Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig
Du har ret til gratis at ansøge om oplysninger om din børnesag eller anbringelse uden for hjemmet, hvis de er blevet afleveret til et arkiv i Danmark.
Du skal være forberedt på, at langt fra alt materiale er bevaret.
Der er bevaret materiale fra omkring halvdelen af alle børnehjem. Private og selvejende institutioner har nemlig ikke pligt til at aflevere materiale til et arkiv.
Der er 4 forskellige steder, der kan have historiske børne- og anbringelsessager.
Hvis du har boet i flere forskellige kommuner eller har været anbragt flere forskellige steder, skal du være opmærksom på, at du kan ansøge om dine oplysninger hos samtlige kommuner eller deres arkiv, samtlige institutioner og hos Rigsarkivet.
Arkiverne kan have materiale fra forskellige aktører, der har behandlet sager om anbringelser af børn og unge, fx fra:
I mange anbringelsessager findes der få eller ingen dokumenter. Der har typisk været mange forskellige myndigheder og institutioner involveret, og deres dokumentation kan se forskellig ud.
Du skal være opmærksom på, at hvis din børne- og anbringelsessag fra kommunen er fra før 1984, er den sandsynligvis ikke bevaret.
Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.
De skannede dokumenter du modtager fra et arkiv vil typisk have anonymiseret tekst, hvor private oplysninger om andre personer er blevet streget over med sort. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger. Det gælder også oplysninger om din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, hvor du er nævnt.
Hvis oplysningerne ikke er anonymiseret, kan du være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne.
Hvis du har boet i flere forskellige kommuner eller har været anbragt flere forskellige steder, skal du være opmærksom på at søge hos Rigsarkivet og samtlige kommuner, du har boet i eller deres arkiv og samtlige institutioner.
Sagsbehandlingstiden kan være lang. Søg derfor gerne alle relevante steder samtidigt.
Vær opmærksom på, at der er bevaret meget få børne- og anbringelsessager fra kommunerne fra perioden før 1984, og kun ca. halvdelen af børnehjemmene har afleveret materiale til et arkiv.
Når du har søgt om at se din historiske dokumentation fra både kommunen, kommunens arkiv, Rigsarkivet og evt. den eller de institutioner, du har været anbragt på, har du udtømt alle muligheder og kan ikke forvente, at der er bevaret yderligere materiale om dig.
Som tidligere anbragt kan du måske få hjælp og støtte til at finde, læse og bearbejde indholdet af din børnesag hos ’Retten til egen Historie’.
Retten til egen historie er et samarbejde mellem forskellige interessenter. Deres mål er at hjælpe nuværende og tidligere anbragte med at finde deres børnesagsakter, og hjælpe dem med at forstå og bearbejde indholdet.
Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af, om du har søgt indsigt i digitale arkiver eller arkiver på papir.
I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.
Du skal henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.
Du kan sende din klage på to måder:
Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentlige arkiv, fx i Rigsarkivet eller Kommunearkiver, behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der er skabt på papir), som findes i ændringsloven fra 2020.
Hvis du søger oplysninger om dig selv i en sag, som ikke er blevet afleveret til et offentligt arkiv, ligger sagen stadig hos fx kommunen, en anden myndighed eller hos en institution - det, der bliver kaldt den aktive forvaltning. I de tilfælde behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.