Andre oplysninger om dig selv i arkiverne

Du kan ansøge om at få oplysninger om dig selv fra Rigsarkivet og kommunens arkiv. Det er gratis at få udleveret egne oplysninger

Vælg kommune for at se selvbetjening og information, der gælder dig

Læs mere og selvbetjeningsløsninger

Du har ret til indsigt i oplysninger om dig selv, når de er afleveret til et offentligt arkiv.

Historiske dokumenter opbevares i kommunernes arkiver eller i Rigsarkivet.

Kommunearkiver  

Nogle kommuner har egne arkiver, som ofte kaldes stadsarkiver. Andre kommuner har afleveret deres dokumenter og digitale data til Rigsarkivet.

Kommunearkiver opbevarer fx dokumenter om:

  • Bopæls- og adresseoplysninger (folkeregisterkort)
  • Kommunens skoler
  • Anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
  • Behandling på sygehuse
  • Indkomst og skat
  • Socialsager
  • Byggesager (lokalplan og miljø)
  • Andre oplysninger fra kommunens forvaltning.

Rigsarkivet

Rigsarkivet opbevarer arkiver fra alle myndigheder i staten og regionerne og fra halvdelen af landets kommuner.

Rigsarkivet opbevarer fx:

  • Kirkebøger
  • Folkeregisterkort med adresser før 1978
  • Adoptionssager
  • Jordemoderprotokoller med fødselstidspunkter
  • Sager om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet
  • Dokumentation for uddannelse og eksamen
  • Sager om fx faderskab, biologiske forældre og børnebidrag
  • Sager om ægteskab, skilsmisse og forældremyndighed
  • Dokumentation fra politi og domstole om lovovertrædelser, straffe og domme
  • Patientjournaler om behandling på sygehuse
  • Oplysninger om indkomst og skat.

Du modtager typisk din dokumentation fra arkivet i form af en skannet kopi af dokumenterne. Du kan ikke få udleveret de originale papirer.  

Oplysninger om andre personer

De skannede dokumenter, du modtager fra et arkiv, vil typisk have anonymiseret tekst, hvor private oplysninger om andre personer er blevet streget over med sort. Du har nemlig ikke ret til at se andre personers private oplysninger. Det gælder også oplysninger om din nære familie, selv om oplysningerne står i de dokumenter, hvor du er nævnt. 

Private oplysninger kan fx være oplysninger om:

  • Økonomi
  • Religion
  • Strafbare forhold
  • Sociale forhold
  • Helbredsforhold og sundhedsoplysninger.

Hvis oplysningerne ikke er anonymiseret, kan du være underlagt vilkår for, hvordan du må bruge oplysningerne.

Læs om at søge oplysninger om dig selv, som handler om et bestemt emne

Hvis du vil klage over Rigsarkivets afgørelse, afhænger din klageadgang af, om du har søgt indsigt i digitale arkiver eller arkiver på papir.

I din afgørelse fra Rigsarkivet kan du se, hvilket grundlag du har fået indsigt efter og læse en klagevejledning.

  • Indsigt i digitale arkiver: Hvis du har fået indsigt i digitale arkiver efter arkivlovens §39a, kan du klage til Datatilsynet.
  • Indsigt i papirarkiver: Hvis du har fået indsigt i papirarkiver, efter arkivlovens §39b, kan du klage til Kulturministeriet, hvilket følger af arkivlovens § 43 a, stk. 1. Du skal dog først sende din klage til Rigsarkivet.

Du skal klage skriftligt. Du skal henvise til sagens journalnummer og beskrive, hvorfor du er utilfreds med afgørelsen.

Du kan sende din klage på to måder:

  • E-mail: mailea@rigsarkivet.dk
  • Post:
    Rigsarkivet, Enheden for Dokumentation
    Kalvebod Brygge 34
    1560 København.       

Når du søger oplysninger om dig selv, der findes i et offentligt arkiv, fx i Rigsarkivet eller kommunearkiver, behandles din ansøgning efter arkivlovens §39a (for elektronisk skabt materiale) og 39b (for materiale, der oprindeligt er skabt på papir).

Hvis du søger oplysninger om dig selv i en sag, som ikke er blevet afleveret til et offentligt arkiv, ligger sagen stadig hos fx kommunen, en anden myndighed eller hos en institution. I de tilfælde behandles din ansøgning efter forvaltningsloven.

Skrevet af Rigsarkivet