Faderskabssager i arkiverne

Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du har ret til gratis at få udleveret oplysninger om faderskabssager, som vedrører dig. En faderskabssag er myndighedernes sagsbehandling af, hvem der er far eller medmor til et barn født uden for ægteskab.

Faderskabssager fra før 2001 er bevaret i Rigsarkivet. Sagerne kommer fra forskellige myndigheder:

  • Amter/statsamter og Københavns Overpræsidium
  • Politi og domstole

Faderskabssager kan indeholde forskellige slags dokumenter og typisk:

  • Kopi af fødsels- og dåbsattester for alle parter
  • Adresse og opholdssted for mor og far (eller mulige fædre)
  • Afhøring af mor og far om deres forhold
  • Sundhedsoplysninger, fx blodtype, graviditet og fødsel
  • Oplysninger om bidragspligt
  • Faderskabsresolution.

I perioden 1993-2001 har flere myndigheder kun bevaret sager for personer, født den 1. i hver måned. Det betyder, at for personer med fødselsdag den 2.-31. i hver måned, er der i denne periode typisk kun bevaret en afgørelse i sagen.

Du ansøger om historisk dokumentation om dig selv, ved at udfylde en blanket på Rigsarkivets hjemmeside.

Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.

Du har kun ret til at se dine egne oplysninger. Oplysninger om andre personers private forhold kan enten være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne eller oplysningerne kan anonymiseret.

Det betyder, at du ikke har ret til at se følsomme eller private oplysninger om andre personer, herunder din nære familie, selvom oplysningerne står i de dokumenter, der handler om dig.

Oplysninger om andre personer anonymiseres

De skannede dokumenter du modtager fra et arkiv vil typisk have anonymiseret tekst, hvor følsomme oplysninger om andre personer er sløret. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger, selv om de står i de dokumenter, hvor du er nævnt.

Private oplysninger kan fx være oplysninger om:

  • økonomi
  • religion
  • strafbare forhold
  • sociale forhold
  • helbredsforhold og sundhedsoplysninger

Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af om du har søgt indsigt i digitale arkivalier eller arkivalier på papir. I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.

  • Indsigt i digitale arkivalier. Hvis du har fået indsigt i digitale arkivalier efter arkivlovens §39a, kan du klage til Datatilsynet.
  • Indsigt i papirarkivalier. Hvis du har fået indsigt i papirarkivalier, efter arkivlovens §39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43 a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet. Du skal klage skriftligt, og du må meget gerne henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Du kan skrive til Rigsarkivet på følgende mailadresse: mailea@rigsarkivet.dk eller sende din klage med posten til Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation, Kalvebod Brygge 34, 1560 København.

Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentlige arkiv behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der er skabt på papir).

Brug arkiver i Danmark til at finde dokumentation, historiske kilder og data fra myndigheder, institutioner, personer og virksomheder. Der findes forskellige arkivinstitutioner i Danmark, som bevarer forskellige typer af dokumentation.

Når du søger oplysninger om dig selv i den aktive forvaltning, enten i kommunen eller en anden ressortmyndighed behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.

Når et barn bliver født, og I ikke er gift, skal det fastslås, hvem der er far eller medmor.

Skrevet af Rigsarkivet