danmark til at finde dokumentation, historiske kilder og data fra myndigheder, institutioner, personer og virksomheder. Der findes forskellige arkivinstitutioner i Danmark, som bevarer forskellige typer af dokumentation.
Når du søger oplysninger om dig selv i den aktive forvaltning, enten i kommunen eller en anden ressortmyndighed behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.
Som hovedregel har du ret til at få at vide, hvad der står om dig hos offentlige myndigheder og private virksomheder. Læs om at få indsigt i oplysninger om dig i CPR, Personregisteret og Indkomstregisteret: