Børne- og anbringelsessager i arkiverne

Er du tidligere anbragt, eller har kommunen behandlet en børnesag om dig, kan du ansøge om dine oplysninger fra et arkiv

Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du har ret til gratis at ansøge oplysninger om din børnesag eller anbringelse uden for hjemmet, hvis de er blevet afleveret til et arkiv i Danmark.

Historisk dokumentation om anbringelse af børn og unge kan findes 4 forskellige steder, og langt fra alt er bevaret.

Der er bevaret materiale fra omkring halvdelen af alle børnehjem. Private og selvejende institutioner har nemlig ikke pligt til at aflevere materiale til et arkiv.

Der er 4 forskellige steder, der kan have historiske børne- og anbringelsessager.

Hvis du har boet i flere forskellige kommuner eller har været anbragt flere forskellige steder, skal du være opmærksom på, at du kan ansøge om dine oplysninger hos samtlige kommuner eller deres arkiv, samtlige institutioner og hos Rigsarkivet.

De 4 steder du kan ansøge er:

  1. Rigsarkivet
  2. Kommunens arkiv (Lokal- og stadsarkiver)
  3. Kommunens forvaltning
  4. Institutionen, hvor du var anbragt, hvis den stadig eksisterer.

Arkiver fra forskellige aktører

Arkiverne kan have materiale fra forskellige aktører, der har behandlet sager om anbringelser af børn og unge, fx fra:

  • Kommuner: Materiale fra børneværn, plejeanbringelser og fx socialforvaltning og børn- og ungeforvaltning
  • Statslige og regionale myndigheder
  • Børnehjem og spædbørnshjem
  • Skolehjem, optagelses- og iagttagelseshjem
  • Ungdomspensioner og kostskoler
  • Behandlings- og Julemærkehjem
  • Mødrehjælpen
  • Private organisationer og foreninger
  • Andre anbringelsesinstitutioner.

I mange anbringelsessager findes der få eller ingen dokumenter. Der har typisk været mange forskellige myndigheder og institutioner involveret, og deres dokumentation kan se forskelligt ud.

Du skal være opmærksom på, at hvis din børne- og anbringelsessag fra kommunen er fra før 1984, er den sandsynligvis ikke bevaret.

En anbringelsessag fra kommunen kan for eksempel indeholde

  • Oplysninger om familien
  • Sagsbehandlers notater om barnet og anbringelse uden for hjemmet
  • Årsagen til anbringelsen
  • Evt. notater og kopier fra andre myndigheder og behandlere.

Materiale fra et børnehjem kan for eksempel bestå af

  • Stambog: Én eller få sider, der skitserer de grundlæggende oplysninger om anbringelsen
  • Beboersag: Notater fra børnehjemmets personale om barnet og barnets trivsel og udvikling.

Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.

Du har kun ret til at se dine egne oplysninger. Oplysninger om andre personers private forhold kan enten være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne eller oplysningerne kan anonymiseret. Det betyder, at du ikke har ret til at se følsomme eller private oplysninger om andre personer, herunder din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, der handler om dig.

Oplysninger om andre personer anonymiseres

De skannede dokumenter du modtager fra et arkiv vil typisk have anonymiseret tekst, hvor følsomme oplysninger om andre personer er sløret. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger, selv om de står i de dokumenter, hvor du er nævnt.

Private oplysninger kan fx være oplysninger om:

  • økonomi
  • religion
  • strafbare forhold
  • sociale forhold
  • helbredsforhold og sundhedsoplysninger

Når du vil finde historiske oplysninger om din anbringelse, kan du søge flere forskellige steder.

Du skal gøre følgende: 

  1. Rigsarkivet: Rigsarkivet har oplysninger om anbringelser uden for hjemmet fra mange forskellige myndigheder, institutioner og organisationer, herunder fra ca. halvdelen af landets kommuner. 
  2. Kommunearkiv: Undersøg, om kommunen har eget arkiv. Hvis kommunen har et arkiv, skal du søge dine egne oplysninger hos dem. Hvis kommunen ikke har eget arkiv, skal du ansøge om dine egne oplysninger i Rigsarkivet.
  3. Kommunens forvaltning: Du kan søge aktindsigt hos kommunen for at finde ud af, om de stadig har oplysninger om din sag. Du skal kontakte den kommune, du boede i, inden du blev anbragt.
  4. Institutionen: Hvis den institution, hvor du har været anbragt, stadig eksisterer, så kontakt også den.

Langt fra alt er bevaret eller afleveret

Vær opmærksom på, at der er bevaret meget få børne- og anbringelsessager fra kommunerne fra perioden før 1984 og kun ca. halvdelen af børnehjemmene har afleveret materiale til et arkiv.

Når du har søgt om at se din historiske dokumentation fra både kommunen, kommunens arkiv, Rigsarkivet og evt. den eller de institutioner, du har været anbragt på, har du udtømt alle muligheder og kan ikke forvente at der er bevaret yderligere materiale om dig.

Hvis du vil klage over Rigsarkivet

Hvis du er utilfreds med Rigsarkivets afgørelse, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens  § 43 a, stk. 1. Du skal først sende din klage til Rigsarkivet.

Du skal klage skriftligt, og du må meget gerne henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen. Du kan skrive til Rigsarkivet på følgende mailadresse: mailea@rigsarkivet.dk eller sende din klage med posten til Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation, Kalvebod Brygge 34, 1560 København.

Hvis du har fået indsigt i digitale arkivalier efter arkivlovens §39a, kan du også klage til Datatilsynet.

Offentligt arkiv

Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentlige arkiv, fx i Rigsarkivet eller Kommunearkiver, behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der er skabt på papir), som findes i ændringsloven fra 2020.

Aktive forvaltning

Når du søger oplysninger om dig selv i den aktive forvaltning, enten i kommunen eller en anden ressortmyndighed, eller hos en institution, behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.